Der findes mange sider på nettet, hvor aktiviteten er sparsom. Jeg (Søren) har gennem tiden skabt min andel. Når et emne har haft min interesse, blev der hurtigt oprettet en emne-specifik side, til at indeholde mine tanker om emnet.
I teorien en god idé, fordi den besøgende ville finde de fleste indlæg interessante, når emnet var det samme. I praksis en elendig idé, fordi det gav et væld af sider med forskellige systemer, der ikke blev opdateret, når interessen skiftede. Der har været blogs om hypnose, nybyggeri, graviditet og fødsel, og forskellige tilfældige tanker.
Siden her er født til at udgøre en platform, hvor medlemmer af familien Skjold Andersen, kan udtrykke sig. Emnerne på indlæggene kan dermed spænde bredt, hvilket bør give rum til hyppigere opdateringer.
Nogen af indlæggene fra tidligere blogs er blevet flyttet til den her blog i september 2017, mens andre er gået til grunde.