The Black Swan

The Black Swan Book Cover The Black Swan
Nassim Nicholas Taleb
Business & Economics
Penguin UK
03/04/2008
366

Efter bogen Fooled by Randomness udgav Nassim Nicholas Taleb denne bog The Black Swan, med undertitlen "The Impact of the Highly Improbable". Bogen gjorde Taleb kendt for at have forudsagt finanskrisen i første udgave af bogen pga. en fodnote på side 225-226:

Likewise, the government-sponsored institution Fanny Mae, when I look at their risks, seems to be sitting on a barrel of dynamite, vulnerable to the slightest hiccup. But not to worry: their large staff of scientists deemed these events "unlikely".

Fanny Mae endte med at gå konkurs under finanskrisen.

Taleb har også denne gang lavet en voluminøs indholdsfortegnelse, der med vilje er umulig at udlede ret meget fra. Derfor skipper jeg simpelthen den opremsning, jeg ellers har for vane at lave, når jeg har svært ved at opsummere en bog.

Efter at have læst Fooled by Randomness, nåede jeg til bogen The Black Swan, som var den der blev henvist til i The Everything Store. Talebs univers af sandsynlighed og provokationer blev bare bedre og bedre. 

Bogen har sin titel fra en vigtig lektie omkring empirisk forskning. Taleb indleder bogen med at fortælle hvordan verden – før opdagelsen af Australien – troede alle svaner var hvide. På det tidspunkt havde man observeret massevis af hvide svaner, og derfor måtte det være en logisk konklusion, at alle svaner er hvide. Det krævede bare synet af én sort svane, for at forkaste den simple hypotese, der var underbygget af så mange observationer af hvide svaner.

Simple men kraftfulde eksempler er virkelig Talebs force. Han underbygger sin filosofi med adskillige eksempler fra hverdagen, der er lette at relatere til. Folk der har en aversion mod DJØF’ere vil også nyde bogen i kraft af Talebs vedvarende angreb på økonomer og andre “intellektuelle, men dog idioter”. Selvom jeg er økonom af uddannelse, og dermed i kategorien af dem Taleb skoser, er hans bøger dybt underholdende. Det er næsten som om læse en komedie og blive klogere samtidigt. Det bliver ikke meget bedre.

Du kan få en forsmag i denne tabel fra bogen:

Et centralt tema i bogen er vores tendens til at forsøge at forudsige det der ikke er til at forudsige. Det gør vi typisk ved at ekstrapolere en tendens ud i fremtiden som en linje. Et eksempel er disse figurer fra bogen:

Her vises væksten i en bakteriepopulation i forskellige tidsperspektiver. Baseret på de første 20 år ser det åbenlyst ud, at der er tale om en lineær udvikling. Derfor fremskrives populationen med en ret linje i figuren nederst til venstre. Men i figuren øverst til højre viser Taleb at der er andre modeller som passer godt til det observerede forløb i de første 20 år.

I det konkrete tilfælde udvikler populationen sig næsten lineært frem til år 50, hvorefter den daler markant, nærmest lineært, frem mod år 100. Herefter gentages mønsteret. En simpel, men ikke lineær, udvikling.

Taleb’s pointe er ikke, at vi skal have bedre modeller til at forudsige begivenheder baseret på historiske data. Pointen er snarere, at der er nogen ting vi ikke kan forudsige, men hvor vi forsøger, og derved snyder os selv.

Det bedste du kan gøre for at imødegå den problemstilling, er at læse bogen og blive klogere.

[amazon_link asins=’0141034599′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’00d74c6e-2632-11e8-a11a-5f8ecf92fa47′]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *