Antifragile

Antifragile Book Cover Antifragile
Nassim Nicholas Taleb
Business & Economics
Penguin Books Limited
2013
519

Efter Fooled by Randomness og The Black Swan kom turen til Antifragile. Denne bog har titlen "Things that Gain from Disorder", og det er en meget rammende beskrivelse af konceptet "Antifragile" (Der er virkelig svær at finde en god dansk oversættelse for).

Taleb indleder bogen med at spørge: "Hvad er det modsatte af skrøbelig?".

De fleste vil nok svare, at det modsatte af skrøbelig er robust. Det er også blevet moderne at tale om resiliens. Ifølge Taleb er ingen af disse begreber ægte modsætninger til skrøbelig.

I de to foregående bøger har Taleb vist hvordan vi lader os snyde af tilfældigheder, med katastrofale følger. I denne bog demonstrerer han, hvordan vi skal gøre systemer anti-skrøbelige, for ikke blot at imødekomme tilfældigheder, men ligefrem elske dem!

Kunne du lide andre af Talebs bøger, vil du også elske den her.

Det her var den sidste af de tre bøger jeg bestilte af Taleb, og det var en fin finale. Bogen følger fint op på de to foregående, og bliver mere praktisk anvendelig ved at undersøge modsætningen til skrøbelig. 

Hvis det modsatte af skrøbelig hverken er robust eller resilient, hvad er det så? I vanlig stil præsenterer Taleb en utraditionel tanke med et simpelt eksempel.

Forestil dig en vase. Vi gør normalt meget ud af at være påpasselige med vaser, både når de er pakket ind eller når de håndteres uden indpakning. Det er fordi de let går i stykker, når de støder mod andre genstande.

Hvad nu hvis vi havde en vase, der opførte sig modsat af en almindelig vase. Hvis den er robust er den sværere at ødelægge, men den kan dog gå i stykker. Nej, som Taleb siger, ville det modsatte være, at vasen blev stærkere af at støde mod andre genstande. Det lyder lidt absurd i første omgang, men tanken er spændende. Taleb illustrerer det med dette billede af en pakke:

Figur 1 fra s. 32 i bogen. Krediteret til Giotto Enterprise og George Nasr

Det ser man aldrig vel? En pakke hvor indholdet får det bedre af at blive taget under kærlig behandling af en arrig medarbejder hos PostNord.

Men der findes systemer som har den egenskab, at de bliver stærkere af at møde modstand. Da jeg var barn fortalte min mor, der er uddannet sygeplejerske, hvordan et knoglebrud heler op sådan, at knoglen er stærkere der hvor bruddet er sket.

Det gælder også musklerne i kroppen. Hvis du vil opbygge store muskler er du nødt til at nedbryde dem, hvorefter de med passende restituering vil vokse sig større.

Du finder det også i konditionstræning. Vil du have en bedre kondition, får du de hurtigste fordele af at interval-træne. Jeg mindes at have hørt en TV-personlighed udtale, at hvis du vil dyrke den mest simple form for løbetræning, så spurt ud af din hoveddør og løb så hurtigt du kan, indtil du ikke kan mere. Herefter går du hjem. Du vil ret hurtigt opleve en markant forbedring af din kondition.

I dag tales der meget om robusthed og resiliens på alle mulige og umulige måder. Bl.a. i jobopslag fra kommunerne, hvor det anses for at være et attraktivt karaktertræk ved en ansøger, at vedkommende betegner sig selv som “robust”. Indenfor cleantech taler man om resiliente byer. Forstået som byer, der kan tåle et enormt regnskyl, og hurtigt komme tilbage til normaltilstand.

I min egen lommefilosofi, bl.a. baseret på denne bog af Taleb, definerer jeg termerne på følgende måde:

Robust – Noget er robust når det er svært at ændre på, selvom det udsættes for relativt store mængder stress. En robust konstruktion, er altså en konstruktion, der står fast i alt slags vejr. Der sker altså ingen ændringer på grund af den tilførte stress.

Resilient – Noget er resilient når det hurtigt vender tilbage til sin normaltilstand, selvom det bliver udsat for stress. Her forestiller jeg mig en by, der bliver ramt af et massivt regnvejr. En resilient by har systemer, der kan aflede og optage vandmasserne. F.eks. ved at lokale parker oversvømmes med vilje. Den tilførte stress giver derfor anledning til ændringer i byen, men den vender hurtigt tilbage til sin normaltilstand.

Anti-skrøbelig – Noget er anti-skrøbeligt (vi har desparat brug for et bedre ord), når det reagerer på stress ved at foretage ændringer, der gør det bedre i stand til at håndtere stress i fremtiden. Den stress der tilføres er dermed gavnlig for systemet, når bare mængden ikke er for stor.

Ud fra disse definitioner er det klart, at det mest attraktive system at stræbe efter, er det anti-skrøbelige system. Jeg kan derfor kun anbefale at du læser Talebs bog, og bliver klogere på det her lidt underlige begreb.

[amazon_link asins=’B009K6DKTS’ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’87646b16-26f8-11e8-b447-2117b6a296f1′]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.