Igennem et par år har jeg haft en sjov idé til et nyt politisk parti. En af de første ideer til navnet var “Populistisk Folkeparti” eller “PopulistPartiet”. I julen var der en ven som foreslog navnet NemPolitik.
NemPolitik – Et signal til politikerne
Tanken opstod som en reaktion på en udpræget grad af populisme, som jeg personligt synes hærger vores landsdækkende politik. Der er snart sagt ingen sag, der er for lille. Der kan ligefrem laves særlove, hvis bare medierne pisker en stemning op, der er lugter af tabte stemmer til næste valg.
Hvorfor ikke tage den helt ud? Vi har alle sammen et NemID. Med en lille mængde kode, kunne et nyt parti lave en hjemmeside, hvor alt er til afstemning. Ren populisme, ren pøbelvælde, ingen politisk vision. En meget ekstrem form af det, der til tider foregår på Christiansborg.
Det skulle være et protestparti. Et parti, der blev valgt ind i folketinget mod alle odds, på samme måde som Jacob Haugaard blev det 1994. En lille besked til de politikere, der har mere travlt med karrieren end at lede landet.
Det blev kun ved ideen. Altså lige indtil jeg for nylig blev opmærksom på et nystiftet parti kaldet “Initiativet” (www.initiativet.dk – smut ind og giv dem en vælgererklæring med NemID). Forskellen på NemPolitik og Initiativet er, at de rent faktisk tager ideen seriøst. De vil ikke bare gøre grin med populismen, men mener tilsyneladende at det er gangbart at have et politisk parti, der ikke har nogen holdning, men som lader sig styre fuldstændigt af tilfældige menneskers holdning til politik i et givent øjeblik.
Bill Clinton giver en række eksempler i hans bog, hvor befolkningen har været imod en beslutning, som senere skulle vise sig at blive rigtig gavnlig og populær. Han siger ligefrem at meningsmålinger ikke duer til beslutninger, der kræver fremsynethed. Det var netop pointen med NemPolitik, som skulle vise hvor kortsigtet og kontraproduktivt politik blev, når populismen tog over.
Whole Brain Thinking som politisk analyseværktøj
I begyndelse af 2017 læste jeg bogen The Whole Brain Business Book. I denne bog præsenteres en metafor for hjernen, der opdeler tænkning i fire kvadranter: A (Blå), B (Grøn), C (Rød), D (Gul), der også kan beskrives med ord: Rationel (A), Konservativ (B), Følende (C), Eksperimenterende (D).
Bogen beskriver hvordan mennesker har forskellige præferencer for de forskellige kvadranter, og hvad det betyder for opgaveløsning. Det er let at blive enig med mennesker, der deler dine præferencer, men de bedste løsninger kræver opnås ved en whole-brain tilgang, hvor alle fire kvadranter bringes i spil.
På et tidspunkt efter at have læst den her bog, går det op for mig, at vores politiske system i Danmark passer overraskende godt til modellen.
Den analytiske blå kvadrant
Folk med præference for den blå kvadrant kan typisk lide tal og logik. Her er fokus på analyse og økonomi. Går man lidt videre end Whole Brain Thinking, og inkluderer noget af Ken Wilbers arbejde, har den blå kvadrant fokus på frihed.
Den blå kvadrant er cerebral tænkning i den venstre del af hjernen. Det passer meget godt at det blå parti i Danmark er partiet Venstre, som kalder sig “danmarks liberale parti”. Liberal Alliance pryder sig også med den blå farve.
Den konservative grønne kvadrant
I den grønne kvadrant sættes der pris på struktur og kontrol. Der er fokus på detaljerne og det at overholde normerne. Her kan godt være en god del angst overfor forandring. Ordet konservativ bruges også om den grønne kvadrant.
Den grønne kvadrant er limbisk tænkning i den venstre del af hjernen. Det konservative folkeparti har meget passende den grønne partifarve. Vores justitsminister er fra Konservative, ligesom jura hører hjemme i den grønne kvadrant. Alternativet pryder sig også med grønt, men det kan absolut ikke relateres til den grønne kvadrant, her er de alt for utraditionelle, mere om det senere.
Den følende røde kvadrant
Nu kommer vi over i højre hjernehalvdel, og i den røde kvadrant handler det om det emotionelle og humanistiske. Her er der fokus på følelser, og går vi igen over i Ken Wilbers arbejde, har den røde kvadrant fokus på fællesskab.
Den røde kvadrant er limbisk tænkning i den højre del af hjernen. Både Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet bruger den røde farve, og vægter alle fællesskabet meget højt.
Dansk Folkeparti bruger også den røde farve, men er mest af alt en kombination af hyper-grøn og hyper-rød. Interesseret i at opretholde de nuværende traditioner og drage omsorg for alt hvad der er dansk (og knap så meget omsorg for det, de ikke synes er dansk).
Den eksperimentere gule kvadrant
Sidste kvadrant er den gule og folk med præferencer her er ofte idealistiske og kreative. Her handler det knap så meget om hvilke regler, der gælder lige nu, men om hvad vi kan udvikle samfundet til. Der tænkes i helheder i stedet for i enkeltdele.
Den gule kvadrant er cerebral tænkning i den højre del af hjernen. Der er ikke nogen partier i folketinget, der gennemgående bruger den gule farve. Vi har dog et parti som ofte bliver sat i forbindelse med “den kreative klasse”, og det er De Radikale. Den gule kvadrant elsker at integrere, og kan derfor forekomme både at ville blæse og have mel i munden. Udspringerne fra De Radikale – Alternativet – passer også godt ind her.
Og hvad så?
Ok, vi har nogen partier, der måske kan siges at have en klar præference for enkelte kvadranter, men hvad skal vi bruge det til? Jo, ser du, de forskellige kvadranter siger også noget om hvor nemt det er at samarbejde. Det er absolut lettest at samarbejde med nogen, der har præferencer magen til en selv. Blå argumenter er mest tydelige for dem med blå præferencer, men hvis det ikke kan lade sig gøre at være egenrådig, er der en rangliste over præferencer for samarbejde:
- A og B har forholdsvis let ved at tale sammen, ligesom C og D har det.
- Næstefter er det A og D, der ligesom B og C, har nemmere ved at enes.
- Sværere bliver det for A og C, samt B og D, der har let ved at genere hinanden.
I medierne er samtlige partier opdelt i rød blok og blå blok. Vi kunne også sige højre og venstre hjernehalvdel.
Dansk Folkeparti falder lidt udenfor. Som tidligere nævnt vil jeg gætte på, at de har en meget kraftig præference for grøn og en meget kraftig præference for rød. Deres modsætning på være Liberal Alliance, der har meget fokus på frihed og økonomi, men også udspringer fra de radikale.
Whole Brain Politik – Et nyt parti, der gør op med blokpolitikken
Ovenstående analyse danner baggrund for en anden idé til et parti, hvor der heller ikke er noget partiprogram. Det skulle være et parti som går til valg på én ting, og det er at danne en regering af politikere fra andre partier som forpligter sig til at samarbejde.
Medlemmerne af Whole Brain Partiet ville således også tilhøre de traditionelle partier, men med en klar dagsorden om samarbejde på tværs. Det kunne foregå således at partiet opløser sig selv ved hvert folketingsvalg, og mandaterne fordeler sig ud på de traditionelle partier, i det omfang der kan dannes en regering på tværs af de nuværende blokke. F.eks. en SVRK regering.
Medlemmerne må ikke stemme partipolitisk, men forpligte sig til at søge samarbejdet. Ikke i form af en bytteøkonomi med “jeg får det eller det” og “du får det eller det”, men en søgen mod et højere niveau af nytte, hvor “vi får både det og det”. En både/og politik i stedet for enten/eller.
Jeg lærte om Whole Brain Thinking på Stifinderprogrammet. Stifteren Lasse Zäll er i denne video blevet spurgt om, hvad han ville gøre, hvis han blev statsminister: https://www.tv2ostjylland.dk/den-rode-stol/mental-traener-og-coach-jeg-ved-hvor-nisserne-bor (Spol frem til 17:15).
Ikke overraskende ville han fokusere på at skabe en vision, og samarbejde på tværs af partiskel. Han kunne være en fantastisk statsministerkandidat for et Whole Brain Parti!
Nu er ideen givet videre! Der er ikke lang tid til næste folketingsvalg. Send mig en besked hvis du stifter partiet, så skal jeg fluks give en vælgererklæring, og højst sandsynligt også en stemme til valget.