Hypnose er i dag ikke en anerkendt behandlingsform i Danmark. Nogen går så vidt som til helt af afskrive, at hypnose skulle have nogen effekt. Denne artikel tager udgangspunkt i en videnskabelig undersøgelse, vedr. hypnose
Denne artikel er først og fremmest skrevet til skeptikerne. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har måttet svare på spørgsmålet “Virker det virkelig?”, når hypnose bringes på banen i en samtale. Det sker også ofte at der bliver ytret ting som “Jeg tror ikke på hypnose” eller “Jeg har været til et sceneshow engang, og jeg kunne godt skille mine hænder ad, så jeg kan ikke hypnotiseres”.
Jeg besvarer næsten altid disse ytringer med: “Tror du på tyngdekraften?”, det er et svar der oftest forvirrer. Det hjælper sjældent at forklare at hypnose er lige så naturlig som tyngdekraften, og at det er noget vi alle benytter til indlæring og mange andre nyttige ting. En formel induceret hypnose er noget der skal opleves, men ofte sker der det, at hypnosens største kritikkere aldrig har prøvet at være i hypnose! Det finder jeg selvfølgelig dybt tragisk, da jeg tror på hypnosen kunne bidrage positivt til mange menneskers mentale tilstand i mange forskellige situationer.
Derfor vil jeg referere til en artikel jeg læste den anden dag. For dem der skulle være interesseret kan artiklen findes på denne adresse:
http://www.hypnosis.edu/articles/brain.asp
Det videnskabelige forsøg er bygget op om den såkalt Stroop effekt. J.R. Stroop beskrev i 1935 en effekt han havde opdaget, når man skrev farver ned i en anden farve end den de navngav, og bad en person om at nævne farven på ordet. Han testede dette mod hastigheden hvormed personerne kunne nævne farven, når der var overensstemmelse mellem ord og farve. De fleste mennesker vil være langsommere til at nævne farver, der ikke stemmer overens med ordet (inkongruens). Nedenfor finder du et billede af nogle ord i forskellige farver, det er som nævnt meningen at du skal nævne farverne på ordende, og ikke lade dig forstyrre af den farve ordet beskriver.
Når du nu har prøvet at udsætte dig selv for Stroop effekten, så er du klar til at læse videre om, hvordan denne effekt kan have noget med hypnose at gøre.
En person ved navn Dr. Amir Raz hypnotiserede en række personer og vurderede deres evne til at gå i trance. Herefter stillede han dem forslaget om, at de ord de ville se, bare ville ligne sludder, og de skulle derfor kun koncentrere sig om farven på ordende. På de personer han vurderede til at være gode til at gå i trance, var svarene meget hurtigere end hos de andre personer. En senere hjernescanning viste, at den del af hjernen der håndterer skrevne ord – hos de personer der udførte testen hurtigere – var inaktiv.
Den samme effekt, hvor hypnose kan bevirke en ændret informationsbehandling, ses når hypnose bruges som behandling mod smerter ifølge http://www.hypnosis.edu/articles/mind.asp
“In Sebastian Schulz-Stubner’s study, the hypnotized group showed subcortical brain activity similar to that of non-hypnotized volunteers, but the primary sensory cortex stayed quiet. The “ouch” message wasn’t making it past the midbrain and into consciousness.“
Jeg håber at denne artikel kan inspirere nogle skeptikere til at prøve hypnose, for jeg er ikke i tvivl om at det er et værktøj, der bliver benyttet alt for lidt! Vend tilbage senere, da der løberende vil blive opdater med nye artikler om hypnose her på siden.
One Reply to “Hypnose og videnskab”