Sådan sagde min far, da jeg spurgte ind til det julekort, han netop havde givet mig, den juleaften i 2010. Der var mønter tapet på kortet og en tekst: “Dette er 10% af en virksomhed”
Virksomheden Dansk Eksport Emballage lejede sig ind i en bygning min far ejede. Det kneb med at betale husleje, hvorfor min far lavede en aftale med stifteren Thommas, der gjorde min far til medejer – og i kraft af julekortet også jeg.
Med ejerandelen fulgte også en bestyrelsespost, hvor jeg skulle samarbejde med Thommas og en advokat udpeget af min far. Thommas var lige så praktisk orienteret, som jeg var teoretisk orienteret. Det var et godt match. Jeg tog mig af den økonomiske rapportering, og observerede hvordan Thommas fik virksomheden til bare at vokse og vokse. Flere gange sagde han: “Nu skal virksomheden ikke være større”
Det holdt aldrig.
Hver gang voksede han med opgaven, og virksomheden voksede med. Hver gang han var på bristepunktet, kom der en løsning som tillod yderligere vækst. En af de løsninger var ansættelsen af Hardy Vølund som direktør i 2021.
Hardy formåede at styrke et i forvejen godt samarbejde mellem Thommas og jeg, samtidig med at han bragte sine egne bidrag til bordet. Inden der var gået et år havde Thommas tilbudt ham at købe 20% af virksomheden. Hardy takkede ja, og i den forbindelse købte jeg min fars 25%. Prisen var noget højere end de mønter, der godt 11 år tidligere kunne udgøre 10%.
Vi købte også bygningerne af min far, og senere nabogrunden. Virksomheden forsatte med at vokse. Vi gik fra at være “Den lille frække med de store kasser”, til at investere i en pallerobot, så vi også kunne gøre os gældende på volumenproduktion af specialpaller. Det gav en marathon-gazelle sidste år. Det kalder man det, når man får sin fjerde gazellepris i streg.
I år nærmede vi os igen bristepunktet. Ikke bare for Thommas, men både for Thommas og Hardy. Væksten og kundetilgangen var så enorm, at vi enten skulle investere massivt i at udbygge kapaciteten eller give efter for den interesse der havde fra andre virksomheder i markedet, der gerne ville opkøbe os. Vi valgte det sidste.
Jeg fik en uvant rolle som uofficiel “chefforhandler for virksomhedssalg”. De seneste to måneder gjorde jeg mine kompagnoner selskab, på bristepunktet, med forhandlinger og due diligence. En proces der kulminerede på min 39 års fødselsdag d. 10. oktober, hvor vi skrev under på et salg til Dansk Træemballage. En virksomhed, der har gode forudsætninger for, at videreudvikle det vi har skabt.
Min far og Thommas har haft et specielt bånd, siden de gjorde forretninger sammen første gang. Han er på den måde blevet en slags “bror fra anden mor”. Jeg inviterede derfor Thommas med til min fødselsdag, så vi sammen kunne give min far beskeden:
Lottokuponen er blevet indløst, og der var gevinst!
Nu er jeg i gang med restituere.
På vej væk fra bristepunktet.
En måneskinstur til stranden.
Med udsigt til en komet over Hirtshals.
