I går – onsdag – var vi hjemme hos Anns farmor og farfar for at overbringe dem den gode nyhed. Anns farfar havde haft fødselsdag kort forinden, så det var den officielle anledning til besøget.
Der var ingen planer om hvordan vi skulle sige det. Jeg synes at Ann skulle gøre det, når nu det var hendes bedsteforældre. Da vi sad og spiste middagsmad kom snakken af den ene eller anden årsag ind på børn, og Anns farmor spurgte mig om nogen af mine søskende havde børn, eller om jeg var den ældste. Jeg skulle lige til at sige "Nej, vi bliver nok de første", men jeg nåede at tænke mig om 🙂
I umiddelbar forlængelse af samtalen sagde hun noget med "I er da ellers gamle nok til det". Jeg var på ingen måde nervøs for deres reaktion, men en sådan kommentar var da kun med til at styrke troen på at de ville blive virkelig glade. Jeg ved ikke om Anns farmor har fornemmelse for sådan noget, eller om det bare skyldes at vi lægger mere mærke til sådanne kommentarer når nu der ikke går en dag uden at jeg tænker på graviditeten.
Vi kørte ud til Kvie sø for at gå en tur og lufte Georg. Da vi gik der sagde Ann lige pludselig "I skal jo nok snart være oldeforældre igen.". Jeg nåede kun lige at opleve et glimt af den spænding der er, lige inden man skal fortælle en stor nyhed, for reaktionen kom prompte! Anns farmor klappede i sine hænder og de var begge utroligt glade, det var dejligt at se.
I morgen rejser vi til Mallorca med min familie, så i aften skal vi til Grindsted og fortælle nyheden til Anns familie. Hvordan vi lige gør det har vi ikke lagt nogen fast plan for. Jeg har foreslået at vi lader vores nevø – Jonas, på lidt over 3 år – løbe ind til sin farmor og sige "Ann er gravid". Det er selvfølgelig en ulempe hvis det betyder at en af os ikke ser den kommende mormors reaktion, for jeg tror det bliver et sjovt syn.
Fredag bliver det så min families tur, og hvis vi er heldige går alt som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen. Der kommer næppe nogen blogindlæg fra Mallorca, men vi må se om dette indlæg bliver det sidste inden ferien, eller om der bliver tid til en opsummering af reaktionerne inden vi flyver.