Tilbage fra Mallorca

Natten til i dag kom vi hjem fra en uges ferie på Mallorca med min familie. Der var ikke lige tid til at skrive et indlæg inden vi rejste af, men det må vi lige rode bod på i dette indlæg.

Torsdag d. 24. juli tog vi hjem til Anns forældre for at spise aftensmad, så vi kunne hilse på den inden vi rejste til Mallorca, men selvfølgelig også for at fortælle om graviditeten. Meget bekvemt så skulle Anns storebror og hans familie spise med, så alle kunne få beskeden på samme tid. Ann nævnte ved bordet at hendes farmor og farfar (som vi besøgte dagen før), var glade for at høre at de snart skulle være oldeforældre. Hele familien blev glædeligt overrasket, så det var dejligt.

Dagen efter skulle min store plan så eksekveres. Anns lillebror havde fået lov at låne vores bil i ferien, så han kørte med os på turen, der i første omgang gik til Vorbasse. Vi havde ramt det meget godt, for vi ankom kort før kl. 12, så selvom min farfar ikke var hjemme, så skulle vi ikke vente længe på ham. Farmor fik beskeden inden min farfar kom hjem, og hun var rigtig glad for at skulle være oldemor. Da min farfar kom hjem spurgte jeg ham, hvor gammel det var han blev sidst han havde fødselsdag – og da jeg havde fået svaret, så fulgte jeg op med – om det ikke snart var på tide at han skulle være oldefar så. Han lod til at blive meget overrasket, for han kunne nærmest ikke gøre andet end at stå og grine. Så med et hold oldeforældre på min side, der var glædeligt overraskede over nyheden, så blev farmor indviget i planen og vi forsatte videre til Billund til det andet hold oldeforældre på min side.

Vi var så heldige at både min mormor og morfar var hjemme. Min morfar har tidligere fået et barnebarn på sin fødselsdag, som ligger i slutningen af januar, så jeg sagde til ham at hans første oldebarn nok kom et par uger efter. De fangede den lige med det samme og vi blev lykønsket. Jeg forklarede min mormor om planen, og at jeg gerne ville have, at hun ringede til min mor under påskud af et eller andet i forbindelse med ferien, og så slutte af med at sige tillykke uden at give en begrundelse. Også denne del af planen gik fuldstændigt som den skulle, så jeg ringede til min farmor og gav grønt lys for at de kunne køre ud til mine forældre og fortælle dem det.

Vi ventede hjemme hos min mormor og morfar, for vi ville gerne være sikre på at de havde fået overbragt nyheden, før vi kørte hjem til dem. Faktisk troede jeg de ville ringe og høre hvad det nu var for noget, men de ventede tålmodigt til vi kom hjem til dem. Som resten af familien var de også glade for deres nye titler, omend min storesøster nævnte at det var lidt svært at forholde sig til, men det kender vi jo kun alt for godt selv. Selve reaktionerne kunne vi jo af gode grunde ikke se, men vi har hørt at det skulle have været ret sjovt. Bl.a. ankom min farmor og farfar i et sjældent set tempo op ad gangstien, har vi ladet os fortælle.

I lufthavnen gjorde vi ikke noget specielt ud af at fortælle resten af familien om graviditeten, men der gik heller ikke længe før min lillesøster spurgte, om hun godt måtte fortælle det til vores kusiner, og så bredte det sig der fra.

Vi ville gerne undgå at nyheden spredte sig ukontrolleret på Facebook, så vi gik ind og deaktiverede Anns gæstebøger derinde, så der ikke pludselig ankom lykønskninger, som ville sprede sig i stor hast. Ann ville gerne sikre sig at hun kunne overbringe nyheden personligt til sin chef, og ikke bare lade ham læse det på internettet. Man kan derfor godt sige at det bliver fuldt officielt i dag.

Ferien var rigtig dejlig. Der var massere af sol og afslapning på stranden. Ann havde heller ikke nær så meget morgenkvalme på ferien som hun havde haft herhjemme. Vi har læst os til at det er meget normalt at morgenkvalmen forsvinder omkring uge 12, og på ferien gik Ann jo ind i den tolvte uge. Vi landede i Billund Lufthavn tæt på midnat, og så skulle vi ellers direkte hjem til Kolding, for Ann skulle jo arbejde i dag. For at gøre det værre skulle hun møde en time før, og i morges vendte morgenkvalmen så tilbage.

Som vi havde forventet fandt vi en indkaldelse fra Kolding Sygehus til nakkefoldsscanning. Scanningen skal foretages d. 12. august, så der er knap to uger til. Jeg satser på at skulle med til scanningen, og jeg glæder mig rigtig meget til at se resultatet af scanningen, måske kan vi endda få kønnet oplyst.

Allerede nu har vi snakket meget om navne, og jeg har købt et par navnelister over de navne der blev anvendt i første halvår af 2007. Jeg regner med at bruge listerne til at lave en navnegenerator til hjemmesiden, så andre par kan få nogle gode forslag til hvad de kan kalde deres barn.