Der er så meget man ikke må som gravid

I går skulle Ann have fjernet neglelak fra sine fingre. Jeg syntes det var en god idé, hvis hun lod mig gøre det, så hun ikke skulle sidde så tæt på selve acetonen med sin mund. Hun mente det kunne blive svært at vænne sig til et lavere serviceniveau, når barnet er blevet født

Men det er ikke bare sjov det hele. Ifølge Politikens Graviditetsbog, så bør man ikke anvende sprayflasker, som f.eks. parfume, når man er gravid. Ann har ellers lige fået en ny parfume fra Marc Jacobs, som hun gerne vil bruge. Det anbefales at man heller ikke får farvet hår under graviditeten; i det hele taget er der en del begrænsningen, som man bliver pålagt af forskellige eksperter. Her er f.eks. en liste med 9 gode vaner, der indeholder nogle af dem jeg allerede har omtalt: http://www.babykemi.dk/?id=140

Det bringer også nogle minder frem fra min egen barndom. Jeg kan f.eks. tydeligt huske at jeg var med min far og min søster nede på fars kontor, da min mor var gravid med min lillesøster. Her lavede jeg en flot (set fra et barns øjne) sprittusch tegning til min mor, men far forklarede mig at den måtte hun ikke få, fordi den lugtede så kraftigt af sprittusch.

Ann spurgte mig også hvad der ville ske, hvis hun indåndede acetone. Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg formoder at der ville ske absolut ingenting, når det er så små mængder. Man tager bare en masse forholdsregler for at undgå at gøre skade. Der er nok ikke ret mange ting man ville vælge at gøre, hvis man havde en viden om at der var en potentiel fare for det ufødte barn.

Det leder tankerne hen på en skræmmende beretning, som min mormor fortalte os under ferien. Da hun var gravid var der på et tidspunkt en mand, der anbefalede hende at gøre ligesom hans kone; hun var nemlig begyndt at ryge for at holde barnets vægt nede, så fødslen ville blive mindre smertefuld. Skræmmende at man kan tænke sådan…

Og nu vi er ved det, så nævnte min mor at vi nok ikke kunne få barnets køn at vide til den kommende nakkefoldsscanning, simpelthen fordi det er for svært at se med scanneren på det tidspunkt i graviditeten. Jeg læste et sted at man typisk skulle være omkring uge 20, før der var en realistisk chance for at det kunne ses. Derimod fandt jeg en artikel som skriver, at man ved en DNA analyse af moderens blod kan fastslå barnets køn med rimelig stor sikkerhed, allerede i uge 11. Det resulterer i et etisk dilemma, da man må få foretaget abort frem til uge 13, så frygten er at nogle mennesker vil vælge at få en abort, hvis barnets køn ikke lige passer dem. Artiklen kan læses her: http://www.netbaby.dk/artikler/kortnyt/show.asp?ID=2900
Det er virkelig sygt at 4 ud af 5 jordemoder- og scanningsklinikker kan berette, at de mener der er en reel risiko for at folk ville anvende en test til sådan et formål.

At nogen skulle bestemme hvem der må få børn og hvem der ikke må, ville være det ultimative indgreb mod personlig frihed, men ikke desto mindre er der nogle tilfælde, hvor man bare ville ønske at nogen mennesker ikke havde lov til at få børn. Hvis man som kvinden, der er nævnt i artiklen, ikke orker at få en dreng mere, så skal man slet ikke have noget barn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.