13. uge

Tid til opdatering fra hende som nyder alt det man ikke skal/må når man er gravid.

Og så er de fleste veninder samt chefen informeret om at jeg er gravid.

Det er en lettelse nu at have fortalt de nærmeste om den situation vi står, og jeg skal ikke længere finde på kryptiske undskyldninger for ikke at kunne drikke.

Folks reaktion har været langt mere positiv end jeg havde turde håbe på. Mine nærmeste veninder har jeg gjort næsten mundlamme, og nogen var endda lige ved at tude. Jeg tror ikke der var nogen som havde forventet at vi skulle være forældre nu, men heller ikke nogen som syntes at det var videre mærkeligt, eftersom vi har været sammen i knap 5 år, og vi er så priviligerede at vi sagtens kan forsørge endnu en sjæl.

Den som det var sværest at sige det til, var udelukkende min chef, Peter, i det jeg har meget stor respekt for ham, og jeg tildels føler at jeg løber for mit ansvar. Så det har lettet meget at få det sagt til ham, og han tog det helt perfekt, selvom om jeg ikke tror han er så begejstret som han lød til, og jeg føler stadig lidt dårlig samvittighed, men nu er landet jo som det ligger.

Jeg har stadig dagligt morgenkvalme, og synes snart at det burde forsvinde, men alligevel er det også et tryghedstegn, í det det viser mig at der sker noget med min krop, så ved ikke om jeg er klar til at være det foruden, for det er ikke et problem, bare noget som skal overstås om morgenen, intet i badet eller under tandbørstning.

Glæder mig meget til scanningen på tirsdag, og krydser finger for at jeg får nyheden om at alt er som det skal være.