Hjemme hos os har vi kendt Lego Ninjago universet i mange år. William var næsten med fra starten, da Lego lavede animerede afsnit i serien om Ninjago. Nu er der så kommet en hel film, og William havde et par fribilletter til biografen, som skulle bruges til formålet.
Jeg var svært begejstret for Lego Movie – Det klodsede eventyr om hovedpersonen Emmet, der ikke er klar over at han er speciel. Dels fordi det var en virkelig god film (scorer 7,8/10 på IMDB), men også fordi det rent forretningsmæssigt er en bragende succes. Prøv lige at forestil dig, at du ejer en virksomhed, der udgiver en reklamefilm på 110 minutter. Forestil dig så yderligere, at filmen har kostet 60 millioner dollars at producere, men omsætter for næsten 500 millioner dollars. Normalt betaler virksomheder for at få vist sine reklamefilm, det var ikke tilfældet her.
Det – og så de mange TV-afsnit om Ninjago – var min baggrund for at tage ind og se The Lego Ninjago Movie. Selvom karakterene er de samme, er historien i filmen dog en helt del anderledes end serien. Den bygger altså ikke videre på de begivenheder, man allerede kender, men placerer sig lidt pudsigt i tidslinjen med sin helt egen historie om figurerne. Nuvel, det er ligegyldigt for dem, der ikke kender universet.
Kort fortalt er filmens hovedperson den grønne ninja Lloyd Garmadon, som kæmper mod den onde Lord Garmadon, der også er hans far. De eneste der kender til denne hemmelighed er hans ninjateam bestående af is-ninjaen Zane, jord-ninjaen Cole, lyn-ninjaen Jay, ild-ninjaen Kai og vand-ninjaen Nya (Søster til Kay). De trænes også af ninja-mesteren Sensei Wu, der er bror til Lord Garmadon. End ikke Lloyd’s mor kender hemmeligheden, for ikke at tale om resten af byen, som ser skævt til Lloyd pga. hans fars ambitioner om at overtage den. I stedet hylder de den grønne ninja for hans modige beskyttelse af byen. Filmen følger Lloyd’s kamp for at besejre sin far både fysisk og følelsesmæssigt.
Mit indtryk af filmen var rigtig godt. Det var sådan en film, som gav mig en rigtig god mulighed for, at lære mine ældste drenge noget om gode værdier, gennem et sprog de kan forstå. Først efter hjemkomsten tjekkede jeg anmeldelserne af filmen. EkstraBladet’s anmelder giver filmen 1 ud af 6 stjerner, og mener at Lego rammer bunden. Som så ofte på EkstraBladet er brugerne uenige og giver filmen 4,6 ud af 6 stjerner! IMDB ligger midt imellem med en score på 6,2/10.
Jeg havde ikke regnet med at skulle se Syntesen så tydeligt i en film lavet med børn som den primære målgruppe. Lego har mange ansatte, der har været en tur forbi Stifinderprogrammet, som i min optik også indeholder Syntesen, men det er ukendt for mig, om det har haft nogen indflydelse på filmen.
!!!Spoiler ALERT!!!
I den resterende del af indlægget vil jeg bruge Syntesen som analyseredskab til at illustrere nogen af filmens budskaber. I den forbindelse bliver der afsløret detaljer fra filmen, du ikke nødvendigvis ønsker at kende, hvis du har planer om at skulle se den. Nu er du advaret…
Vi starter med treenigheden af Syntesen, “The big three” som Wilber kalder dem. Det gode, det sande og det skønne, eller som i Wilbers terminologi svarer til We, It og I. Kobler vi til Charles S. Peirce, svarer de i den nævnte rækkefølge til Second, Third og First.
Det tredje er mediet imellem det første og det andet. Med denne skelnen kan vi sætte Lloyd i relation til hans forældre på følgende måde:
- First = Koko, Lloyd’s mor, det skønne, det feminine
- Second = Lord Garmadon, Lloyd’s far, det gode (Eller skrevet på en anden måde: Det som inderst inde er godt, trods sin adfærd), det makuline
- Third = Lloyd selv, det sande, mediet imellem de to
I filmen forklarer Sensei Wu at Lloyd skal besejre sin far ved at følge den sti, som kun Lord Garmadons søn kan følge. I starten forsøger Lloyd desparat at bekæmpe sin far med teknologi, flere og større bomber. I sidste ende besejrer han ham ved at elske ham, og i alt sin sårbarhed vise hele byen, at den grønne ninja – som de alle elsker – i virkeligheden er Lloyd, som de har et mere anstrengt forhold til.
I starten af filmen er Lloyd’s adfærd meget lig “offeret” i bogen “Livets Cirkel”. Han giver hans far skylden for alt elendigheden, og projicerer hans vrede. Jeg tolker det dog som om hans far er hans eget ego, som han forsøger at bekæmpe og få til at gå væk, uden at skulle se sandheden i øjnene. Teamet anvender deres “mechs” (højteknologiske kampdragter) til at bekæmpe Lord Garmadon, og især Lloyd må siges at gøre sit bedste for at løse sit adaptive problem med teknologi. Til sidst tager det overhånd, da Lloyd stjæler “det ultimative våben” for at bruge det imod sin far. Det fører til destruktionen af hele teamets “mechs” og nu må Lloyd tilgå sit adaptive problem med en adaptiv løsning i sin søgen efter “det ultimative ultimative våben”.
Igennem filmen bliver han tvunget til at samarbejde med sin far, sammen med de andre ninjaer. Hans far lærer ham kundskaber, som det er normalt at en far lærer sin søn, men som Lloyd aldrig havde lært, pga. hans fraværende far.
Efter samarbejdet bliver han dog igen forrådt af sin far, og efterladt til at måtte klare skærene selv. Her opstår hans store aha-øjeblik. Han indser sin rolle som den der binder ting sammen, både ninja-teamet og hans mor og far.
Der er fem ninjaer ud over Lloyd i ninja-teamet. Oprindeligt i Ninjago var der kun de fire ninjaer, som svarer til de fire elementer i indiansk visdom: jord, vand (i form af is), ild og lyn (i indiansk visdom er det luft, men lyn er lidt sejere i ninja-sammenhæng, lyn-ninjaen tager dog altid luftrummet).
Den sidste ninja – pigen – havde oprindeligt ikke noget element. Det har hun fået senere, og er i filmen vand-ninjaen. Vand og is er i min optik det samme element, og det giver en interessant vinkel på filmen.
Ud over det maskuline/feminine aspekt i Lloyd’s mor og far, er der i min fortolkning også et maskulint/feminint aspekt i at det samme element både optages af en kvinde (Nya) og en robot (Zane). Zane svarer i Wilbers terminologi til “ITS” kvadranten, og det er her vi finder samfundsstrukturer og hierarkier, der ifølge Wilber bliver bekriget uhensigtsmæssigt af nogen feminister. I filmen er der et tidspunkt, hvor Nya frembringer vand, som Zane fryser til is, og derved skaber en passage for ninjaerne ud af en farlig situation.
Hovedbudskaberne i filmen identificerer jeg til at være:
- Elsk dig selv for den du er
- Stå ved den du er
- Se det gode i det onde, for at overvinde det
Jeg har, med udgangspunkt i Syntesen, snakket med mine børn om at “En god dreng godt kan gøre dumme ting”. Det vil sige, forskellen mellem identitet og adfærd. The Lego Ninjago Movie gav et fantastisk godt sprog til at eksemplificere forskellen på identitet og adfærd for mine børn. Ved at bruge karaktererne fra filmen kunne jeg ubesværet formidle Syntesen for min ældste søn, og derved give ham en bedre forståelse for, at man skal elske sig selv, også selvom ens adfærd nogen gange er uhensigtsmæssig.
Kort sagt – uanset hvad EkstraBladet mener – er filmen meget anbefalelsesværdig!