Så blev det tid til det første indlæg i bloggen, for nu er vi de glade indehavere af en positiv graviditetstest. Vi har fået taget et billede af den, men vi har også et billede af en tidligere test, der indledningsvis var lidt forvirrende.
Efter et par tests der ikke gav noget positivt resultat, så lykkedes det denne gang at teste positiv for hCG, som er det stof, der udskilles i urinen når en kvinde er gravid. Inden vi nåede til denne positive test var der dog også et par negative ind imellem. På det første af de nedenstående billeder er en af de første tests vi tog efter Ann stoppede med at tage p-piller, og jeg må nok indrømme at denne test snød mig lidt. På testen er der en meget tydelig rød streg, det er kontrolstregen, og så er der en meget utydelig streg (markeret med en lille sort prik), og jeg var lidt i tvivl om det betød at den var positiv. Vi blev dog enige om at stregen ikke var i testområdet, og derfor var testen sikkert negativ og det havde vi da også helt ret i.
Vi slog koldt vand i blodet, og gik ud fra at grunden til at Ann var gået over tid, var fordi kroppen lige skulle vænne sig til stoppet af p-piller. I næste cyklus gik Ann igen over tid. I mellemtiden havde jeg anskaffet nogle stave i stedet for de strimler som jeg fandt lidt forvirrende. Denne gang ventede vi et godt stykke tid, da den tidligere oplevelse jo havde lært os at det kunne skyldes ustabilitet i kroppen. Kort inden vi skulle på ferie fik jeg overtalt Ann til at tage en test, for jeg havde på fornemmelsen at det kunne være lykkedes denne gang. Mine formodninger skyldtes bl.a. at Ann en aften kort efter aftensmaden havde nævnt at hun godt lige kunne spise en helt bestemt kartoffelsuppe som hun kun havde fået en enkelt gang før. En anden aften da vi skulle have pizza ville Ann gerne have mælk til maden. Det overraskede mig ret meget, for jeg havde den opfattelse at hun kun drak mælk i forbindelse med chokoladekage eller M&M’s, og at det var noget jeg havde lært hende. Men nej, den var god nok, hun drak kold mælk til sin varme pizza.
Testen var negativ… og det ærgede mig da at mine skarpe observationer ikke viste sig at holde stik, meeen man skal jo huske på at en negativ test ikke nødvendigvis betyder at kvinden ikke er gravid, men blot at hCG niveauet er lavere end testen kan måle (eller ikke tilstedeværende). Vi tog på ferie og havde en rigtig hyggelig uge på Kreta, mens Ann forsat gik over tid. Vi snakkede om at hun skulle tage en test igen når vi kom hjem, og muligvis tage kontakt til lægen for at høre hvordan det kunne være at hun var gået 3 uger over tid i sin cyklus. Dagen efter vi var kommet hjem (d. 29. juni) tog hun så en test, og den kom der meget hurtigt to streger på!
Det sætter jo gang i en masse tanker, for nu er det nu. Da vi besluttede os for at Ann skulle stoppe med p-pillerne var vi klar over at det kunne tage helt op til et år for hendes krop at vænne sig til de nye omstændigheder, og vi havde da absolut heller ikke travlt, vi er jo stadig langt fra landsgennemsnittet for førstegangsfødende. Men nu er testen positiv og endnu en test i aftes viste sig også at være positiv. Så jeg kan jo notere mig at jeg var meget skarp i mine observationer 🙂
Nu venter et lægebesøg hvor graviditeten skal bekræftes og så skal vi ellers for alvor til at sætte os ind i hele processen omkring sådan en graviditet. Vi har allieret os med Politikens Graviditetsbog, men på sigt skal familien da også involveres. Det er en af de ting man ikke kan lade være med at spekulere på. Jeg er personligt overhovedet ikke nervøs over deres reaktion, men jeg er spændt på at se den. Jeg ved vi har verdens bedste familie Ann og jeg, og det bliver rigtig sjovt at overbringe dem nyheden, men hvordan skal det gøres?
Jeg har flere kreative ideer:
- Billedet som vi har taget af den positive graviditetstest kan fremkaldes og puttes i kurverter uden anden tekst end: “Den er god nok, den er positiv” eller noget i den stil. Man skal jo selvfølgelig sørge for at afsende brevene fra en by som ikke gør det muligt for familien at gætte hvem brevet er fra, og undgå at skrive tekst i hånden. En anden vigtig sikkerhedsforanstaltning er at tage billedet på et underlag som ikke kan genkendes. Det der bliver sjovt er så at se hvor hurtigt familien begynder at snakke om brevene og forbinder dem på tværs af familien. Ulempen er at man ikke får reaktionen at se.
- Efter vi er flyttet til Kolding er der flere relativt store nyheder i min familie som vi kun har hørt ad omveje. Derfor kunne det være sjovt at “tage hævn” ved at overbringe nyheden til et familiemedlem, og lade dette familiemedlem overbringe nyheden til den helt nære familie. Endnu engang er ulempen at man ikke får reaktionen at se.
- Vi skal snart på ferie igen og det kunne man jo udnytte ved at sige noget i retningen af “vi tre glæder os i hvert fald til ferien”. Når man har sagt det er jeg sikker på man får en demonstration af hjerneceller, der arbejder på højtryk.
Ja, mulighederne er mange, og familien kan jo efterfølgende læse disse spekulationer og huske tilbage på hvilken en (hvis nogen) af disse planer der blev ført ud i livet og hvad de blev skånet for.
