Så blev det til endnu en tur til lægen for Ann, hvor den bl.a. stod på blodprøve og oprettelse af vandrejournalen. Vi har også spekuleret mere på hvordan vi skal overbringe den gode nyhed.
Til lægebesøg nr. 2 fik Ann spurgt lægen om hun virkelig skulle tage jern-tilskud fra uge 10, og det viste sig at det åbenbart er en nyere anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Så fik vi det på plads, jern-tilskud fra uge 10 i graviditeten. For dem, der ikke selv vil regne, kan jeg oplyse at graviditeten er gået ind i sin 11. uge, den præcise notation er 10+0. Blodprøve og urinprøve så begge ud som de skulle, så alt går som det skal. Næste lægebesøg er først i uge 24, så der er lang tid til, men i mellemtiden kan vi forvente at modtage en indkaldelse fra jordemoderen senest uge 14. Ann har fået sin vandrejournal som skal følge hende til alle behandlingerne, så nu begynder graviditeten at vise sig i papirform, men det er stadig ret uvirkeligt at vi skal være forældre.
Nu da vi har fået graviditeten endeligt bekræftet af lægen, så er vi for alvor begyndt at lægge planer for hvordan nyheden skal overbringes. Der er mange ting at spekulere på, for Ann har jo også en arbejdsplads, hvor hun gerne vil fortælle det personligt. Det gør det lidt mere besværligt at overbringe nyheden om graviditeten, da vi er ret sikre på at flere af vores familiemedlemmer vil have lyst til at bekendtgøre at de skal være "faster eller morbror", risikoen er så at nogle af de mere perifere bekendtskaber vil sende en lykønskning på det populære Facebook. Problemet her er, at lige så snart der er en, der skriver noget på en af vores profiler, så vil nyheden formentlig brede sig med stor hast og så er det ude af vores kontrol.
Så indtil nu er planen at vi på onsdag først kører hjem til Anns farmor og farfar og derefter bliver det familien i Grindsted, der får nyheden. I forhold til min familie har jeg som tidligere beskrevet udtænkt en lille "hævnakt", hvor planen er som følger:
Først kører vi til Vorbasse, hvor min farmor og farfar bor, så fortæller vi dem om graviditeten. Derefter håber jeg på at overtale min farmor til at hjælpe mig, men først kører vi til Billund, hvor min mormor og morfar bor. Efter turen til Billund skal mine forældre have nyheden og planen bliver at lade min mormor ringe til min mor, sige et eller andet tilfældigt og slutte af med at sige "Tillykke", hvilket min mor formentligt ikke vil kunne få til at hænge sammen, men min mormor skal så bare give en undskyldning for at lægge røret på. I mellemtiden ringer jeg til min farmor og beder hende køre hjem til mine forældre, hvor det så er hende, der skal overbringe min mor og far nyheden, ved også at sige "Tillykke" og så derefter forklare hvorfor hun siger tillykke 🙂
Det er en indviklet plan, men det kunne være sjovt at involvere hele familien på den måde. Jeg håber vi er så heldige at ramme et tidspunkt hvor begge hold bedsteforældre er hjemme, og forhåbentligt også både min mor og min far.
I aften skal vi hjem til mine forældre og spise, og det er sidste dag for Vorbasse Marked. Vi må se hvordan vi får overbevist dem om at Ann ikke skal have den mindste smule alkohol. Mit bud er at vi går med, at hun simpelthen bare ikke har lyst. Sådan noget med penicillin og halsbetændelse går helt sikkert ikke.