Første konsultation hos jordemoderen

I dag var vi så til første konsultation hos jordemoderen på Kolding Sygehus, hvor vi skulle have lidt mere information om hvad der venter os.

Vi skulle være på jordemodercentret på Kolding Sygehus kl. 13.30, og vi kom lige på det rigtige tidspunkt. Vi nåede i hvert fald ikke at sidde ret længe i venteværelset. Vi blev modtaget af en jordemoder, som jeg ikke husker hvad hed, men hun var vikar for den jordemoder som vi ellers skulle være tilknyttet. Hende som skal følge os gennem resten af forløbet hedder Signe, og er åbenbart på ferie lige nu.

Der blev snakket lidt om dårligdomme, såsom svangerskabsforgiftning. Noget som vi fik forklaret kan forekomme fra uge 20 i graviditeten, og skyldes en immunforsvars reaktion fra kvinden på mandens gener. Vi fik ikke oplyst nogen procentsatser, og det synes jeg var ærgerligt, da jordemoderen efterlod det indtryk hos mig, at det faktisk var ret højt. Jeg har dog søgt lidt på nettet og fundet frem til at satserne er 5-7%. Det forekommer primært hos førstegangsfødende, men også hos kvinder som er blevet gravid med en partner, forskellig fra den første de fik barn med.

Jordemoderen fortalte om nogle symptomer som Ann skal være opmærksom på i hendes krop. Det drejer sig bl.a. om hovedpine, sløjhed, ondt i brystet, osv. Det forholder sig sådan at der er et forstadie til den farlige fase af svangerskabsforgiftningen, og opdager man forstadiet kan man øge overvågningen og derved forhindre at noget alvorligt sker. Så det er nu ikke noget jeg vil bekymre mig yderligere om, jeg er sikker på at Anns immunforsvar skal tage pænt imod mine gener 🙂

Vi fik en masse læsestof med, bl.a. om fødselsforberedelse, som hun mente vi skulle melde os til hurtigst muligt, så vi var sikret en plads på holdet.
Der var lidt information om smertelindring ved fødslen og amning, som jo ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Vi fik også nogle dokumenter vi skulle udfylde, bl.a. en omsorgs og ansvarserklæring. Jordemoderen fortalte at når man ikke er gift, og hvis man ikke har udfyldt et sådant dokument, og der skulle ske noget meget uheldigt under fødslen. Så ville det stille mig som far i en dårlig situation, da barnet ville blive taget og beholdt indtil faderskabet kunne fastslås. Derfor har vi skyndt os at udfylde sådan en.

Og så lidt, som handler om vores lille hund. Da vi var ude og handle i dag stod der godbidder til Georg på den mentale indkøbsliste. Da vi var nede i den afdeling faldt vi over et nyt stykke legetøj; en gris som øffer, når man skubber til den. Vi var enige om at Georg sikker ville synes at grisen var sjov, og lyden fra den er helt sikkert mere behagelig en fra “Snemanden”. Så nedenfor er en lille video med Georg som ordner “Grisen”. Der er ikke så godt lyd på videoen, så der skal nok skrues højt op for at kunne høre øfferiet.

[youtube YfaW0a1M23Y]

2 Replies to “Første konsultation hos jordemoderen”

  1. Sørgeligt nok er grisen ikke i stand til at sige lyde længere. Den måtte ofre stemmebåndet under lidt for vild leg. Desværre var de udsolgt i Liva, så Georg kunne ikke engang få en ny 🙁

    Hvis nogen ved hvor de forhandler dem, så sig til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *