Hvad er kuren mod morgenkvalme?

Nu går vi snart ind i den 15. uge af graviditeten, og Ann har stadig morgenkvalme, men hvad skal man gøre for at blive den kvit? Vi kan i hvert fald ikke blive kloge på det.

En af de ting vi havde hørt kunne hjælpe mod morgenkvalme var ingefær. Det er også ret brugt at tage ingefær-tabletter mod køresyge, så det var da sikkert forsøget værd. Ann købte nogle piller i Matas, men spurgte mig så om hun skulle tage dem om morgenen eller om aftenen. Vi satte os derfor ned og søgte på Google, og det blev man ikke ret meget klogere af.

Vi fandt frem til at nogen havde haft held med ingefær, mens andre ikke havde noget held med det. Vi opdagede også at der var nogle spekulationer om at ingefær i tablet-form er for stærkt, og derfor kan have indflydelse på fosteret. Bl.a. skulle producenten af GraVitamin bl.a. have trukket et produkt tilbage fra markedet, fordi der var sået tvivl om det. Vi vil begge vores kommende barn det bedste, så derfor fandt vi frem til, at Ann måtte returnere pillerne og få pengene igen.

Men hvad gør man så? Da vi var på ferie på Mallorca kastede Ann kun op den første dag. Hun har fortalt mig at hun ikke havde det pragtfuldt om morgenen dernede, men hun kastede ikke op andet end den ene gang. Herhjemme er det da også lykkedes at undgå opkastningerne et par gange, men vi har ikke fundet kuren mod morgenkvalme endnu.

For nylig stod der i ekstrabladet at kvalmen var mest udtalt hos dem, som er gravid med pigebørn. Det var der nogen der kunne bekræfte, men selvfølgelig var der også nogen som havde oplevet det modsatte. Nogen anbefaler at man spiser lige før man går i seng, mens andre anbefaler at man senest spiser 4 timer før man går i seng. Så det er som med alt andet i forbindelse med graviditeten – svært at finde et endegyldigt svar på noget. Den store graviditetsbog har selvfølgelig også nogle råd mod kvalme, men de fleste af dem er afprøvet uden effekt.

I dag fik jeg også bestilt tid til fødselsforberedelse, da vi blev opfordret til at gøre det med det samme. Så vi skal til fødselsforberedelse et par gange i december, men der jo et stykke tid til. I går var det d. 28. august, så der var der præcis 6 måneder til terminen. Der måtte godt være lidt kortere leveringstid 🙂

2 Replies to “Hvad er kuren mod morgenkvalme?”

  1. Kære begge!

    Har et godt råd mod kvalmen, som er blevet prøvet af min leders datter – virkede meget hurtigt (kan bl.a. købes hos Matas):

    Kvalme og akupressur

    Kvalmen kan afhjælpes uden medicin.

    Seaband er et klinisk testet armbånd, der har vist sig at være særdeles effektivt mod kvalme i forbindelse med graviditet, transportsyge og kemo-behandling. Armbåndet består af et elastisk bånd en akupressurknap, der virker ved at trykke på akupressurpunktet mod kvalme. Armbåndet bæres på begge håndled og virker allerede efter et par minutter.

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *