Langt om længe er det blevet tid til et nyt indlæg. Tiden er fløjet afsted, og det har været 6 fantastiske uger, som har vendt fuldstændig om på vores liv, men på en positiv måde. Siden sidste besøg er der sket virkelig meget, vi har været til flere mindre familiefester, været rundt og besøge familien, sundhedsplejesken har været her igen, vi har været til baby massage, startet i mødregruppe, men ikke mindst har William også udviklet sig meget.
Tiden flyver fasted, og det er efterhånden lang tid siden at vi har skrevet på siden. Siden Søren skrev sidst er tis og gylp er blevet en hel naturlig del af dagen, som vi efterhånden har lært at undvige.Ligeledes er William blevet en hel naturlig del af vores hverdag, skønt han kun er 6 uger, sidder vi både med en fornemmelse af at tiden er gået vildt hurtig, samtidig med at han allerede er så stor en del af os, at det er mærkeligt, at vi kun har kendt ham i 6 uger.
Siden sidste besøg er der sket virkelig meget, vi har været til flere mindre familiefester, været rundt og besøge familien, sundhedsplejesken har været her igen, vi har været til baby massage, startet i mødregruppe, været til 5 ugers undersøgelse hos lægen, men ikke mindst har William udviklet sig meget.
Dels i størrelsen, han blev ved lægen i tirsdags målt til 53,5 cm og 4150 gram, han er altså på 5 uger vokset, med 5½ cm og 1300 gram, det er rigtig godt gået. Men derudover er han også blevet meget bevidst og interesseret, han har de smukkeste blå øjne som han slet ikke holder sig tilbage med at vise frem, han er vågen mange timer i løbet af dagen, og sover om natten når vi andre også sover, vi har endnu ikke oplevet en nat uden nattesøvn, tror jeg sniger mig op på sammenlagt 8 timers søvn hver nat, så det er jo luksus. Vi har endnu kun haft en dag hvor det har føltes som om han skreg hele dagen, det var heldigvis en dag jeg havde Søren hjemme, så vi kunne skiftes til at underholde William, så det klarede vi uden større frustrationer.
Som det seneste er han begyndt at smile meget kontrolleret, han smiler rigtig ofte, og som mor vil jeg sige at det er det smukkeste og varmeste smil, som rører en helt ind i hjertet og man bliver selv rigtig glad. Han er dog et meget kritisk publikum, og både Søren og jeg gør meget for at få et smil, lykkedes det ikke må vi have fat i hans musikelefant, som næsten hver gang kan få et smil frem, den er alletiders. I det hele taget er vi meget glade for vores titel som forældre, vi nyder hver eneste dag, og vi er enige om når vi vågner om morgene at dette må være lykken. Ikke nok med vi har hinaden og Georg, nu har vi også vores fælles vidunder.
Som et nyt tiltag her på siden har Søren lavet et fotoalbum, hvor vi vil smide billeder op. Vi tager enormt mange billeder, og det er godt digitalkameraet er kommet til, ellers ville det være dyrt i fremkaldelser. Billederne finder i menuen til venstre, hvor mappen hedder 0-6 måneder.
Håber ikke der går lige så lang tid inden det næste indlæg, men tiden flyver bare afsted, og endnu er det William der næsten fuldt styrer dagen, og når han sover bruger jeg stadig meget tid på bare at side og beundre ham 🙂
Hvor dejligt med det lange indlæg, som er så dejligt at læse at jeg bare må læse den igen og igen -:) Og sikke nogen vidunderlige billeder. Mange knus til jer alle fra farmor
Hej William, Ann og Søren.
Jeg har lige en feriedag og sidder og nyder billederne af Jeres lille vidunder. Hvor er han altså bare dejlig. Jeg kan se, at nu må jeg bare meget snart se ham i det virkelige liv igen, for der sker da bare så meget på så kort tid.
Knus Annette.