Lidt nyt under solen

Vi er igen kommet lidt bagud med at få skrevet her på bloggen, siden sidst har William fået sin 5 mdrs vaccine, er begyndt at få lidt grød, og blevet tungere end Georg 🙂

Lad os starte hvor vi stoppede sidst, William blev vaccineret for 2. gang d. 22. juli, hvor han præcis var 5 mdr. Jeg frygtede vaccinationen lidt, da det første gang var hårdt ved ham, og det var med krydsede finger vi drog til lægen, jeg valgte at gå derop, trods der er 2½ km, da jeg gerne ville han kunne få en lille lur inden, så hun kunne være frisk, da lægen jo også skulle måle, veje og tjekke ham. Lægen startede med at lytte til Williams hjerte, kigge ham i øjne og ører, tjekke om han støttede rigtigt på sine ben, samt måle og veje ham, det hele så rigtigt fint ud, målene sagde 6.210 gram og 65 cm. han er stadig en lille dreng, men han følger sin kurve. Herfeter skulle han have den frygtede vaccine, og igen skreg han helt vild da han blev stukket, men så snart jeg kunne tage ham op og trøste ham var der ro, og han fik denne gang ingen bivirkninger af den.

Dagen efter vaccinationen, begyndte vi så ekspermintere med lidt grød, vi startede med en majsgrød (majsmel kogt op med vand, og lidt modermælkserstatning tilsat). En sådan grød skulle minde i smagen om modermælk, og er dermed ikke så stort et spring. Synes egentlig at det fra dag et af gik godt med grød, første dag var det ikke mere end et par skefulde han fik, men det er hurtigt gået fremad, og nu får han 100-120 gram i et måltid.

I går var vi hos bedstforædrene i Skjoldbjerg, og synes egentlig det gik okay, efter han fik sig en lille lur lige da vi kom, det var for varmt i bilen til at han havde sovet på vej derhen. Han fik rigtigt hygget med Stine, som gik en tur med ham, mens William lå i barnevognen og legede og hvinede. Klokken blev godt 22 inden vi tog hjem igen, og William var blevet rigtig træt, det samtidig med at det stadig var meget lummeret, gjorde at det blev en knap så fornøjelig tur hjem. Da vi kom til Vorbasse besluttede vi os for at holde ind, da jeg ikke kunne få ham til at falde til ro ved at sidde om ved ham, og vi håbede på han bare ville have noget at spise. Det var dog ikke tilfældet, han ville ikke spise, og det hjalp heller ingen ting at gå med ham, Søren prøvede endda at svøbe ham i et håndklæde vi havde i bilen og svinge ham, heller ikke det hjalp. Vi besluttede, at når han græd lige meget hvad kunne vi jo lige så godt kører hjem, Søren satte sig omme ved William og jeg kørte, tror vi begge var en smule trætte og frustrede. Igen i bilen forsatte skrigeriet, en gang i mellem fik han fat i tommelfingeren og der var ro nogle sekunder, men han blev forstyret ved den mindste lyd, og vågnede med et skrig. Efter 10 – 15 minutters kørsel faldt han dog endelig i søvn, og der var ro hele vejen hjem, også Søren og jeg var helt stille, tror begge vi frygtede han skulle vågne igen 🙂

Nu er det tit en skrig historie som bliver beskrevet men det er nok mest fordi, det kommer så meget bag på os, fordi vi oplever dem sjældent.
Han er stadig en helt fantastisk dreng, som oftest er nem at få et smil ud af. I sær i morges var det bare så dejligt at vågne til en glad baby, da han stor hyldende faldt i søvn, og jeg er slet ikke i tvivl om at Søren også synes at det var dejligt at få en masse smil og pludren inden han tog på arbejde. 

William og jeg var lige ved at vænne os til at Søren gik hjemme, da han har holdt 3 ugers ferie, og vi har brugt ham en del, hvis jeg lige ville lave noget, eller bare have en slapper. Så nu skal vi lige finde en rytme igen.

Lige nu sidder William i sin skråstol og sover med en tommelfinger i munden, er sikker på han er verdens sødeste baby 🙂