Der er sket meget siden sidst, William er “forlængst” blevet et år, har været på skiferie, og kan gå (gør sig dog ikke så meget brug af det endnu). Sneen er omsider væk, og foråret på vej, og vi er allerede ved at planlægge vores sommer, som i år bliver helt anderledes end tidligere.
Som det også kommer til udtryk i mængden af indlæg her på siden, er min barsel difinitivt slut, jeg startede i skole d. 8. februar, og der har været run på lige siden.
Vi skal lang tilbage for at fortælle om Williams fødselsdag, men jeg skal gøre mig et kort forsøg, det var jo en stor dag for os alle, så den går ikke lige i glemmebogen. Vi holdte fødselsdagen i Skjoldbjerg, hos farmor og farfar, dagen inden Williams fødselsdag, da denne faldt på en mandag i år, da vi naturligvis ville have både oldeforældre, bedsteforældre, mors og fars søskende med påhæng, og naturligvis Jonas og Lærke, så vi var i alt 19, desværre kunne morfar ikke være med, da han kort forinden var blevet opereret, og heller ikke oldemor Anna Marie, da hun har det bedst hvor hun bor.
Men vi havde en rigtig dejlig dag, til trods for at William ugen op til havde været syg, og ikke havde nogen appetit, så du smagte hverken fastalavnsboller eller lagkage, det må du have tilgode til din næste fødselsdag. Du var overvældet og begejsteret for alt dit nye legetøj, og der var ingen tvivl om at du havde en dejlig dag. Selve din fødselsdag mandag d. 22 feb. startede du morgenen inden i mors og fars seng, med fødselsdagssang og gaver, bagefter skulle du i dagpleje hvor du havde fastalavnsboller med, her spiste du en hel, hvilket Sigurd og Frida også gjorde, tror i havde en fantastisk dag.
William trives rigtig godt i dagplejen, de er stadig kun tre børn, så de har det som blommen i et æg, og nu hvor det er blevet fint vejr, er de næsten ude at gå ture, og nu er de alle tre så store, at de for det meste kommer ned af vognen, så de rigtig kan undersøge og lege med den skønne natur. Fugle er William især meget begejsteret for, hver gang han ser en fuld peger han og siger en meget ivrig lyd, så vi slet ikke er i tvivl om, at det er altså fedt.
I påsken var vi så priviligerede at være på skiferie i Norge, med alle fire bedsteforældre, faster Stine og Linette, to af Stines venner, og besøg af Frank det meste af ugen. Igen var William desværre ramt af sygdom, faktisk fra den søndag morgen jeg vækkede ham hvor vi skulle afsted, og indtil vi kom hjem, så det var rigtig uheldigt. Vi var ved vaglæge i Norge, som kunne fortælle os at feberen var 39,6 og han havde mellemørsbetændelse. Så det var både godt og skidt at det skulle ske på vores ferie, så du var kun meget lidt ude at kælke, men tilgengæld var det dejligt at vi havde bedsteforældrene der kunne hjælpe med at passe dig, for du ville meget af tiden kunne hænge, og spiste stort set ingenting. Men bort set fra sygdom, så var det en skøn tur, som vi bestemt håber vi skal gentage 🙂
Farfar havde regnet med at det var på din skiferie at vi skulle have dig lært at gå, men som naturlig del af at du havde det dårligt, havde du bestem ikke lyst til at skulle gå nogen steder, så det blev sat i bero.
Nu er du som sagt præcis 14 måneder i dag, og vi ved at du kan gå 🙂 der var en aften hvor du næsten gik uden problemer, du kunne f.eks. gå over til sofabordet hvor der var nogle rosiner, tage en, og gå ca 10 skridt hen og give din far rosinen, det gjorde du flere gange. Derudover har du også gået hjemme i mormor og morfars have med en bold, så der er altså ingen tvivl om at du kan. Det er nu 3-4 dage siden du er gået rigtigt, og du er blevet meget opmærksom på at vi skal holde ved dig hele tiden, du vil gå rundt hele tiden, men det er med en finger i hånden, så vi glæder og til at du slipper, selvom folk siger at så er du alle steder, synes jeg at det er mere hårdt at skulle rende rundt med dig hele eftermiddagen, du er jo alle steder i forvejen 🙂
Som sagt er vi ved at planlægge sommerferie, Søren skal ned til en professor på et universitet i Louisville, Kenchucky, hvor mig og William skal med. Efter vores nuværende planer smutter Søren afsted ca. 10 dage før os, da vi ikke kan komme afsted, før jeg har afleveret en opgave. Vi glæder os meget, men er også spændte, især tænker jeg på flyveturen derover, alene med William, i store internationale lufthavne, puha, ingen tvivl om at det bliver spændende, heldigvis er jeg ved at have en stor drenge, som garanteret vil synes det er fedt. Derover skal Søren på universitet, men´s mig og William skal gå og dangdere den, vi satser på et hotel med pool og familie venlige faciliteter, derudover skal vi selvfølgelige ud og undersøge byen, så vidt muligt på egen hånd, med offentlig transport.
Det var alt for denne gang 🙂
Dejligt, skønt med et indlæg om vores lille guldklump og hans familie. Det var fantastisk at være sammen med jer alle i Norge og håber bestemt det kan og skal gentages. Nu ser vi frem til at blive guidet rundt i Louisville Kentucky -:)
Knus til jer alle fra farmor
Det var en dejlig lang beretning fra jer, og undskyld at jeg ikke har reageret før. Vi var jo med til Williams fødselsdag i Skjoldbjerg, og det var en rigtig dejlig dag.Det var bare synd at den lille fyr var sløj både den dag samt da I var i Norge.Det er dejligt at William ligesom kender os nu. Han er en RIGTIG dejlig dreng. Knus fra olderne.