Graviditestuge 29+1 og en bandit på 2 år og 3 mdr

Der går enormt lang tid mellem indlægene, til trods for der sker meget i vores hverdag, til tider for meget.

Hvis vi skal starte hvor vi slap sidst, var vi i starten af marts til 20 ugers scanning. Hvor der selvfølgelig var mest fokus på om organerne så fine ud, der var slet ikke noget at komme efter, det tyder på at blive et vidunder endnu en gang. Og endnu en gang en dreng, vi havde ingen forventninger eller forhåbninger om hvad det ville blive, jeg ville dog være blevet mest overrasket hvis det var en pige, nok mest for de det med drenge det kender vi lidt til J Så glæden er stor, det vil være mine fornemmeste opgave som mor, at sørge for at mine to drenge bliver gode legekammerater. Han lå desværre ikke så vi kunne se ansigtet, så de scanningsbilleder vi fik med er vi ikke helt klar over hvad forestiller, formentlig nogle organer J vi sluttede dog af med at få beskeden om at min moderkage ligger lidt langt nede, derfor skal vi til en ekstra scanning sidst i maj, så vidt jeg har kunne finde ud af, betyder det at hvis den ikke flytter sig skal han tages ved planlagt kejsersnit, ca 90 % af tilfældene når den dog at sætte sig rigtig. Men skidt med det, så længe han har det godt.

Som sidst har jeg også denne gang været til glukose belastning, hvilket jeg var i fredags, en træls ting at bruge det meste af en formiddag på, men det skulle gøres. Ellers forløber graviditeten planmæssigt, energiniveauet er i sær om morgenen og om aftenen på et meget lavt niveau, det gør det naturligvis heller ikke nemmere at have en to årig søn som jeg ikke ønsker at tilsidesætte. Jeg vågner tit om natten med kramper i mine ben fortiden, hvilket er yderst ubehagelige, og benene er trætte og ømme flere dage efter, vi skal til jordmoder tirsdag håber hun kan lærer mig nogle fif, synes jeg dyrker så meget motion som muligt og spiser varieret får vitamin tilskud, men jeg er åben for forslag. Men som sagt er det jo bare små problemer, alt i alt har baby og jeg det rigtig godt, han er meget aktiv, og nyder helt sikkert sin sidste tid i hulen. Men det er helt sikkert en skøn tid, som går væsentlig hurtigere end første gang, da tiden flyver af sted med diverse dagligdagsopgaver og små projekter. Ville passe mig fint hvis han som William kom lidt inden terminen, så der lige kunne være lidt ro omkring det inden flytningen skal begynde. Men nu må vi se, der er indtil videre ikke nogen som står og venter på lejligheden i Kolding, så vi tager det en dag af gangen når vi kommer dertil.

Vi snakker stadig en del med William om baby, i håb om at kunne gøre lidt forarbejde så forståelsen er nemmere når babyen kommer til verden. William elsker små babyer, de har fået et par tvillinger i dagplejen på ca 10 måneder, William går og aer dem på håret og finder legetøj når de bliver ked af det, Bettina siger han er så glad for dem, men det er selvfølgelig noget andet når det er mor og far som får en baby, og han vil være der hele tiden.

Vi har snakket med William om hvad baby skal hedde, der har især været et navn som er gået igen i samtalerne, det er Sørens valg og Søren er ikke til at få med på nogle andre ideer, jeg er også begyndt at vende mig til det. Men sjovest så har William accepteret det navn, prøvede i dag at komme med andre forslag, men nej dem kunne ikke accepteres af William, han mener babys navn er bestemt.

Jeg er i praktik for tiden, hvilket jeg skal være frem til 1. juli, altså er det meningen at jeg skal afslutte praktik forløbet og dertilhørende prøve, og derefter starte min barsel. Men puha jeg synes nogle dage er hårde, jeg skal være i Ribe kl 8, så William og jeg kører hjemmefra kl 6.45, William klarer det helt uden problemer, han er god til at tilpasse sig. Men mine øjne er godt nok tunge om morgenen, og om aftenen er jeg stort set klar til at gå i seng og se fjernsyn kl 20. Har kigget på blog indlæg fra dengang vi ventede William, der synes vi 7.30 var tidligt at stå op, hvor er der bare sket meget siden. Vi er Lalandia med Frank denne weekend, og William vågnende først 7.15 hvor Søren og jeg allerede var vågen.

I påsken var vi på William på sin første charterferie på Lanzarote, med farmor, farfar fasterne og grandkusine Trine. Vi havde en skøn tur, til trods for det ikke alle dage var pool vejr, så gik tiden med at lege på legepladsen samt at gå og finde firben, hvilket slet ikke var svær, William synes de var så sjove. Men vigtigst af alt fik vi alle slappet af, det var en rigtig dejlig tur.