Grundbog i NLP kommunikation og terapi (Bind 1: Personlighedens sprog)

Grundbog i NLP kommunikation og terapi (Bind 1: Personlighedens sprog) Book Cover Grundbog i NLP kommunikation og terapi (Bind 1: Personlighedens sprog)
Ole Vadum Dahl
Neurolinguistic programming
1993
228

Bogen her af den første af to bøger skrevet af Ole Vadum Dahl, begge med titlen "Grundbog i NLP". Bind 1 har undertitlen "Personlighedens sprog". Det er alt for længe siden jeg har læst bogen til at jeg kan sige noget klogt om indholdet, men fornemmelse er dog, at det er en ganske god introduktion til emnet.

Bogen består af følgende 10 kapitler:

  • Om kroppens og stemmens eget sprog
  • Om sanser og kommunikation
  • Om sanser og centrering
  • Om kunsten at kommunikere
  • Om at komme bag det, vi siger
  • En nøgle til forandring
  • Om de ubevidste associationer
  • På talefod med det ubevidste
  • Om sindets ubevidste koder
  • Om submodaliteter og tid

I min søgen efter dansk litteratur om hypnose, fik jeg på et tidspunkt fingre i et par bøger med transkriptioner af foredrag med Richard Bandler og John Grinder, der står bag Neuro Lingvistisk Programmering (NLP). Bøgerne har jeg forlagt, i stedet tager jeg hul på emnet ved denne bog af Ole Vadum Dahl. 

NLP er beskrevet af Richard Bandler som “Studiet af strukturen bag subjektive oplevelser”. Det handler om hvordan hjernen (ordet Neuro), og sproget (Lingvistisk) er med til at skabe vores billede af verden (Programmering).

Så vidt jeg husker (tilgiv mig, hvis jeg husker forkert) startede det hele med at Bandler studerede Fritz Perls “Gestaltterapi” og fandt ud af, at han var ret god til at kopiere hans fremgangsmåde. John Grinder arbejdede på det universitet hvor Bandler studerede, og på et tidspunkt bliver Grinder inviteret til et arrangement, hvor Bandler laver gestaltterapi. Grinder kan se nogle mønstre i den måde Bandler bruger sproget på, og det leder frem til at de to sammen studerer andre succesfulde terapeuter som f.eks.: Virginia Satir (familieterapeut) og Milton H. Ericksson (Hypnotisør)

Efterfølgende blev der udarbejdet en lang række meget konkrete strategier for at overkomme fobier, angst og andre negative oplevelser i sindet. Det er gjort på baggrund af en model for sindet, der afveg utroligt meget fra datidens opfattelse af sindet.

Dette første bind dykker ned i at beskrive sindet, som NLP ser på det. Sidenhen har Ole Vadum Dahl dog lagt NLP bag sig, og startet sit eget ID Academy. Det havde han allerede gjort, da jeg læste bøgerne (formentligt som en del af min bachelorafhandling: NLP og ledelse). Jeg kan huske at det undrede mig meget dengang, hvordan han kunne forkaste NLP til fordel for sit eget.

For mig gav NLP en masse mening på det her tidspunkt, og derfor var min umiddelbare teori, at Ole Vadum Dahl bare ville have sit eget navn til at træde mere frem, og derfor ikke ville stå i skyggen af NLP.

Efter en kort tur på Google ser det dog ud som om, at Ole Vadum Dahl allerede dengang var kommet til en erkendelse, som jeg først i år skulle gøre mig om NLP. Det er simpelthen for teknisk en metode. Den virker forbløffende godt, men risikerer også at være åndsforladt i sin anvendelse.

3 Replies to “Grundbog i NLP kommunikation og terapi (Bind 1: Personlighedens sprog)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.