The Structure of Magic (vol. 1)

The Structure of Magic (vol. 1) Book Cover The Structure of Magic (vol. 1)
Richard Bandler, John Grinder,
Medical
Science & Behavior Books
1975
225

De første egentligt beskrivelse af NLP er beskrevet af Richard Bandler og John Grinder i de to bøger "The Structure of Magic" vol. 1 og 2. Titlen refererer til de tilsyneladende magiske forandringer mennesker kan undergå i terapi. Bandler og Grinder har studeret en række kendte terapeuter og herved forsøgt at sætte struktur på magien, så den kan reproduceres. Det er en ret teknisk bog, der går i dybden med lingvistikken, der bliver brugt af succesfulde terapeuter.

På bagsiden er der anerkendelser af arbejde fra hhv. Virginia Satir (kendt familieterapeut, som bogen også er dedikeret til), Gregory Bateson (kendt antropolog og kybernetiker) og Milton H. Erickson (kendt hypnotisør og psykolog).

Indholdsfortegnelsen lyder:

  • The structure of choice
  • The structure of language
  • The structure of magic
  • Incantations for growth and potential
  • Into the vortex
  • On becoming a sorcerers apprentice

Da jeg for alvor begyndte at interessere mig for NLP, var det selvfølgelig nødvendigt at læse den klassiske litteratur, der hvor det hele startede. Derfor var det uundgåeligt at skulle læse “The Structure of Magic” vol. 1 og 2. Her er lidt om den første af de to bøger.

Som nævnt i indlægget omkring grundbog i NLP bind 1, startede NLP som et samarbejde mellem Richard Bandler og John Grinder. De studerede forskellige succesfulde terapeuter i et forsøg på at kunne reproducere deres resultater.

De varme anbefalinger fra Virginia Satir, Gregory Bateson og Milton H. Erickson, der alle var respekterede på hvert deres felt, antyder at Bandler og Grinder havde fat i noget vigtigt.

Bogen handler i høj grad om, hvordan vi bygger mentale kort over den verden vi befinder os i. Vores sprog afslører hvordan vi har tendens til at forveksle kortet med terrænet, og derved opstår misforståelser, som kan skabe problemer, der håndteres i terapi.

For at terapien kan udfolde sin “magi”, må kortet på en eller anden måde forandres og sproglige mønstre er nøglen til at forstå patientens kort, og tale ind i det på en måde hvor det kan forandres. Fra Noam Chomsky skelner Bandler og Grinder mellem Surface structure og Deep structure. Hvordan en udtalt sætning har en struktur på overfladen, der repræsenterer en dybereliggende struktur.

Bogen indeholder også et rigtig godt eksempel på et terapeutisk dobbeltbinding. En dobbeltbinding (eller et double bind, som det hedder på engelsk), er kommunikation med modsatrettede beskeder, der ikke kan undgå at udfordre modtagerens model af verden. En dobbeltbinding kan også siges at skabe illusionen af et valg, der uanset udfaldet bekræfter en antagelse.

I eksemplet beskrives en person, der har store problemer med at sige nej til andre mennesker. Hun har på uheldigvis forbundet det at sige nej med at være skadevoldende. Hun tror derfor at hun skader andre mennesker ved at sige nej til dem, og kommer derved til at skade sig selv.

Terapeuten, som jeg mindes er Richard Bandler i det her tilfælde, giver hende så opgaven at gå rundt i lokalet og sige nej til alle deltagere omkring et eller andet. Det afføder en meget stærk reaktion, hvor hun nægter at gøre som han siger. Det bliver ved et stykke tid, indtil Bandler påpeger, at hun lige har sagt nej til ham en pokkers masse gange, uden at det gjorde nogen skade.

Det snedige her er, at hun ikke kan undslippe at udfordre sig selv, hvis hun lader sig indfange af den her dobbeltbinding. Enten må hun sige nej til terapeuten, eller også må hun sige nej til deltagerne i sessionen. Begge dele tvinger hende til at udfordre sin antagelse om, at det gør skade at sige nej.

Jeg har personligt brugt en mild grad af en dobbeltbinding i opdragelsen af mine børn. Nogen gange, når det var ved at være sengetid, kunne jeg godt finde på at spørge dem: “Vil I helst i seng nu, eller vil I vente 10 minutter?”

Ivrige efter at undgå at skulle i seng med det samme ville svaret ofte være: “Vi vil gerne vente 10 minutter!”.

Desværre lærte de ret hurtigt tricket, og svaret blev i stedet: “Vi gider slet ikke i seng!”

Der er mange fine betragtninger på måden vi bruger sproget i “The Structure of Magic Vol. 1”. Bogen kan bestemt anbefales, selvom den er lidt teknisk.

[amazon_link asins=’0831400447′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’02cbf4ea-0ab1-11e8-b33d-3bab0e7d950b’]

One Reply to “The Structure of Magic (vol. 1)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.