Interpersonal relations
1976
198
Dette er efterfølgeren til "The Structure of Magic Vol. 1". Første bog slutter med sætningen "To be continued in The Structure of Magic II", hvorfor bøgerne i princippet skal ses samlet.
Indholdsfortegnelsen for vol. 2 er som følger:
- Representational systems - other maps for the same territory
- Incongruity
- Fuzzy functions: The neurology of choice
- Formal notation
- Family therapy - the delicate flower
Bog nr. 2 bygger videre på metamodellen, der er udlagt i bog nr. 1, men går også i dybden med repræsentationssystemer, der for mig at se var et ret interessant perspektiv på det menneskelige sind.
Forestil dig dit barndomshjem… Hvordan tænker du på det? Opstår der billeder i dit hoved af dit værelse? Er det en speciel følelse af en hyggekrog i sofaen? Er der lyde som går igen i dine erindringer? Særlige lugte eller smage? Er der ting du fortæller dig selv omkring dit barndomshjem, beskriver du det for dig selv i ord?
Repræsentationssystemer er de forskellige måder vi repræsenterer vores tanker på. Vi har en række input-kanaler, hvorfra vi optager information: Vores øjne (visuelt), vores ører (auditivt), vores hud (kinæstetisk), vores mund (smage), vores næse (lugte).
Vi kan også i nogen grad udtrykke os gennem disse systemer. Vi kan tale (auditivt), vi kan berøre (kinæstetisk) og vi kan gestikulere (visuelt).
Ifølge Bandler og Grinder bruger vi de her systemer når vi tænker. I sindet opbygger vi vores oplevelser af disse komponenter. Vi kan også opbygge præferencer for systemerne, således at vi foretrækker at tænke visuelt, auditivt eller kinæstetisk. Hvis du ved at en person tænker meget visuelt, kan du så med fordel kommunikere i visuelle termer, og dermed appellere til det pågældende repræsentationssystem. Her er et eksempel:
- Forstår du hvad jeg mener? (Neutralt, giver frit valg)
- Hvad fornemmer du? (Taler til det kinæstetiske)
- Hører du hvad jeg siger? (Taler til det auditive)
- Kan du se hvad jeg mener? (Taler til det visuelle)
Bogen handler i høj grad om at åbne op for, hvordan denne model over sindet påvirker måden der opnås resultater med terapi på. Bl.a. drøftes inkongruens. Hvordan en klient kan sige én ting rent verbalt, men mene noget andet med sit kropssprog. Det kunne være at sige “ja”, mens man ryster på hovedet. Eller skære ansigt, mens talen falder på, hvor meget man elsker en bestemt madvare.
Sidenhen er modellen over repræsentationssystemerne blevet udbygget med endnu flere detaljer, såsom konkrete strategier, submodaliteter og andre emner, der ikke skal behandles her.
[amazon_link asins=’0831400498′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’76e52001-0e50-11e8-b046-c1e0a226d7ef’]