Kvinder, er de onde?

I min digitale notesbog har jeg en liste over ideer til indlæg her på bloggen. Den vokser hurtigere end jeg kan nå at skrive indlæggene. Det her indlæg er fra listen. Overskriften er nok det tætteste jeg endnu har været på clickbait, for man kunne forledes til at tro, at overskriften har noget med min nylige skilsmisse at gøre. Sådan forholder det sig dog ikke. Ideen er skrevet på listen 20. marts 2019, næsten 6 måneder før skilsmissen tog sin begyndelse.

Som studerende havde jeg på et tidspunkt en underviser, der havde en lidt særpræget form for humor. Eller måske havde han bare en sjov måde at omgås andre mennesker på. Han skulle eftersigende have sagt til en kvindelig studerende, der forsøgte at trække lærredet ned til overhead-projektoren: “Kvinder med din vægt, plejer nu altså at være noget højere”
Jeg var ikke selv vidne til den her kommentar, men jeg erindrer at den kvindelige studerende, havde et ganske almindeligt BMI.

Til gengæld fik jeg lov at opleve noget andet. I en af undervisningstimerne besluttede han sig for at præsentere en slags matematisk internet-joke om kvinder. Jeg kendte den godt i forvejen, men var alligevel overrasket over, at se den præsenteret af en underviser i et klasselokale. Den går nogenlunde sådan her.

En formel der viser, at kvinder er onde

Kvinder kræver både tid og penge, hvorfor vi kan skrive ligningen:
[1]   Kvinder = Tid x Penge

Man siger at “Tid er penge”, hvorfor
[2]   Tid  = Penge

Dermed kan den første ligning omskrives til:
[3]   Kvinder = Penge x Penge = Penge²

Man siger også at “Penge er roden til alt ondt”, hvorfor:
[4]   Penge = (Alt ondt)^0,5 [At opløfte i en halv potens er måde at finde roden af et tal på]

Det betyder dermed at:
[5]   Kvinder = ((Alt ondt)^0,5)^2

Og fordi en halv potens og anden potens udligner hinanden:
[6]   Kvinder = Alt ondt

Det skal retfærdigvis siges, at den kære underviser selv anfægtede den matematiske gyldighed af ligning [1]. At sige “Kvinder kræver både tid og penge”, er hverken ensbetydende med at man kan sætte lighedstegnet, eller at tid og penge skal multipliceres.

For dem der i forvejen synes at hans væremåde var lidt for speciel, tvivler jeg på at hans kritik at matematikken kunne opveje for det faktum, at han valgte at fremføre “matematik-joken” i første omgang.

Tid er penge

For mig er der flere steder, hvor logikken halter. “Tid er penge” er en talemåde der er kendt nok til, at den kan findes i en ordbog. Det er bare ikke det samme som at sige Tid = Penge, for i min verden er Tid > Penge. Tid er kvalitetsmæssigt anderledes end penge. Det er f.eks. svært at få mere tid, selvom man har mange penge, mens det er noget nemmere at få penge, hvis man har meget tid. Spørg selv en rigmand på sit dødsleje.

I fysikkens verden taler man også om energikvalitet. Elektrisk energi (strøm) er f.eks. af en højere kvalitet end termisk energi (varme), fordi du kan omdanne strøm til varme uden tab, men du kan ikke konvertere varme til strøm uden tab. Det er derfor du betaler mindre for én kWh fjernvarme (som oftest opgøres i MWh, der blot er 1.000 kWh), end du gør for én kWh el.

Lighedstegnet mellem tid og penge, er derfor også en tilsnigelse.

Penge er roden til alt ondt

Ideen til det her indlæg opstod faktisk i forbindelse med, at jeg blev bekendt med at “Penge er roden til alt ondt” er en forvansket udgave af det oprindelige citat.  Det oprindelige citat er fra biblen og lyder: “Kærlighed til penge er roden til alt ondt”

Selv hvis vi accepterer at Tid = Penge, kommer vi derfor i problemer, for penge er altså ikke roden til alt ondt. Det er kærlighed til penge, der er roden til alt ondt. Hvis ligning [4] omskrives til:
Kærlighed til penge = (Alt ondt)^0,5

Ja så kan [4] ikke længere indsættes i ligning [3], og dermed kan [5] og [6] ikke udledes.

Manglen på ubetinget kærlighed er roden til alt ondt

Jeg har en anden idé til et indlæg, som jeg skriver på et tidspunkt. Det kommer til at handle om de mange gange Sankt Paul, også kendt som Apostlen Paulus, har krydset min sti siden 2017.

Derfor endte det også med at være lidt specielt at skrive det her indlæg. For jeg opdager først under udarbejdelsen af dette indlæg, at citatet “Kærlighed til penge er roden til alt ondt”, faktisk er fra et af Paulus breve. (Det erfarede jeg på denne side: Det ustyrlige begær er roden til alt ondt)

Faktisk bliver jeg reddet af den her sammenhæng til Paulus, for min oprindelige pointe med indlægget var, at en slags “besiderisk falsk kærlighed” til kvinder, snarere var det der var roden til alt ondt. Men matematikken tillader ikke at joken omskrives til den pointe. Til gengæld er det kun godt en uge siden, at jeg skrev et indlæg om betegnelsen for den ubetingede kærlighed: Agape. Her henviser jeg netop til Paulus første brev til korintherne.

Det ville ellers have været sjovt, hvis matematikken på den måde gav et tilbageslag til min tidligere underviser. Det kunne jo være, at det var hans egen usikkerhed i forhold til kvinder (mangel på ubetinget kærlighed), der gav ham behovet for at komme med de her ytringer.

Er kvinder onde eller ej?

Et sidste sjovt sammenfald. I artiklen om Agape henviser jeg til matematikeren og filosoffen Charles S. Peirce, for at have sagt:

We are to understand, then, that as darkness is merely the defect of light, so hatred and evil are mere imperfect stages of agapê and agathon, love and loveliness.

Nu havde jeg gang i fysikken og energikvalitet tidligere. I fysikken findes der ikke kulde, der findes kun varme. Det vi normalt kalder for “kulde” er et relativt begreb til at betegne fraværet af varme. Peirce beskriver i lighed hermed at på samme måde som mørke er et fravær af lys, er ondskab et fravær af kærlighed.

At det kvindelige køn skulle være karakteriseret ved, at have et fravær af kærlighed, er der nok ikke mange der vil være enige i. Medmindre selvfølgelig, man er et menneske, der sjældent har mærket den…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.