Siden starten af 2017 har jeg oplevet synkronicitet i hverdagslivet. Synkronicitet kan, kort fortalt, beskrives som meningsfulde tilfældigheder. På det seneste er jeg også begyndt at observere synkronicitet i arbejdslivet.
I 2019 deltog jeg i et kursus i peruviansk shamanisme. Ikke fordi shamanisme trak nævneværdigt i mig, men fordi det forekom mig, at mennesker som er gode til det jeg synes er svært, finder glæde i sådanne kurser. Det var utvivlsomt også en undervisningsform, der var anderledes end mine vante rammer. Ud over nogle interessante oplevelser fik jeg også en konkret idé med hjem.
Underviseren nævnte på et tidspunkt, at hvis man gerne ville tiltrække sig noget overflod, så kunne det være en god idé at arbejde med energien fra Jupiter. Rent praktisk gjorde han selv sådan, at han placerede et stykke graveret tin ovenpå de fotografier han gerne ville sælge.
Hvis jeg skulle gøre noget konkret, ville det her eksempel være oplagt. Fra tid til anden kræver kommunerne, at der skal nedlægges et stykke metal over de boringer vi laver i GeoDrilling, for at de kan fremsøges med metaldetektor. Andre gange skal der påføres et mærke med boringens registreringsnummer i den danske boredatabase. En boredatabase der tilfældigvis hedder JUPITER-databasen.
Et par uger efter kurset var jeg pludselig i gang med at blive skilt, og glemte derfor alt om ideen indtil fire år senere. Jeg finder en lasermaskine, der kan gravere på metal og overvejer om det giver mening at købe den.
En af de følgende dage griber jeg tilfældigt fat i 2014 udgaven af ”Lokumsbogen” i stakken af lokumslitteratur. Her ender jeg på en side over gamle alkymistiske metalsymboler og bliver overrasket over at finde tegnet for tin med ordet Jupiter i parentes. Som en bonus skete det her en torsdag, der tilsyneladende er Jupiters dag.
Jeg skyndte mig at bestille maskinen.
Efter at have produceret en plade til en af mine egne boringer, lavede jeg som en overraskelse en prototype på rustfrit stål som en gave til min samarbejdspartner. Han nåede hverken at få pladen eller vide at jeg kunne lave sådan en, inden jeg en uge senere bliver ringet op, fordi han tilfældigvis skal bruge en metalplade til hans borerig med et bestemt logo på.
I år har jeg i seks måneder haft én af hans borerigge stationeret på Ole Rømers Vej i Vridsløsemagle, hvor vi har lavet 23 boringer til den fjernvarmeløsning baseret på termonet, som Høje Taastrup Fjernvarme kunne byde første kunde velkommen til i onsdags. I fredags skulle jeg til opstartsmøde i byen Lund i Sverige på et transatlantisk forskningsprojekt om termonet kaldet THE CHANGE. Mødet viste sig tilfældigvis at skulle foregå på Ole Römers Väg i Lund. Middagsmaden spiste vi desuden i en restaurant, der bliver opvarmet af et termonet, som E.ON. driver i Lund.
En uges tid senere sidder jeg og laver et tilbud til en virksomhed, jeg har arbejdet med i mange år. Det slår mig at de har hovedkontor på Rømersvej i Ikast og at den nylige synkroncitet er en naturlig forlængelse af det pilotprojekt med termonet vi lavede i Silkeborg, som (1) var inspirationen til projektet i Vridsløsemagle, og (2) gik igen i præsentationerne på Lund Universitet.
I en tur rundt på Google for at sikre mig, at Rømersvej ikke var opkaldt efter en anden Rømer, opdagede jeg at Ole Rømer blev kendt for sit astronomiske arbejde, hvor han bl.a. opdagede “lysets tøven” ved at observere én af Jupiters måner. Cirklen var dermed sluttet.
En masse meningsfulde tilfældigheder, eller som jeg ynder at kalde dem: Spirituelle brødkrummer.
