Alle læreanstalter, der underviser i produktionsstyring, iværksætteri eller lignende, burde være udstyret med en simpel laserskærer. Det kan øge kvaliteten af undervisningen markant, næsten uanset hvor god den er i forvejen.
Jeg anskaffede mig en laserskærer primært for at kunne gravere på metal. Maskinen og softwaren var så nem at bruge, at fem minutter efter den var samlet, havde jeg graveret en fin lille ugle på et stykke prøvetræ. (Indrømmet, det kom til at lugte lidt brændt i stuen.)
Senere opdagede jeg et væld af skabeloner på nettet, som kan erhverves til ganske få penge. De lader enhver med en laserskærer skabe et væld af forskellige produkter. Som medejer af Dansk Eksport Emballage kunne jeg ikke dy mig for at producere en kasse med seks coastere, udformet som paller.
Pludselig lå der en ordre på 50 stk. fra mine kompagnoner, og min teenager fik ansvaret for opgaven med far som coach og hjælper. Undervejs tager jeg mig selv i at reflektere over at jeg i løbet af processen underviser ham i:
– Produktionsplanlægning (Hvornår kan ordren tidligst være færdig, med den tid det tager at skære ud og samle)
– Proceskontrol (Delene skal vende rigtigt, hvis produktet skal leve op til specifikationerne)
– Kvalitetskontrol (Hvis ikke der påføres lim nok falder delene fra hinanden)
– Procesoptimering (En gummihammer gør arbejdet lidt nemmere)
– Motivation (Det er sjovere at udføre arbejdet sammen med en ven, end alene)
Jeg lærer også en helt masse af processen.
Mine værktøjsmæssige evner har aldrig været prangende. Som barn mindes jeg at skulle skære en helt lige spids på et bræt, der skulle blive til en simpel båd. Jeg opgav da spidsen skiftevis pegede til den ene eller den anden side, alt imens båden bare blev mindre og mindre.
Men nu, med den her teknologi, kan jeg forvandle ideer til produkter på få minutter. Vi brugte i starten meget tid på at påføre lim ved hjælp af en tændstik og placere “brædderne” i den rigtige afstand. En dag slog det mig, at jeg bare kunne skære en skabelon til brædderne, og lave en lille “kam” med 12 “tændstikender” i den helt rigtige afstand. Vupti, et kvarter senere sidder jeg med hjælpemidler i hånden, der letter arbejdet markant. Skåret med tiendele af en millimeters præcision.
Seneste skud på stammen er et væld af “vaskekasser” til at placere delene i, når de skal vaskes fri for sod. På den måde kan der vaskes hundredevis ad gangen i stedet for en håndfuld.
Det er nu gået op for mig, at dette lille simple projekt, gjorde min laserskærer til et mikrokosmos af en pallefabrik. Alle forretningsgangene er der, men i meget mindre skala.
Netop derfor burde enhver læreanstalt, der underviser i produktionsstyring, iværksætteri eller lignende, have sådan en maskine. Det gør alle de der TBF’ere (Tre-Bogstavs-Forkortelser) levende og håndgribelige. F.eks. TPM (Total Productive Maintainance): Når du renser og smører lejerne på laseren INDEN den begynder at skære forkert. Det samme gælder TOC, TQM, SPC, OEE, osv.
En fantastisk kombination af “knowing” og “doing”!
