Så er tiden igen løbet afsted, og det er lang tid siden jeg har fået skrevet et indlæg, til de nysgerrige læsere 🙂
Desværre har vi mistet en af bebs kommende oldeforældre, hvilket naturligvis er, og vil blive, et stort savn. Der er selvfølgelig også sket lidt fremskridt med graviditeten i tidsrummet siden sidst.
Jeg har de to sidste weekender været på tøsebesøg, sidste weekend hos min tidligere Kolding-veninde Natasha, som nu er flyttet til Herning, og i denne weekend har jeg været på kusine-besøg i Esbjerg. – Dejligt når der sker lidt, og at veninderne ikke tilsidesætter en, blot fordi man har en baby i maven, og ikke kan give den gas som tidligere, som de i høj grad stadig har mulighed for. Det er trods alt svært at vide hvor man har sine veninder før at man står i situationen, der er trods alt ikke nogen af dem der er på samme stadie som mig. Men de har helt sikkert været fantastiske hele bundtet, og viser stor interesse, alt hvad man kan håbe på.
I forrige uge var jeg også et smut i Vejle, og besøge en veninde som jeg har gået på handelsskole med, som for 2½ måned siden blev mor til en lille Mathias. Dejligt at høre fra en som har det hele i frisk erindring, samt lige at få et par råd med på vejen, og høre lidt til hvordan en hverdag fungere med en lille baby. Han var bestemt et pragteksemplar, som havde sovet ni timer den foreløbende nat, den må vi lige have tilføjet til vores baby-ønskeliste 🙂
Har hørt flere gange på det sidste, at maven er begyndt at vokse, så det kan jeg ikke løbe fra længere, det gør at der nu bliver mere og mere at forholde sig til, men der er også "kun" 5 måneder til terminsdatoen i dag, og vi har været bevidste om gravidtiteten i knap 3 måneder, så når man kigger tilbage har tiden gået fantastisk stærkt.
Selve graviditeten forløber lige efter min graviditetsbibel (Politikkens graviditetsbog), ud over maven vokser, og tøjet begynder at stramme, har jeg oplevet et par gange at have ligamentsmerter (skyldes at livmoderen vokser), hvor jeg meget pludselig får mavesmerter, oftetest er de væk allerede kort tid efter. Kvalmen går det langt bedre med, det er ikke længere hver dag jeg må ofre mig. Derudover er jeg blevet en del sentimental, og der skal ikke meget til at jeg tuder, det er meget, meget mærkelig, men det er nok modergenet der er ved at blive vækket. Så alt i alt er både Søren og jeg lykkeligt gravide.
Som et skår i den ellers fantastiske ventetid, gik Sørens farfar bort tirsdag aften, vi er naturligvis meget ærgerlige over at han ikke nåede at lære sit første oldebarn at kende. Jeg ved at han ville det rigtig gerne, han kunne desværre bare ikke vente på det. Husker tydeligt da vi skulle fortælle det til ham, har aldrig set en mand være så rundt på gulvet, han stod i lang tid bare og fniste (på en måde som kun Dres kunne gøre det), og kunne ikke få fremstammet et eneste ord. Da det var gået op for ham, kiggede han på Bibbe (farmor) og sagde "Bibbe så skal vi til at sige Gu-Gu igen". 🙂 Ingen tvivl om at han var blevet en fantastisk oldefar, og der er ingen tvivl om at baby kommer til at vide til ham. Vi er dog dybt taknemlig over at vi stadig har så mange bedsteforældre (kommende oldeforældre), hele seks stykker tæller de, det er ikke mange børn der er så heldige at have så stor en familie.
Det var det hele her fra, og nu sidder jeg igen og tuder, I er bare så søde allesammen 🙂