HBDI står for Hermann Brain Dominance Instrument. Det er et redskab der anvendes i regi af Whole Brain Thinking, som er udviklet af Ned Hermann, til at lave en HBDI profil. Ifølge The Whole Brain Business Book
Alligevel er det min opfattelse, at der er overraskende få, som kender modellen i Danmark. Mange i min omgangskreds har på et eller andet tidspunkt fået lavet en DISC profil eller en MBTI personlighedstest. Selvom HBDI bruger nogen af de samme termer, er det mit umiddelbare indtryk, at de er svære at sammenligne.
Min HBDI profil blev lavet i forbindelse med Stifinderprogrammet. Da jeg lærte at læse den, gav den mig lige pludselig et sprog, til at forklare min adfærd. Samtidig oplevede jeg også, at mennesker med samme type profil som mig, var meget nemme for mig at kommunikere med.
En god læring var, at mine udviklingsmuligheder ligger i de områder af modellen, hvor jeg ikke er så velbevandret. Endvidere giver modellen også et bud på hvordan profilen ser ud under pres, og det gav mig god indsigt i en del uhensigtsmæssig adfærd.
Med den introduktion er det tid til at se nærmere på selve modellen.
HBDI modellen
Modellen er en metafor for hjernen, og bruges til at indikere præferencer for tænkning. Altså ikke kompetencer, men præferencer. De to ting er ikke det samme. Du kan godt være god til finansielle analyser, fordi det har været nødvendigt for dig at lære det i forbindelse med studie eller job, og alligevel foretrække ikke at tænke i tal.
Modellen består af to akser, som giver anledning til fire kvadranter. Der bliver brugt flere forskellige benævnelser på akserne. Generelt set svarer venstre halvdel af modellen til venstre hjernehalvdel (hos højrehåndede) og de to kvadranter til højre er højre hjernehalvdel. Da jeg blev introduceret til modellen, skelnede man mellem de to halvdele som et spænd mellem kontrolleret (venstre hjernehalvdel) og ukontrolleret (højre hjernehalvdel). Den anden akse skelner mellem abstrakt tænkning og konkret tænkning.
De to akser giver derved anledning til fire kvadranter, som bliver givet farvekoder og bogstaver.
- Kvadrant A – Abstrakt og Kontrolleret – Blå, nøgleord: Analytisk
- Kvadrant B – Konkret og Kontrolleret – Grøn, nøgleord: Praktisk
- Kvadrant C – Konkret og Ukontrolleret – Rød, nøgleord: Relationel
- Kvadrant D – Abstrakt og Ukontrolleret – Gul, nøgleord: Eksperimenterende
Profilen opstår ved at der fordeles et fast antal point mellem kvadranterne. Det sker på basis af en lang række spørgsmål. Fordelingen giver så en antydning af hvorvidt der er tale om lav, middel, stærk eller meget stærk præference. Lav præference giver tallet 3, middel giver 2 og stærk eller meget stærk giver 1. Herved opstår en profilkode i rækkefølgen A, B, C, D.
Skalaen er relativ, og det er værd at gentage, at den ikke måler kompetence. To personer med den samme profilkode vil derfor have lignende præferencer, men ikke kompetencer.
I løbet af spørgeskemaet skal der også vælges mellem ordpar. De valg, som træffes der, giver anledning til en profil under pres. Den kan være mere eller mindre forskellig fra den primære profil.
Min profilkode og profil under pres
Nedenfor kan du se et billede af min profil. Profilkoden er 1-2-2-1 med en meget ens præference for analytisk og eksperimenterende tænkning. Praktisk og relationel tænkning er middel, med overvægt på praktik.
Min profil under pres ændrer sig i forhold til den primære profilkode. Af en eller anden årsag oplyser HBDI profilen ikke profilkoden for profilen under pres, men man kan selv gennemskue hvad den er. I mit tilfælde er det 1 – 1 – 3- 1.
Vil du vide mere om modellen og profilkoderne, kan det findes her: http://www.hbdi.com/HBDI-book/a/index.html
HBDI profilen med min egne ord?
Før jeg kendte til resultatet af HBDI profilen, havde jeg besvaret nogen spørgsmål om baggrunden for min deltagelse i Stifinderprogrammet. Her skrev jeg bl.a. følgende:
“Det er gennemgående problem for mig, at jeg har svært ved at formidle mine tanker. Jeg er indadvendt og hviler meget i mig selv, og elsker at reflektere og forfine mine mentale modeller, men jeg har svært ved at udrulle mine tanker i skrift og tale, da mine mentale konstruktioner ofte opnår en kompleksitet og parallelitet, der gør dem svære at formidle sekventielt.
Når jeg så går i gang med at skrive bliver det enten meget langt, kompliceret og meget detaljeret, eller også bliver det nærmest en skriveblokering, hvor jeg udmærket ved hvad jeg gerne vil skrive, men ikke kan finde de rigtige ord at bruge. Af en eller anden årsag har jeg svært ved at skrive noget, som jeg ikke synes er formuleret rigtigt fra starten.”
I det lille afsnit formidler jeg både min primære profil og min profil under pres, uden at kende til HBDI profilen. De dele der er fremhævet med fed, kan relativt let relatere til kvadranterne. Reflektion og mentale modeller er for mig at se abstrakt tænkning, her har jeg 1 i begge kvadranter. Skrift og tale er for mig at se meget konkret. Skrift er noget sekventielt og struktureret, hvor tale kan være ustruktureret. Altså her er vi i de nedre del af modellen, som er sekundær præference.
På et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt til at skrive noget, og det sker ofte under pres, og så bliver det “meget langt, kompliceret og meget detaljeret”. Detaljer tilhører den grønne kvadrat, mens “udtrykfuldhed” tilhører den røde kvadrant. Dvs. min profil under pres er tæt associeret med mit problem med ikke at kommunikere mine tanker. Det bliver for mekanisk eller også får jeg en skriveblokering.
Kort fortalt nyder jeg at indsamle fakta (blå), udfordre antagelser og sammensætte dem til en helhed (gul), analysere modellen for svagheder (blå), finde flere ideer som passer til helheden (gul), indsamle flere fakta (blå), osv. Under pres bliver jeg en enmandshær, da jeg har svært ved at formidle tankerne til andre mennesker. Så skruer jeg lidt ned for idérigdommen (gul), dræber de dele der er svære at skrive (blå), og får noget skrevet (grøn).
Efter at have deltaget i Stifinderprogrammet, læste jeg The Whole Brain Business Book. På side 243 står der: “Data from the National Inventors Hall of Fame and the Lawrence Livermore National Laboratory demonstrate that the A/D 1-2-2-1 profile is the norm for the inventive mind.”
Det er kommet meget konkret til udtryk, da jeg i forbindelse med mit arbejde, har udtænkt termonettet (www.termonet.dk). Igen har jeg, før udarbejdelsen af HBDI profilen, beskrevet min udfordring med den idé:
“Set udefra ligner det Davids kamp mod Goliat. Et lille firma med en enmandshær, der skal forsøge at vække fjernvarmeselskabernes interesse for at etablere fjernvarmeforsyning i områder de normalt aldrig ville røre, med et ledningsnet der strider mod deres sædvanlige logik, og en opvarmningsform (individuelle varmepumper) der normalt er deres værste fjende.”
Det er meget typisk for mig, at få ideer. Ideer som så bliver analyseret og forfinet, til de er rigtig gode. Det er åbenbart meget almindeligt med profilkoden 1-2-2-1.
Er HBDI profilen hugget i sten?
Det korte svar er: Nej!
Det har været helt tydeligt for mig, at begivenheder i mit liv, har fået mig til at udforske den røde kvadrant meget mere på det seneste. Det er derfor mit klare indtryk at profilen ændrer sig over tid, hvis man kaster sig ud i aktiviteter, der er tættere forbundet med andre kvadranter end dem, man har klar præference for.
Som et eksempel går jeg i skrivende stund til sang, hvor jeg ud over at lære at synge, også skriver sange. To meget røde aktiviteter. Du vil måske også opfatte de her sider af bloggen som meget åbne, og et eksempel på den røde kvadrant.
Derfor vil jeg slutte med at sige, at du skal ikke opfatte HBDI profilen som hugget i sten, men den giver om ikke andet, et blik på hvordan den har set ud engang.