Submodaliteter – hjernens kodesprog

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er nogle reklamer du husker bedre end andre? Ifølge submodaliteterne, som er en udpensling af repræsentationssystemerne, så er der nogle meget simple koder i sindet, der er værd at tage i betragtning. Din hjerne koder information vha. submodaliteterne, hvilket tillader dig at skelne dem fra hinanden. Læs mere her for at blive klogere på sindets koder.

Det forekommer umiddelbart meget bekvemt at man kan skelne virkelige hændelser fra opdigtede hændelser, men hvordan ved man at man kun har forestillet sig en situation, hvis man har gjort sit bedste for at gøre den virkelighedstro? Svaret ligger i submodaliteterne. Disse koder blev introduceret af Richard Bandler og man kan bl.a. udforske dem i “An Insiders Guide to Submodalities” af Richard Bandler eller på dansk i “Grundbog i NLP Del 1.” af Ole Vadum Dahl. Tilbage til det at skelne virkelige hændelser fra fantasi; Richard Bandler arbejdede engang med en kvinde, der blev bragt til ham, fordi hun ikke kunne kende forskel på virkelighed og fantasi. Det havde nogle ubehagelige konsekvenser, idet hun kunne finde på at tro at hun havde dræbt hendes forældre, også selvom de lige havde været på besøg. De havde kørt hele vejen til Bandlers hus, og da han spurgte hende “Hvordan kom I hjem til mig”, svarede hun “I bil”, og for at teste spurgte han “Jeg troede ellers i kom med fly”. Denne bemærkning medfører at hun forestiller sig at sidde i en flyvemaskine påvej mod Bandler (Læs evt. mere om dette, i artiklen om repræsentationssystemer), og helt som han havde forventet blev hun nu i tvivl om de var kørt eller fløjet. Løsningen på hendes problem, fandt han i hendes psykiater; simpelthen ved at finde ud af, hvordan fantasi og virkelighed adskilte sig fra hinanden i hans hovede. Det viste sig at han havde rammer om sine fantasier, hvorimod virkeligheden var panoramisk. Dette var alt hvad der skulle til for at hjælpe denne kvinde.

Langt størstedelen af os mennesker har allerede en submodalitet, der sikrer at vi kender forskel på virkelighed og fiktion. Den vil typisk også være så ubevidst at du aldrig har skænket den en tanke. På samme måder bruger du en masse andre koder, som du heller ikke har tænkt på før. Hvordan skelner du f.eks. en person du kan lide, fra en du ikke kan lide? Hvad er forskellen i koderne når du tænker på noget materiale du forstår vs. noget du ikke forstår? Og endnu vigtigere; hvad vil der ske når du ændrer koderne for noget du ikke forstår, til at ligne dem du bruger ved materiale du forstår? Her er vi ved at nå frem til en hel NLP intervention i sig selv. Forestil dig hvilken effekt det kunne have at ændre submodaliteterne for noget du er nødt til at gøre, men som du bliver irriteret bare af at tænke på.

Lad os starte med at skelne mellem to forskellige submodaliteter. Den ene type er de analoge og den anden de digitale. Analoge submodaliteter kan ændres gradvist mellem to yderpunkter, det drejer sig f.eks. om lydstyrken på dit stereoanlæg, som du kan sætte til et hvilket som helst punkt mellem min. og max. Ligeledes er der også nogle digitale submodaliteter, som i modsætning til analoge kun kan tage to forskellige værdier, ligesom du på dit stereoanlæg har en On/Off knap. Enten er det tændt eller også er det ikke. Jeg vil nu præsentere en liste over submodaliteter, hvor vi skelner mellem om de er digitale eller analoge. Du kan evt. prøve at sammenligne submodaliteterne for tankerne om en person du holder af, og om en du ikke bryder dig om.

Listen her over submodaliteter er ikke udtømmende, for der er rigtig mange af dem, og jeg kan anbefale at du søger videre information i litteraturen på området. Vi opdeler submodaliteterne efter de forskellige repræsentationssystemer (Jeg undlader at nævne nogen for lugtesansen og smagssansen)

Visuelle
Digitale

• Sort/Hvid – Er billedet i sort/hvid eller farve?
• Ramme/Panorama – Er der ramme om billedet eller er det panoramisk?
• Associeret/Dissocieret – Oplever du det du forestiller dig, eller ser du dig selv opleve det?
• Stillbillede/Film – Er det et stillbillede eller en film?

Analoge

• Afstand – Hvor tæt på er billedet?
• Størrelse – Hvor stort er billedet?
• Placering – Hvor er billedet placeret?
• Detaljeringsgrad – Hvor mange detaljer er der?

Auditive
Digitale

• Mono/Stereo – Kommer lyden ét sted fra, eller er det i stereo?
• Indefra/Udefra – Kommer lyden inde fra dit hoved eller udenfor?

Analoge

• Lydstyrke – Hvor høj er lyden?
• Retning – Hvilken retning kommer lyden fra?
• Toneleje – Hvordan er tonelejet på lyden?

Kinestetisk
Digitale

• Bevægelse/Stilstand – Er følelsen i bevægelse eller er den mere koncentreret til et område?

Analoge

• Temperatur – Hvilken temperatur har du i kroppen?
• Vægt – Hvor tungt føles den mest fremtrædende følelse?
• Placering – Hvor i kroppen er følelsen?

Auditiv digital
Submodaliteterne for det auditivt-digitale system (Det at du hører ord og sætninger internt) er primært koncentreret til hvem stemmen tilhører og alderen på personen (Det kunne jo være dig selv i en anden alder)

Det ville jo være nemt hvis alle mennesker brugte rammer om deres fantasier, og alle mennesker havde en mere intens oplevelsen jo større billeder og jo tættere de var på. Det er bare ikke tilfældet, så derfor må du ikke bilde dig selv ind, at alle fungerer på samme måde som dig. Der er en tendens til at større billeder vil gøre oplevelsen mere intens, men det er set fungere anderledes i nogle mennesker. Nogle gange kan du høre på folks sprogbrug, hvordan de bruger submodaliteter; “Jeg skal bare have noget afstand til det her problem” antyder et billede der er for tæt på, hvorfor en formindskelse ville ændre intensiteten. Lær dine submodaliteter at kende og brug dem til din fordel!