Slut med søvnløshed eller søvnbesvær

Nogle personer oplever periodisk søvnbesvær, for andre er der måske tale om længerevarende søvnløshed. Typiske forklaringer på søvnbesvær er, at man forstyrrer sig selv ved at tænke på alt det man ikke nåede den dag. Med NLP kan du her få en strategi, som du kan bruge når du er træt og gerne vil falde i søvn. Er du klar til at lære hvordan man falder hurtigt i søvn?

Typiske strategier/råd mod søvnbesvær

Personer med søvnbesvær eller søvnløshed har ofte prøvet alverdens råd, der skulle kunne hjælpe dem til at falde i søvn. Nogle mennesker falder bedst i søvn med fjernsynet tændt, andre kan ikke sove når fjernsynet kører. Andre foretrækker at høre natradio og måske indstille timeren til automatisk at slukke efter et stykke tid. Der er ingen af de her strategier der entydigt virker, men de har alle en effekt på hjernen, og det vi skal undersøge her, er netop hvordan NLP kan hjælpe dig af med dine søvnproblemer.

Personligt sov jeg altid med radioen tændt da jeg var barn, det var beroligende at høre musik indtil jeg var faldet i søvn. Det har også tit været den strategi jeg har brugt, når jeg en aften har haft svært ved at falde i søvn. Årsagen til at radioen er effektiv for mig, er at den tillader mig at nyde nogle eksterne lyde, og derved stopper min indre dialog. Det er nemlig ofte den indre dialog, der periodisk har givet mig søvnproblemer. For andre mennesker bunder deres søvnløshed i de billeder de ser for deres indre blik.

NLP mod søvnløshed, hvordan?

Jeg vil give dig 2 måder at overkomme søvnløshed på. Den første er selvhypnose, som jeg ikke vil beskrive nærmere der, da vi har en fremragende selvhypnose øvelser her på underbevidst. Det er ligeledes en teknik, der har været i mit arsenal mod søvnproblemer sammen med radioen. Den næste måde er mit nyeste våben mod søvnbesvær og det er en NLP teknik, der bygger på brugen af dit sinds indre koder – submodaliteterne og strategierne i dit sind. Kendskab til disse to artikler er en fordel, men det skal ikke forhindre dig at bruge denne strategi alligevel.

Sådan slipper du for søvnbesvær

Brug strategien når du er træt og ikke kan sove. Lider du af søvnløshed kan du med fordel foretage nogle justeringer i din livsstil: Sørg for at slappe godt af inden du går i seng, spis tidligt og ikke for meget, hold dig vågen gennem hele dagen, drik kun væsker uden koffein sidst på dagen og gå i seng når du føler dig træt. Her er strategien:

1. Start med at sænke tempoet på din indre dialog, så du t-a-l-e-r  m-e-g-e-t  l-a-n-g-s-o-m-t. Er der andre lyde i dit hoved, så skal de tilsvarende sløves ned til et langsomt tempo. Sænk derefter tonelejet til det er meget dybt, her kan du med fordel bruge en andens stemme, som du finder kedelig eller tilpas dyb. Denne effekt er der nogen der opnår, ved at se dokumentarer når de har søvnbesvær, eller ved at høre natradio, hvor værten typisk bruger denne stemmeføring.

2. Nu skal vi i gang med at bruge det visuelle system. Skab et billede af dig selv, hvor du er i en dyb søvn; og brug noget tid på at skabe det her billede, så det har så mange detaljer ønsker. Leg også lidt med de andre submodaliteter, gør billedet større mindre, flyt det tættere på/længere væk, ændre placeringen. Nogle mennesker har stor gavn af at skrue langt ned for lysstyrken på deres indre billede, det hjælper dem til at falde i søvn, andre ville måske foretrække sort/hvid. Billedet skal være så tiltrækkende på dig som overhovedet muligt!

3. Start så med at tælle fra 300 og ned med den stemme du designede i første trin. Det er meget muligt at du falder i søvn i denne proces, og det kan også ske at du mister overblikket over hvilket tal du kom til. Det er helt OK bare start der hvor du cirka tror du er nået til.

4. Forestil dig at du står ved toppen af en meget lang vindeltrappe. Placér billedet fra trin 2 for foden af trappen.

5. Mens du tæller ned fra 300 begynder at gå baglæns ned af vindeltrappen, husk at stemmen der tæller ned er m-e-g-e-t  l-a-n-g-s-o-m.

6. Når du er for foden af trappen så træd ind i billedet af dig selv sovende og absorber alle følelser, som den sovende udgave af dig har.

Som sagt er det meget sandsynligt at du falder i søvn allerede inden du er nået igennem processen, men da søvnen jo er målet for strategien, så er det bare helt fint! (Jeg gabte tæt på 20 gange i løbet af udformningen af denne artikel).

Nu har du et værktøj fra NLP, der er kendt for at fjerne folks søvnbesvær eller søvnløshed. Med tiden vil dit sind blive så trænet i strategien, at det lærer at falde i søvn meget hurtigt, helt af sig selv. Hvis du ikke har mod på denne strategi, vil jeg anbefale dig at opsøge en hypnotisør, da du her let kan lære at falde i søvn ved simpelthen at tænke på et bestemt billede. God fornøjelse, og skriv meget gerne om dine oplevelser nedenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *