Dette er efterfølgeren til artiklen “Induktion med skinnende objekt”. Emnet er det samme nærtstående familiemedlem som den forrige induktion, men der er cirka gået en måned siden det første forsøg. Motivationen bag dette forsøg, skyldes Dave Elman’s omtale at hurtige induktioner – i bogen “Hypnotherapy”, i modsætning til dem beskrevet af William J. Ousby.
Emnet foretrak denne gang at ligge ned, da det ved den forrige induktion var meget anstrengende at sidde op i samme position så længe. Jeg havde også læst mig frem til, at jo mere afslappet emnet var, jo nemmere ville det være. Det skal lige nævnes at Dave Elman anbefaler ikke at hypnotisere familie og venner det første stykke tid, da disse personer højst sandsynligt er klar over, at man kun er på begynderniveau og dette kan svække deres tillid til at du kan få dem i trance.
Da emnet havde lagt sig til rette og bekræftede at positionen var afslappende, startede jeg induktionen så godt som jeg nu kunne huske den. Der blev givet suggestioner om afslapning og ligeledes om en rød, varm farve der ville sprede sig gennem kroppen og få hele kroppen til at slappe af. Til sidst ville hele kroppen være totalt afslappet, specielt de små muskler omkring øjnene ville være totalt afslappet.
Herefter gav jeg suggestionen om at hendes øjne ville være så afslappede, at hun ikke ville kunne åbne dem. Hun åbnede dog straks øjnene. Jeg var dog forberedt på en sådan reaktion, da Elman skriver at nogen mennesker har svært ved at opgive den kontrol det er, at kunne åbne sine øjne når man vil. Jeg gav hende derfor suggestionen om at hun skulle slappe så meget af i og omkring øjnene at hun var sikker på, at de ikke kunne åbne, og når hun var sikker på det, så skulle hun forsøge.
Denne gang kunne jeg tydeligt se, at hun forsøgte at åbne øjnene, men at hun ikke ville/kunne. Herefter forsatte jeg induktionen med suggestionen om, at hendes perfekte afslapning i øjnene ville brede sig ned gennem hele hendes krop.
Jeg begyndte derefter det som Dave Elman kalder “fractionation”, hvor emnet åbner øjnene og lukker dem igen, hvor hun hver gang skal gå endnu dybere i afslapning. Dette blev efterfulgt af fordybelse af trancen gennem løft og slip af armen.
Det var nu på tide at forsøge med hukommelsestab for tal, en øvelse hvor emnet skal tælle baglæns ned fra 100 og forholdsvis hurtigt glemme alle tallene. I starten gjorde jeg det ikke klart nok, at hun skulle tælle højt, hvilket muligvis ødelagde trancen en smule, da jeg blev ved med at gentage mig selv, indtil hun til sidst spurgte hvad jeg mente.
Jeg fik mig dog forklaret, og hun begyndte at tælle. I bogen havde jeg læst hvordan Dave Elman næsten altid fik dem til at glemme tallene allerede når de nåede til 97 eller hurtigere. Mit emne talte dog lagt ned inden jeg stoppede hende, og forsøge at forklare hvordan hun skulle visualisere at tallene forsvandt.
Til sidst gav jeg hende bare tid, mens jeg gav suggestioner om at hun skulle slippe tallene, og bare lade dem flyde væk. Da hun nåede til 3, forsvandt tallene. På mit spørgsmål om, hvorvidt hun kunne huske nogen tal, svarede hun “Nej!”.
Hun var nu i en trancetilstand, hvor jeg kunne kommunikere med hende, hun kunne regrediere til en yngre alder og kunne se billederne meget tydeligt, det var først da jeg gav hende en suggestion om at være følelsesløs i venstre hånd, at hun vågnede. Hun fortalte at hun ikke huskede noget, andet end at hun ikke havde lyst til at være følelsesløs i venstre hånd.