Det er meget rart at have et svar, når man står i kirken og præsten spørger: “Hvad skal barnet hedde?”. De fleste har spekuleret på hvad deres børn skal hedde, men det er først i løbet af graviditeten at det bliver rigtig seriøst. Det er en udfordring at finde et godt navn, for det er et navn som barnet formentligt skal leve med hele livet. Det kan derfor godt betale sig at tænke det godt igennem.
Få inspiration og gode forslag til dit kommende barns navn
Her på siden kan du få noget inspiration til at finde det bedste navn. Der er bl.a. to værktøjer som kan give dig en hånd.
Prøv f.eks. navnegeneratoren med de mest populære navne. Navnegeneratoren foreslår navne som er blevet givet til børn den seneste tid, materialet er indhentet hos Danmarks statistik. Forslagene er vægtet efter hvor mange, der har fået navnet. På den måde er de fleste forslag “normale navne”.
Du kan også prøve navnedatabasen med avanceret søgning i godkendte navne. Navnedatabasen indeholder alle godkendte drengenavne og pigenavne, og giver dig derved mulighed for at få noget inspiration til dit barns navn. Du indtaster selv nogle regler, som afgrænser søgeresultatet. Er der bestemte bogstavkombinationer du ikke bryder dig om, eller er der bestemte begyndelser eller endelser som du er specielt glade for, så vil du få stor glæde af navnedatabasen.