Onsdag omkring klokken 14.00 kom vi hjem fra patienthotellet, så nu har vi haft ham herhjemme et par dage. Vi fik også Georg hjem, som er blevet passet af Williams farmor og farfar imens vi var på sygehuset. Endelig har vi været på barselsambulatoriet i dag på Kolding Sygehus, til et lille rutinetjek.
I onsdags valgte vi at tage hjem fra Patienthotellet på Kolding Sygehus, fordi vi synes det hele gik godt, og Ann fik stor ros for amningen. Dagen før havde vi være til udskrivningsmøde, hvor vi havde fået noget information om det at være derhjemme, og vi så en DVD om, hvordan man gav den lille et bad. Badningen afprøvede vi med det samme, og William nød det så meget, at han satte nogle skibe i søen – og så lige i mens far filmede det 🙂
Turen fra sygehuset gik direkte til H&M for at finde noget mere babytøj i størrelse 50, så han ikke skulle svømme i alt tøjet. Det lykkedes os at finde noget rigtig flot tøj, og William opførte sig eksemplarisk på hele turen. Det er faktisk som om han føler sig ufatteligt tryg i hans autostol. Vi har købt en BRIO autostol med ISOFIX base, for det var muligt med vores nye bil. Ikke alene er ISOFIX super smart, BRIO stolen var også ret billig i forhold til det andet vi kiggede på. Jeg vil uden tvivl anbefale alle, der skal købe autostol, at købe en med ISOFIX. Det er mere sikkert og så er det SÅ meget nemmere! At sætte ham ind i bilen tager jo ikke længere tid, end hvis man selv skulle sætte sig ind i bilen.
Vi kom hjem til en rigtig flot og ren lejlighed. Det var Williams mormor, som havde været hjemme hos os og sætte noget tapet op og svinge lidt med rengøringsartiklerne. Det var virkelig en lækker lejlighed at komme hjem til.Om aftenen havde vi bestilt Williams farmor til at komme og lave noget mad til os, og handle ind så vi havde noget mad til de kommende dage. Det gjorde lige det hele lidt nemmere, at vi ikke skulle ud og handle ind og selv stå for aftensmaden.
Den første nat herhjemme gik sådan nogenlunde. Personligt sov jeg rigtig godt. Jeg var kun oppe en enkelt gange for at skifte William. Ann sov dog ikke nær så meget som mig, fordi William ville have bryst mange gange. Det var nok fordi mælken var ved at falde til, og at han derfor havde lidt svært ved at få ordentligt fat.
I går gik dagen bare rigtig fint, som den har gjort alle dage på patienthotellet. Vi fik besøg af Anns chef som kom med en gave og fik kaffe. Samtidig fik vi også besøg af Williams farmor og faster, som lige havde været på Kolding Sygehus, og derfor kiggede forbi. Aftenen forløb også fint, William lå på sofaen med mor og far (og til tider Georg). Da vi skulle i seng skulle jeg lige give William en ren ble, som jeg har gjort indtil flere gange før. Jeg har fra starten været bevidst om risikoen for at blive tisset på, når man har en lille søn. Jeg har da også luret hvordan Williams mormor har undgået det, når hun har skiftet Williams fætter, Jonas. Hun lagde nemlig en ble over “tappen”, som kunne tage en evt. stråle. Jeg husker dog ikke helt hvad det var for en ble hun lagde over, og jeg synes det var lidt ulækkert at ligge den beskidte ble over ham, og den rene ville jo blive beskidt, hvis det var den jeg brugte. Dertil var det også lidt mere besværligt. Af disse grunde har jeg indtil i går aftes bare taget chancen.
William lå på puslebordet og jeg havde lige taget bleen af ham, som var godt fyldt op med både det ene og det andet. Lige pludselig mens han ligger der, så skider han på puslebordet 🙂 Jeg nåede knapt nok at reagere inden han også begyndte at tisse, og jeg skal love for, at der var tryk på. Jeg blev nødt til at skærme med mine hænder, for at undgå at blive “overpisset”.
Efter jeg havde fået gjort ham ren og givet en ny ble på, så skulle gik jeg lidt rundt med ham, mens vi ventede på at Ann var klar til at amme. I mellemtiden kunne jeg tydeligt høre at han lige sked i bleen igen… det var ikke længe den ble var ren. Ann satte sig til at amme ham, mens jeg gik en aftentur med Georg. Da jeg kom tilbage havde Ann hørt, at der havde været mere gang i systemet, så han skulle lige skiftes en gang mere inden vi skulle sove.
Denne gang dækkede jeg ham med en stofble, så han ikke tissede på mig. Det dog hverken værre eller bedre, end at jeg måtte have stofbleen væk, for at give ham den rigtige ble på, og den lille havde timet det så perfekt at han tissede lige i det øjeblik. Endnu engang måtte jeg skærme med hænderne.
I dag havde vi en tid ved barselsambulatoriet. Den havde vi fået med fra patienthotellet, så vi lige kunne komme ind og snakke amning, når mælken var faldet helt til. Vi kom derop 12.30 og snakkede lidt om amningen, og liggestillinger i sengen. Vi blev så spurgt om vi ville have ham vejet, og det var vi da lidt nysgerrige for.
Jeg fik æren af at klæde ham af, og der var noget i bleen, så de fik også lejlighed til at se, at afføringen var gul, som den skulle være. Han lavede også sit lille trick med at tisse midt i det hele, men jeg reagerede meget hurtigere denne gang, og fik skærmet af med den beskidte ble. Han gylpede også lidt, så det kunne de også lige få med.
Vægten sagde 2.870 gram, dvs. 22 gram mere end ved fødslen. Det var også et meget fint tal, ved den her tid er det bare fint, hvis de er holdt op med at tabe sig. Et nyfødt barn må nemlig tabe 10% af fødselsvægten, så at han ligefrem havde taget på, var rigtig godt.
Så blev William selvfølgelig sulten, og så fik de også chancen for at studere Anns ammeteknik. Den var helt efter bogen, sutteteknikken var perfekt og der var tydelige synkelyde.
Konklusionen i det stykke papir vi fik lød på: Familie i trivsel.
Jeg badede ham også i dag, og William elsker at bade. Han havde åbnede øjne under hele sceancen og beklagede sig overhovedet ikke. Da Ann herefter skulle give ham tøj på, så tabte han den sidste rest af navlestrengen, så nu har han en fin lille navne, som os andre.
På mandag kommer sundhedsplejersken for første gang, så der bliver det spændende igen at høre hvad han vejer.