Ideen med at lave en tilbygning på vores eksisterende hus fik lov at ligge i skuffen i et års tid, før vi for alvor begyndte at overveje hvad det var der skulle ske.
Vores plan med tilbygningen var at forberede os på ankomsten af et ekstra familiemedlem. Oprindeligt var planen at den lille ny skulle ankomme kort efter afslutningen af moderens studie juni 2014. Da det ikke gik helt som planlagt udskød vi beslutningen om hvad der skulle ske med huset. Så længe vi kun var fire personer, var der jo plads nok.
På det her tidspunkt er den lille ny dog godt på vej, og med termin omkring januar, begynder vi at overveje hvad vi skal gøre med huset. Tanken om at skulle investere 800.000 kr. i et hus, som næppe ville kunne sælges i nærheden af den pris det ville have kostet os, er ikke fristende. I stedet begynder vi at kigge på mulighederne for at købe et hus i området og droppe tilbygningen. Ulempen ved at vælge denne model er at vi i så fald vil stå med et hus, som vi skal have solgt.
Der er en håndfuld huse til salg i området, og de har været til salg længe alle sammen. Der er ingen af husene der er helt perfekte, i forhold til de tanker vi gjorde os omkring tilbygningen. Vi er ude og se to huse som lå lige ved siden af hinanden, og kunne umiddelbart udelukke det ene hus, mens vi var lidt mere interesserede i det andet.
Huset som har fanget vores opmærksomhed har egen børneafdeling med multirum, som vi også fik tegnet ind i vores tilbygning. Det har også stort køkken alrum i åbent forbindelse med stue. En anden fordel er at huset har energimærke A, da det er opført i 2011. Ulempen er først og fremmest at der mangler et kontor, og der er valgt nogen lidt andre materialer end vi ville. Derfor synes vi ikke udbudsprisen harmonerer med vores tanker omkring huset. Vi kommer senere med en prisindikation overfor ejendomsmægleren, som med det samme siger at buddet er under smertegrænsen for sælger.