Business & Economics
2009
232
Denne bog er i samme stil som The Goal og It's Not Luck. En forretnings-novelle skrevet af Goldratt for at formidle en løsning fra Theory of Constraints. Halv novelle / halv lærebog. I denne omgang er vi væk fra produktionsgulvet og ude i butiksleddet.
Historien er fortalt gennem Caroline og Paul, der arbejder i en virksomhed, der tilhører familien. Plottet ligner The Goal meget. Der er en masse udfordringer, de ændrer nogle få, men meget vigtige forudsætninger, resultaterne er imponerende. Det siges at Goldratt bygger sine noveller på rigtige virksomheder, om end det mig bekendt ikke er bekræftet nogen steder.
I bogen tackles en række kerneproblemer ved detailhandel:
- Problemet med at forudsige fremtidig efterspørgsel med en rimelig præcision
- Meget lang leveringstid (også længere end de fleste overvejer)
- Butikker, der køber for få af nogle ting, og for mange af nogle andre
- Måden hvorpå nutidens logistiske løsninger forårsager at varerne i forsyningskæden ikke er på rette sted til rette tid.
Ligesom de andre af Goldratts bøger, er den anbefalelsesværdig.
Theory of Constraints har en løsning til genbestilling af varer fra forsyningskæden. Den kaldes for TOC Replenishment Solution, og det er den der er temaet i bogen her.
I 2009 hvor bogen udkom var jeg allerede så fascineret af Theory of Constraints at det selvfølgelig var en bog, der skulle læses! På det her tidspunkt var jeg beskæftiget i en produktionsvirksomhed, hvorfor bogens indhold ikke direkte kunne anvendes i det miljø.
Jeg anbefalede dog bogen til en ven, som brugte den til at implementere nye automatiske bestillingsrutiner i en større detailhandelsvirksomhed på gør-det-selv markedet.
TOC Replenishment Solution er som så mange andre løsninger i Theory of Constraints, noget der umiddelbart flyver lige i ansigtet på den traditionelle tilgang til logistik. Udgangspunktet er, at faste bestillingspunkter giver en lang række problemer, nogen af dem synlige, andre af usynlige. Nogen af de synlige problemer er, at omsætningshastigheden på varelageret er for lavt, og at varelageret er højere end det burde være nødvendigt.
De typisk usynlige problemer er dog langt værre. At kunderne går forgæves, fordi den vare de gerne vil købe, er udsolgt. Samtidig med at den pågældende vare er udsolgt i én butik, ligger den på lager i en anden butik i samme kæde. Kunden får måske muligheden for at få den bestilt fra den anden butik, nogen accepterer denne løsning, andre finder et andet sted at købe. Mængden af tabt salg pga. udsolgte varer kan være virkelig svær at måle.
Men hvorfor har vi de her faste bestillingspunkter? Det kommer formentligt af velmenende undersystemer i det samlede system. F.eks. logistikafdelingen, der har en præference for at håndtere bestemte mængder af en given varer, eller indkøbsafdelingen, der kan få særlige rabatter hjem, ved at fastsætte en minimumsbestilling.
Goldratt fremsætter i stedet en simpel løsning, hvor butikkerne genbestiller den mængde de har solgt, og har daglige bestillinger. De daglige leverancer fra en intern grossist medvirker til, at butikken kan mindske sit lager betydeligt, og alligevel opnå et lavere antal udsolgte varer end traditionelt. Et mindre lager giver mere plads til at udstille varerne, hvorfor sortimentet kan udvides og salget kan styrkes yderligere.
Pointen er, at usikkerheden er størst i det sidste led i kæden. Derfor bør lageret ligge så tidligt i kæden som muligt, og med hurtigere leverancer mellem leddene. Derved kan den samlede lagermængde mindskes i hele forsyningskæden, det giver overskydende likviditet, som kan bindes i åbningen af nye butikker i stedet for dødt varelager.
Bogen fortæller det bedre, end jeg kan gøre her på bloggen. Jeg håber blot at have vækket din nysgerrighed.
[amazon_link asins=’0884271927′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’4878aa3b-0e50-11e8-b05a-7d2094f7737e’]
One Reply to “Isn’t It Obvious”