Et klimadigt om plastik i havet

I starten af juni tikkede der en mail ind i indbakken. Den var fra to 3.g studerende på et dansk gymnasium. De søgte en poet, der ville hjælpe dem med at konvertere en række heiku-digte med negativ diskurs til et samlet klimadigt, der var mere positivt vinklet, men alligevel byggede på heiku-digtene.

Nu ville det nok være synd at kalde mig nogen stor poet. De der har kendt mig gennem mange år ville måske også stille spørgsmål tegn ved, om en skeptiker som jeg kunne udtrykke mig i en positiv vinkel om noget så negativt ladet som plastik i havet. Nuvel, jeg forklarede de studerende, at jeg som en glad amatør gerne ville kigge på deres materiale, men at de nok ikke skulle hænge deres hat på mig.

Det var ikke en udmelding, der skræmte dem væk, så vi tog en telefonisk snak om opgaven. De havde indsamlet syv korte heiku-digte fra forskellige mennesker under emnet “plastik i havet”. Opgaven skulle nu være at skrive ét samlet digt, hvor forfatterne af heiku-digtene kunne genkende deres bidrag. Det skulle dog gerne være et digt, som ikke tog en åbenlys retning allerede fra start. Det ville være fint, hvis man ikke umiddelbart kunne se, hvor det var på vej hen fra start. Samtidig skulle det ikke være et “dommedags-digt” i forhold til emnet.

Vi aftalte at jeg skulle forsøge at sende noget til dem efter en uge. At samle tråde og give det et alternativt perspektiv, er noget min hjerne er særdeles glad for. At udtrykke mig i digte, er en nyere hobby, der udsprang af at jeg i 2017 skrev en sang og senere samme år skrev mit første klimadigt. Det var sjovt nok på den måde de studerende havde fundet mig. De havde simpelthen søgt på Google efter “Klimadigter” og her poppede jeg op.

I løbet af den efterfølgende uge legede jeg med emnet, og endte med at sende dem dette resultat.

En blå planet af land og vand

Forbundet af den smukke strand

Hvor der er udsigt til… en gummiand

Den kommer fra et kunstigt land

 

Et plastik-land af afrikanske dimensioner

Med et indbyggertal på mange millioner

De er snart flere end der er fisk.

Det var estimatet, da man gættede sidst

 

Hvis en leg kan måles på mængden af rod

Må vi konstatere, at den her, har været god

Åh alt det plastik, der flyder i vore oceaner.

Hvad med oprydningen, var den med i dine planer?

 

Din mor arbejder ikke her!

Jo det gør hun faktisk, hun kan slet ikke la’ vær.

Hendes bølger returnerer pakker

Fra plastik-øens store bakker

 

Hun holder havet rent uden kvaler,

Hun samler plastik ind, med skildpadder og hvaler

Fodrer dem med en suppe af plastik, skidt og møg

Flasker, gafler, tape og et skod fra en smøg

 

Åh gud, moder jord, er du da gået fuldstændig fra forstanden?

Hvordan blev et uskyldigt stykke plastik til en hval på stranden?

Når moder jord rydder op gælder naturens orden

Også selvom vi ikke forstår den

 

Måske du tænker, jamen hvor det da synd

Så ryd selv op, kom i gang, begynd!

 

Skal oprydningen klares med mindre flid,

Vælg emballage med kortere nedbrydningstid.

Har du mod kan du afmelde din renovation,

Og se hvordan du klarer den situation.

Man siger: Nød lærer nøgen kvinde…

At opfinde en løsning, der får plastikken til at forsvinde

 

Har du brug for håb, så overvej et øjeblik

At vi selv har fabrikeret alt den pla-stik

Tænk hvad vi kan, hvis vi lægger produktionen om

Og producerer kærlighed i megaton

 

Nu kan du som læser selv bedømme om jeg ramte skiven i forhold til opgaven. Under alle omstændigheder er du velkommen til at smide en kommentar.

2 Replies to “Et klimadigt om plastik i havet”

    1. Hej Victor, tak for din kommentar. Jeg mindes ikke, at det var dig jeg hjalp med opgaven, men derfor kan du jo godt synes at jeg er sød alligevel 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *