Vi (Ann og Søren) har i fællesskab indset, at vores ægteskab ikke længere fungerer, da der mangler noget i vores relation til hinanden. Vi har en stærk venskabelig kærlighed til hinanden og et rigtig godt arbejdsfællesskab omkring de daglige rutiner, men den romantiske kærlighed og interessen i hinanden som personer uden for familielivet, er vi ikke længere i kontakt med.
Efter en proces, hvor vi har undersøgt, om vi kunne genskabe de romantiske følelser, er konklusionen at det ikke er muligt. Vi har derfor sat hinanden fuldstændig fri af vores romantiske relation.
Der er ingen af os, der ønsker at nogen skal fordømme den ene på vegne af den anden.
Vi forstår godt at vores respektive familier og vores omgangskreds kan have brug for at spekulere på en årsag til, at vi ikke længere bare kan være et almindeligt ægtepar.
Det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt, for ingen andre end os kender vores samliv godt nok til at kunne foretage den slags spekulationer. Derfor vil vi gerne opfordre til, at spekulationerne enten foregår i åben dialog med os eller slet ikke foregår, af respekt for vores børn!
Der skal to til tango og derfor kan der kan ikke placeres nogen skyld. Hvis vi skal blive i dansen som eksempel, er vi med årene havnet på hvert vores dansegulv, hvor der bliver spillet forskelligt musik. Musik som vi nyder hver for sig, men ikke sammen.
Vi har stadig den største respekt for hinanden, og værdsætter hinanden som forældre til vores fælles børn.
Derfor har vi som en midlertidig ordning valgt at bo sammen uden at være kærester, imens vi finder ud af hvad der skal ske rent praktisk i fremtiden. I den relativt korte tid vi indtil videre har levet sådan, har vores samarbejde fungeret rigtig godt, og børnene trives i det. De er informeret om vores situation.
De ved godt at mor og far måske skal flytte fra hinanden på et tidspunkt, men også at det ikke bliver lige nu. Vi har fortalt dem at mor og far nu er venner og at vi derfor gerne vil være sammen som forældre. Det skulle gerne betyde at vi bliver gladere begge to, og at vi kan samarbejde om at skabe en god hverdag for alle. Vi vil også gerne at vi sammen med børnene kan tale om de følelser, der opstår i situationen, især når det er svært. Samtidig har vi forklaret børnene, at det her er mor og fars udfordring, ikke deres, og at vi stadig har respekt for hinanden.
Indtil videre sover vi stadig i den samme seng, så børnene kan komme ind til mor og far om natten, hvis de bliver utrygge. For at gøre det mere konkret for dem, har vi også forklaret, at der er ting, der bliver anderledes:
- Vi kysser ikke mere
- Vi kommer ikke til at kramme så meget mere
- Vi tager vores vielsesringe af
- Der vil være flere tidspunkter, hvor de er alene med enten mor eller far
- Vi kalder ikke hinanden for skat, eller omtaler hinanden som mand/hustru længere
- Vi kommer til at ses med andre og får måske nye kærester
Børnene har reageret utrolig pænt på den nye situation, og vi tænker det er fordi de kan mærke, at vi har det godt med hinanden og med vores situation. Det vil vi gerne have at vores omgivelser bakker op om!
For dem der synes at vores nuværende situation er svær at forholde sig til, vil vi gerne anbefale denne artikel: https://jv.dk/artikel/karen-bor-sammen-med-sin-eksmand