Han er et lille dyr, som bider…

Titlen refererer til en linje i sangen “Kaskaderne” af bandet Sonja Hald. Den fulde linje lyder: “Han er et lille dyr, som bider, og som gør en Spiderman”
I min egen identitetsopfattelse er det lige præcis når jeg lykkes med at være det, at jeg gør det jeg er skabt til.

I forbindelse med mit arbejde i GeoDrilling, deltog jeg i foråret 2018 i et event ved navn “Next Step Challenge”. Et forløb over næsten 6 måneder, der har til formål at hjælpe virksomheder med at skalere. Der skulle også være en konkurrence i regi af Scale Up Denmark, hvor en national vinder skulle findes.

I slutningen af forløbet skulle alle deltagere i Next Step Challenge “pitche” deres idé og virksomhed i musikhuset i Esbjerg. Her skulle der udvælges to virksomheder til den nationale finale.

Jeg vidste godt, at mine chancer var nærmest ikke-eksisterende, fordi lodret jordvarme bare ikke er særlig let at skalere. Det kræver ret meget manuelt arbejde og det er ikke let at automatisere.

Til gengæld opdagede jeg på dagen, at der også var en publikumspris. Publikum kunne stemme på det “pitch” de synes var bedst, og så ville vinderen få en mindre præmie og selvfølgelig noget omtale. Med min lidt utradionelle “pitch” øjnede jeg en chance for tage den her pris.

Jeg var den første til at præsentere, og som det fremgår af videoen, så gik det okay. Der var lige et enkelt sted i præsentationen hvor jeg gik i stå, men jeg fandt tilbage.

Men da jeg så satte mig blandt publikum opstod der et dilemma i mit hoved: “Hvordan skal jeg forholde mig til afstemningen omkring publikumsprisen?”

Jeg kunne jo uden problemer hoppe ind og stemme på mig selv. Det var bare ikke noget der tiltalte mig, fordi jeg jo ikke havde været publikum til min egen præsentation.

Jeg kunne også undlade at stemme, og derved undgå at påvirke resultatet på en måde, der kunne betyde at jeg ville tabe konkurrencen pga. min egen stemme. Det synes jeg dog var lidt fejt, og dermed kun marginalt bedre end at stemme på sig selv.

Der var selvfølgelig også muligheden for at afgive en stemme på noget jeg ikke troede kunne vinde. Det ville dog være direkte latterligt. En slags selvbedrag. Det var udelukket.

Jeg valgte derfor den sidste løsning. At se præsentationerne og stemme på en “pitch” som jeg virkelig godt kunne lide.

Undervejs var der mange hæderlige præsentationer, men der var én som adskilte sig væsentligt fra de andre. En fyr fra Anneberg Limtræ der præsenterede deres NaturSuiter. For det første synes jeg at produktet var super interessant. For det andet havde han sådan en underspillet, afslappet og ufrivilligt underholdende tilgang til præsentationen.

På trods af alle de formaninger vi havde fået om, at vi ville blive afbrudt efter præcis 3 minutters præsentation, så kørte han på i 10 minutter, hvor teknologien på nogen tidspunkter svigtede ham. Alt blev taget med en stoisk ro, til stor morskab for publikum. Jeg ville gerne have delt hans præsentation, men har desværre ikke kunnet finde den.

Jeg var ikke i tvivl om, at det var ham jeg skulle stemme på!

Da det bliver afgørelsens time står det klart, at det er fyren fra Anneberg Limtræ, der står som vinder af publikumsprisen. Fra mit perspektiv var det fuldt fortjent. Den autenticitet han leverede var bare svær at slå.

Efter præsentationerne var der noget networking ude i lobbyen. Her kommer en af medarbejderne fra Next Step Challenge over til mig. Vi står og snakker om forløbet og han roser min præsentation. Han mente at jeg burde have vundet publikumsprisen, bl.a. fordi at vinderen ikke havde holdt formatet som der var udstukket, og fordi han synes min præsentation var rigtig god. Jeg fejede det af med, at publikum ville det anderledes, og det var helt fint med mig.

Han svarer tilbage: “Ja, men det var virkelig tæt på at det var dig der havde vundet. Han vandt kun med én stemme!”

Jeg blev så glad for at høre, at min stemme havde været afgørende, at det langt overgik den glæde jeg ville have haft ved at vinde prisen.

Der er selvfølgelig en del, der har udtrykt undren over, at jeg ikke bare stemte på mig selv, og dermed havde vundet. Kommentaren er typisk: “Hvad fik du ud af at tabe konkurrencen?”

I mine øjne tabte jeg ikke. Jeg var tro mod mig selv, og vandt derfor på min helt egen måde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *