Selvhypnose hos tandlægen

I løbet af oktober fik jeg ondt i en kindtand i venstre side. Med isninger i højre side, krævede det et større strategisk arbejde at tygge maden. Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen og bestille en tid hos tandlægen. Her fik jeg lejlighed til at lege lidt med selvhypnose og mit nye pulsur.

Mine tænder er ikke ligefrem i den bedste stand. Jeg lærte først for alvor at børste tænder ordentligt i en alder af 20 år. Her fik jeg en ny tandlæge i forbindelse med behandling af en tandbyld, og hun forklarede mig at jeg havde begyndende huller i næsten alle tænder. Desværre kan man ikke indhente forsømt tandbørstning, så lige siden har det været et større arbejde at holde hullerne på afstand.

Det er faktisk gået rigtig godt. Det skulle det også gerne, for jeg har både gang i tandtråd, “juletræer” og en eltandbørste i de anbefalede 2 minutter morgen og aften. På trods af alt det her møjsommelige vedligeholdelsesarbejde, lykkedes det mig engang i 2015 at komme til tandlæge og få konstateret 3 huller på ét besøg!

Min tandlæge anklagede mig straks for at slække på plejen af mine tænder. Hvortil jeg protesterede velvidende hvor meget tid, jeg dagligt brugte på at holde dem rene. Hun gav mig en undskyldning, da hun undersøgte mit tandkød, fordi det bevidnede den daglige pleje. I et forsøg på at give mig en forklaring på de mange huller, indrømmede hun, at hun måtte gå lidt ud over den gængse teori på tandlægeskolen. Det bedste bud var simpelthen, at de mange huller kunne komme, hvis jeg havde haft et forhøjet stress-niveau.

På det her tidspunkt var Hector ca. 4 måneder gammel, vi havde lige solgt vores første hus i Engsøparken og var i gang med at få styr på byggeriet af vores nye hus. Jeg synes egentlig forklaringen omkring et øget stress-niveau lød meget sandsynlig.

Med den oplevelse i bagagen var jeg lidt nervøs for at skulle til tandlægen med min venstre kindtand. Tiden op til, bød på et væld af begivenheder, der med rette kunne give et væsentligt forhøjet stress-niveau. Det sidste jeg kunne ønske mig var en håndfuld huller med en dertil hørende tandlægeregning…

Det viste sig heldigvis bare at være en løs plastfyldning. Reparationen ville minde meget om at få lavet et hul, da fyldningen skulle bores ud og tanden skulle forberedes til en ny fyldning. Derfor spurgte tandlægen mig: “Skal du have noget bedøvelse?”

De fleste af mine huller er blevet lappet under bedøvelse, men det er jeg stoppet med. Årsagen skal findes i, at jeg dengang med de mange huller blev fejlbedøvet af en klinikassistent. Hun ramte ganske enkelt ikke rigtigt med bedøvelsen, det kunne jeg tydeligt mærke. Til gengæld synes jeg ikke at det var mere smertefuldt at få lavet hullet uden bedøvelsen, end det var at få lavet det med bedøvelse.
Min tandlæge var meget skeptisk, da jeg ved næste besøg bad om ikke at blive bedøvet. Hun måtte dog sande, at jeg var akkurat lige så afslappet som normalt.

Så svaret på spørgsmålet var også denne gang: “Nej, jeg klarer mig uden”
Siden 2015 hvor jeg sidst fik lavet huller, påbegyndte jeg i 2017 at praktisere 7th path selvhypnose. At ligge i stolen hos tandlægen var en oplagt mulighed, for at praktisere selvhypnose. Det blev kun endnu bedre, da jeg kom i tanke om, at uret på mit håndled kontinuerligt overvågede min puls. Jeg var derfor rigtig spændt på at se hvordan målingen så ud. Den kommer her:

Det grå felt på grafen er en zone for en normal hvilepuls for en mand i min alder. Den første høje top, der går helt op og bliver orange, er turen fra bilen og ind i venteværelset. De to næste toppe er uden tvivl turen fra venteværelset og ind til tandlægen, og at komme på plads i stolen. Fra 20 og frem til 40 modtager jeg behandlingen. Det er her jeg bliver boret i tænderne uden bedøvelse, men hvor jeg samtidig praktiserer selvhypnose. Den sidste top er der hvor jeg går ud og får regningen (Ja, jeg sparer bedøvelsen, men sådan en tandlægeregning kan alligevel få pulsen op).

Selvhypnosen gør to interessante ting for mig i relation til tandlægebesøget. For det første mener jeg at den holder mit stressniveau nede, også i en tid som denne, hvor der er mange begivenheder der med rette kunne bringe mig ud af fatning. På den måde undgår jeg altså den situation, hvor mine begyndende huller bliver til reelle huller. For det andet holder den mig afslappet i løbet af behandlingen, så jeg kan få repareret min løse fyldning uden at føle ubehag.

Efter behandlingen kunne jeg med glæde konstatere at venstre side fungerede perfekt til at tygge med. Ingen smerter overhovedet. Til gengæld oplevede jeg noget virkelig interessant. Det tog et stykke tid før mit sind holdt op med at forvente, at det ville blive smertefuldt at tygge i venstre side. Hver gang jeg tog mad i munden og førte det over i venstre side, var det som om jeg fik en lille besked fra sindet: “Nu kommer der smerter!” og den besked var en lille smule smertefuld i sig selv og afholdte mig fra at tygge i venstre side. Vejen frem var naturligvis at tygge i venstre side bevidst, for på den måde at genlære sindet, funktionsdygtigheden af venstre side.

Samme fænomen har jeg oplevet i andre sammenhænge i forbindelse med selvhypnose. 7th path selvhypnose arbejder med at nedbringe følelsesmæssigt ubehag. Du ved, det ubehag der opstår, hvis du pludselig bliver bedt om at holde en tale, men ikke bryder dig om at holde taler. Eller det sus i maven det kan give, når du ser en edderkop, hvis du ikke kan lide edderkopper. Over tid vil selvhypnosen opløse det her følelsesmæssige ubehag, men du vil ikke nødvendigvis opdage det. Det sker først når du står i en situation, hvor du er tvunget til at gøre noget, som du normalt vil undgå. Her kan du blive forbavset over, at der ikke længere følger et følelsesmæssigt ubehag med.

Det er netop reduktionen af det følelsesmæssige ubehag, der sænker stress-niveauet. Og måske, hvis man kigger lidt ud over pensum på tandlægeskolen, giver det reducerede stressniveau både færre huller i tænderne og nogle afslappende ture til tandlægen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.