I forbindelse med min stilling som direktør i GeoDrilling, deltager jeg for øjeblikket i SE Next Step Challenge med min idé om termonettet. I dag var der kick-off møde hele dagen, hvor vi skulle møde de andre deltagere, høre lidt mere om programmet og introducere os selv.
I 2017 deltog GeoDrilling i etableringen af to termonet i hhv. Silkeborg og Skjoldbjerg. Det betyder at min idé, der for alvor har været på tegnebrættet siden 2014, blev gjort meget konkret. Nu begynder der at være mere og mere interesse omkring termonettet, og derfor passer det godt at deltage i et forløb som SE Next Step Challenge.
Kort fortalt byder forløbet på en masse sparring på forretningsmodellen, og hvordan vi skal angribe markedet. Hver virksomhed får et advisory board tilknyttet, som skal gå i dybden med virksomheden og udfordre nogle antagelser. I dag startede vi blidt ud med et kick-off møde.
Forud for mødet er virksomhederne blevet screenet i forhold til hvor relevant det ville være at deltage. Til et screeningsmøde i januar fik jeg bl.a. fortalt om min succes med at lave klimadigte. Det medførte at en af programlederne opfordrede mig til at have et digt med til kick-off. På forunderlig vis kom der et digt frem i hovedet på mig, i bilen på vej hjem.
Mine digte har en sjov evne til at beskrive begivenheder, der foregår i den nærme fremtid. Med indholdet af det her digt, kunne det tyde på at SE Next Step Challenge bliver lidt af en udfordring:
Jeg forventer vi får opgaver, der er svære
Måske ligefrem ubehagelige, eller det der er værre.
Når du bliver konfronteret med dine svage sider,
Kan tanken melde sig: Fuck det! Jeg skrider!
Husk, at alt hvad der i naturen har vokset sig stort,
Formentlig har fået sin næring fra lort.
Der blev taget godt imod mit lille digt. Samme programleder foreslog mig, at jeg tog et digt med, hver gang vi skulle mødes i programmet.
Det ved jeg nu ikke lige…. 🙂