The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)

The Essential Peirce Book Cover The Essential Peirce
Charles Sanders Peirce, Nathan Houser, Christian J. W. Kloesel,
Philosophy
22/11/1992
448

Denne bog indeholder en samling af tekster skrevet af den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce. Der er 25 tekster fra perioden 1867 til 1893. Af titlen "volume 1" afsløres, at der er en bog mere. Der er vitterligt tale om "The essential Peirce", for det anslås at Peirce efterlod sig omkring 1.650 ikke-publicerede tekster, med et omfang på over 100.000 sider.

Peirce berørte et væld af emner i sine tekster, med bidrag inden for matematik, statistik, logik, filosofi, metafysik, kemi, osv. I mange af disse felter kan man finde påvirkninger fra Peirce, hvis man graver lidt i historien.

I den litteratur, hvor jeg har bevæget mig, er han nok mest kendt som ophavsmanden til pragmatisme og abduktion. Men hvis man tror, at det at læse Peirce er en tør introduktion til videnskabelig metode, så tager man fejl. Det kan godt være lidt langhåret at læse nogen af hans tekster, mens andre er virkelig inspirerende og utroligt relevante trods deres alder.

Nassim Nicholas Taleb skrev i bogen "Fooled by Randomness" at Peirce var 100 år forud for sin tid. Det er mit indtryk, at der er noget om snakken!

Nogen gange køber jeg bøger, der får lov til at stå at modne i lang tid på bogreolen før de bliver læst. Det var tilfældet med “Mit Liv” af Bill Clinton, og sådan blev det også for The Essential Peirce Volume 1. På forunderlig vis, fik jeg fornemmelsen af, at tiden var inde til at læse bogen.  Læs videre “The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)”