Business & Economics
Harvard Business Review Press
01/03/2016
336
Med denne bog tager Robert Kegan og Lisa Lahey skridtet videre fra de foregående bøger om personlig udvikling, og helt ind i hjertet af virksomhedens kultur.
Med udgangspunkt i teorien om mental kompleksitet og forandringsimmunitet, er påstanden i bogen, at alle medarbejdere har et ekstra job de udfører, som de ikke bliver betalt for. Det drejer sig om at skjule svagheder, se godt ud, og administrere andre menneskers indtryk af dem. Dette job nr. 2 er rent spild af virksomhedens og personens ressourcer, fordi hverken virksomheden eller personen realiserer sit fulde potentiale.
Forfatterne har i bogen identificeret og studeret en række virksomheder, der arbejder målrettet med at udvikle organisationen og medarbejderne hele tiden. Det er indbygget i selve kulturen af virksomheden, og ikke bare henvist til udviklingssamtaler og seminarer. Du skal heller ikke være højt på strå i disse virksomheder, for at tage del i denne kultur, alle er en del af det, jf. titlen.
Indholdsfortegnelsen ser således ud:
- Culture as Strategy
- Meet the DDOs
- What Do We Mean by Development
- A Conceptual Tour of the DDO: Edge, Home, and Groove
- In the Groove: Practices and Practicing to Create an Everyone Culture
- But Is This Any Way to Run a Business: The Strictly Business Value of Being a DDO
- Uncovering Your Biggest Blind Spot: What You'd Be Working On in a DDO
- Creating Home: Getting Started toward Becoming a DDO
- A New Way of Being - at Work
I min fascination af alt hvad der er Kegan, skrev jeg mig på et tidspunkt op til at modtage nyhedsbreve fra “Minds at work”. Her blev det i 2016 annonceret, at der var en bog på vej med titlen “An Everyone Culture”. I min historik kan jeg se, at jeg omgående bestilte den hos Amazon. Den bog kom til at få en meget interessant indirekte indflydelse på mig.
I marts 2016 udkom bogen, og jeg bestilte den hos Amazon allerede d. 25. marts. Min begejstring for Kegans tidligere arbejde var stor, og derfor var jeg spændt på at se, hvad han nu havde fundet på. For dem der gerne vil have en kort indføring i bogen fra forfatterne selv, er der en artikel i Harvard Business Review fra 2014, hvor ideen om “deliberately developmental organizations” præsenteres.
For mig handler bogen om at skabe en kultur, hvor det er trygt at tale åbent om sine svagheder. De skal nemlig bruges som et afsæt for udvikling, både af individet og virksomheden. Kulturen involverer alle, ikke bare nogen få udvalgte, men ALLE. Det foregår via metoder, som vil få hårene til at stritte på ledere i traditionelle virksomheder.
Her er et lille udpluk af nogle af de praksisser, der er rutinearbejde i sådanne virksomheder:
- Video og lydoptagelse af alle møder, som ikke indeholder fortrolige kundedata, alle medarbejdere har adgang til alle optagelser.
Medarbejdere der er blevet drøftet på et møde, men som ikke har deltaget, bliver informeret om det. - Alle medarbejdere skriver i en ”fejl-log”, hvor man dokumenterer alle problemer og fejl både egne og kollegaers (også chefens). At undlade at skrive en begivenhed i loggen er pligtforsømmelse.
- Opstiller rutiner der har til formål at hjælpe medarbejdere med at identificere og udfordre blind-spots. Grundlæggende antagelser hos individet, som er skjult for vedkommende.
Bogen blev et vendepunkt for mig. Ikke så meget pga. det der stod i bogen, men mere fordi der skete noget mens jeg læste den. Bogen lå på mit natbord en dag, hvor jeg var inde på LinkedIn. Her var der et opslag fra min oprindelige bi-vejleder på mit PhD-studie (Indlægget for bogen “Breaking the code of change” fortæller hvordan min nye bivejleder indirekte introducerede mig til Kegan).
Opslaget viste et billede af bogen her, og inviterede til et arrangement afholdt af Stifinder, hvor ideerne fra bogen skulle præsenteres. Jeg havde godt lagt mærke til at min bivejleder deltog i et lederudviklingskursus kaldet “Stifinderprogrammet”, men der er jo så mange kurser derude, hvorfor det ikke havde vagt større opsigt hos mig. Nu hvor det gik op for mig, at Stifinderprogrammet kunne tænkes at have noget med Kegans teorier at gøre, var jeg nødt til at undersøge det nærmere.
Jeg fik ikke undersøgt ret meget før jeg besluttede mig for, at det her kursus måtte jeg bare deltage i. På et bestyrelsesmøde i firmaet 4. oktober 2016 foreslog jeg min deltagelse, og referatet af dette punkt på dagsordenen blev:
Der var bred enighed om, at SA bør tilmelde sig kurset ”Stifinder” i løbet af foråret 2017, idet der er behov for inspiration for ledelse for SA.
Allerede d. 5. oktober havde jeg booket mig ind på samtlige 3 moduler af Stifinderprogrammet, som jeg gennemførte i 2017. Det kommer jeg til at fortælle mere om her på bloggen, da jeg lærte utrolig meget om mig selv.
I november 2017 fik Stifinder så Robert Kegan til Danmark, for at fortælle om indholdet i bogen. Det deltog jeg også i, og her lærte jeg endnu mere om mig selv. Nu er jeg så småt i gang med at indarbejde noget, der minder om en DDO i virksomheden hvor jeg arbejder.
Bogen kan derfor anbefales, hvis du vil med på en rejse, der skal skabe arbejdspladser med langt mere udvikling og arbejdsglæde, og ikke mindst gode økonomiske resultater.
[amazon_link asins=’1625278624′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’b14b00b5-158b-11e8-9c32-318b70ae8d81′]
One Reply to “An Everyone Culture”