Øje fikserings induktion

Denne induktion var den første jeg nogensinde forsøgte mig med. Jeg havde lige læst bogen “Hypnose og Selvhypnose” af William J. Ousby som var den første bog om hypnose jeg anskaffede mig. Personen der blev hypnotiseret var et nært familiemedlem der gerne ville prøve hvordan hypnose føltes.

Jeg følte mig ikke særlig klog på hypnose efter at have læst bogen, men der var nævnt nogle metoder til at frembringe en trance. Jeg faldt over en induktion, hvor man skulle holde et skinnende objekt lidt over øjenhøjde, som emnet skulle fokusere på. Valget faldt på et lille objekt der havde en blank bagside. Det var hvad jeg lige kunne finde, og i øvrigt var jeg ikke klar over, hvorfor præcis det skulle være et skinnende objekt.

Jeg satte mig overfor emnet og forklarede hvad der skulle ske, helt præcist blev hun instrueret i at fokusere på objektet, mens hun lyttede til det jeg sagde, uden dog at analysere det. Hun stirrede på objektet, mens jeg kom med forskellige suggestioner. Blandt de suggestioner jeg kan huske er følgende:

“Mens du stirrer på objektet bliver dine øjne tungere og tungere og inden længe vil de lukke helt i”

“Når jeg har talt ned fra 10 vil dine øjne lukke”

Det var nogen af de suggestioner jeg kunne komme på, efter at have læst bogen. Der var dog absolut ingen af dem der havde den ønskede effekt. Hun blev ved med at stirre på objektet uden at gøre noget som helst andet.

Der skete dog det, at jo længere jeg sad med objektet over øjenhøjde, og jo længere hun stirrede på det, jo mere træt blev hun i hendes øjne. Her er det vigtigt at have tidsperspektivet med ind i billedet, for det var ikke noget der kom lige med det samme, jeg vil skyde på at der gik 1 time inden hun begyndte at reagere på den måde (1 hel time med min arm løftet i vejret, med hende stirrende på objektet – det var hårdt!).

Omkring dette tidspunkt begyndte et andet familiemedlem at lede efter hende, da dette familiemedlem ikke vidste at hun var optaget, blev hendes navn råbt højt i huset. Utroligt nok forstyrrede det ikke emnet, ligesom det ikke forstyrrede hende at døren til rummet blev åbnet, og at jeg kommunikerede med dette familiemedlem, der lige var trådt ind.

Til sidst blev jeg så træt i min arm, at jeg måtte sænke den! Jeg bemærkede at mens jeg sænkede objektet fulgte hun det meget tydeligt med øjnene, skønt de var meget udmattede. Jeg lagde objektet på gulvet, men hun stirrede stadig på det. Så tog jeg objektet og gemte det væk og sagde: “Nu skal du ikke kigge på den længere, luk bare øjnene”.

Herefter lukkede hun øjnene helt i, og det så unægteligt ud som om hun sad op og sov. Uerfaren som jeg var mente jeg at præcis dette måtte være trancen, hvorfor jeg ville forsøge at kommunikere med hende. Hun svarede dog ikke på mine spørgsmål. Jeg havde læst i bogen, at nogle emner ville være ude af stand til at tale under trancen, og skulle derfor gøres opmærksomme på at det var muligt. Jeg forsøgte med suggestionen “Du kan tale”, hvilket absolut ingen effekt havde, når jeg forsøgte at stille hende spørgsmål.

Da der ikke var noget der virkede, besluttede jeg mig for at tage et billede af emnet, så hun kunne se hvordan hun sad op og “sov”. Lige efter billedet var taget, kom hun til sig selv.

Senere læste jeg “Hypnotherapy” af Dave Elman, hvilket gav mig en hel del nye indsigter i trancen, og samtidig fik mig til at formode at jeg havde haft at gøre med et hypnotisk koma. Det at jeg havde taget et billede, havde måske fortalt hendes bevidsthed, at nu var det et godt tidspunkt at vågne. Dave Elman’s bog gav mig nye værktøjer til at inducere trance, hvorfor jeg med samme emne – på et senere tidspunkt – forsøgte mig med endnu en induktion.