Ubevidst har vi alle nogle rammer, som sætter begrænsninger for vores tankeproces. Disse rammer hjælper en hel del på hastigheden hvormed vi tænker, men i bestemte situationer er det på sin plads at “bløde op” for de rammer du har. Læs denne artikel, for at lære mere om de rammer, du sætter om verden.
Nogle mennesker kan godt lide chokoladesauce, men sikkert ikke overpå en mellemlagret ost. Hvad sker der i hovedet, når du forestiller dig chokoladesauce? Måske ser du det for dig, måske smager du på det; men hvad sker der så når den mellemlagrede ost bliver introduceret? Hos langt de fleste mennesker er mit bud, at det ødelægger oplevelsen. I nogle tilfælde behøver det dog slet ikke at være en kombination af to madvarer. Prøv engang at forestil dig et mørt stykke rødt kød, med dit favorittilbehør og måske en god vin… til morgenmad. Igen ændrer vi på rammen og oplevelsen ændrer sig.
Jeg vil gerne introducere noget at tænke over her tidligt i artiklen. I håb om at artiklen er lang nok til, at du ikke kan se løsningen endnu. Som et hint kan jeg henvise til den ovenstående tekst om rammer.
Som du kan se til højre er der ni sorte prikker. Du skal nu overveje hvordan du kan forbinde alle ni prikker ved hjælp af præcis fire lige streger. Der er dog den regel at det stregerne også skal hænge sammen. Det er altså forbudt at løfte dit skriveredskab fra papiret (hvis du vælger at løse opgaven på papir).
Rammer bliver ofte brugt i vitser, hvor der ofte introduceres med en tekst, som medfører at lytteren/læseren skaber en ramme, som pludselig må brydes pga. forløbet af vitsen. Tag f.eks. denne vits:
Hvad er der galt min lille ven? spurgte en dame.
-Min far har lige druknet vores kattekillinger.
-Åh, det er så synd for dig.
-Ja, han havde lovet at jeg måtte gøre det!
Uagtet om man synes denne vits er sjov, gør man sig en fortolkning af den. Vi reagerer alle på vores fortolkning af en tekst, ikke på teksten i sig selv, men det er emnet i en senere artikel. Min fortolkning af vitsen er som følger:
Jeg forestiller mig en bekymret ældre dame (pga. sprogbruget “min lille ven”). den “lille ven” forestiller jeg mig værende en lille pige, der står og græder. Min tanke er at hun græder fordi hun var meget glad for kattekillingerne, og føler sig svigtet af sin far fordi han druknede dem. Jeg forestiller mig at damen ønsker at udvise medlidenhed idet hun siger, “åh, det er synd for dig”. I næste ytring sprænges min ramme imidlertid.
Det er mit bud at de fleste mennesker kan forstå at en lille pige, der har fået druknet sine kattekillinger af sin far, vil være ked af det. I og med hun oplyser, at årsagen til hun er ked af det, skyldes at hun gerne ville have været med til at drukne dem, så sprænges den ramme jeg havde skabt om situationen. Det bliver komisk fordi jeg tænker vitsen videre, og forestiller mig den gamle medfølende dames ansigtsudtryk, når hun hører hvorfor pigen faktisk er ked af det.
Vi sætter rammer om alt og disse rammer indeholder forudsætninger. I bogen “Alpha Leadership” af bl.a. Robert Dilts, beskrives et eksperiment med nogle aber; Der hænges en klase bananer op, så de kan nåes via nogle trapper. Der opstilles imidlertid en funktion, der sørger for at når en abe bevæger sig op på trappen, bliver de andre spulet med koldt vand. Efter kort tid lærer aberne at de må forhindre hinanden i at bevæge sig op på trappen.
I et længere forløb udskifter forskerne én abe ad gangen med en ny abe. Den nye abe har ikke oplevet den situation, hvor gruppen bliver spulet med koldt vand, og har derfor ingen problemer med at bevæge sig mod trappen. Gruppen af aber forhindrer den imidlertid i at gøre alvor af, at tage en banan. Med tiden er der kun aber i buret, der ikke har oplevet den ubehagelige konsekvens af en abe der bevæger sig op på trappen. Forskerne har nu slukket for den funktion der ville spule aberne, og selvom ingen af dem har oplevet at blive spulet eller endda set nogen blive spulet, så er der ingen af aberne der vil forsøge at tage en banan.
Det er først den dag de sætter en uregerlig abe i buret, som ikke lader sig stoppe af gruppen, at de andre finder ud af at det faktisk er helt sikkert at tage en banan. Den nye abe arbejder ikke med de samme forudsætninger som de gamle, forudsætninger som de gamle ikke engang har valideret. Pga. sin uregerlighed lader den sig ikke stoppe af de andre aber.
Nogle gange hjælper det at se ting i et større perspektiv, at udvide sin ramme. Måske er du en af dem, der gjorde en forkert antagelse omkring det at forbinde prikkerne fra tidligere i artiklen. Personligt gjorde jeg den antagelse som mange andre, at man ikke må tegne stregerne uden for de yderste prikker, hvilket der jo ikke er nævnt noget om i opgaven.
Da jeg så denne opgave i en bog for nylig, huskede jeg engang jeg var blevet introduceret til den af min storesøster. Hun havde ikke selve opgaven med, og hun havde glemt løsningen, så hun gav mig bare opgaven som hun huskede den. En af hendes forudsætninger var, at stregerne ikke måtte krydse hinanden. Det gør jo selv denne løsning umulig, jeg er i tvivl om den overhovedet kan løses med den forudsætning. Jeg husker dog også, at jeg end ikke overvejde, at tegne stregerne uden for prikkerne.
Forudsætninger er gode fordi de simplificerer det du tænker på. Er der et problem du har svært ved at løse, eller er der en adfærd du ikke forstår? Prøv at udvid din ramme, eller bryd den helt.
One Reply to “Dine rammer om verden”