Fiction
Gower Publishing Company
01/02/2002
283
Denne bog er efterfølgeren til The Goal. Her møder vi igen Alex Rogo, som igen står overfor en stor udfordring i sit job hos Unico. Han står i en situation hvor han har ansvaret for en række virksomheder, der på baggrund af en bestyrelsesbeslutning enten skal sælges eller lukkes.
Ligesom sin forgænger er det en forretnings-novelle. Denne gang er der dog ikke på samme måde fokus på decidere styringsprincipper i en produktionsvirksomhed, men i stedet på de mere abstrakte "tænkeprocesser", der også er en del af den ledelsesfilosofi, der i dag kaldes Theory of Constraints.
Det kommer stille og roligt til at fremgå af bloggen, efterhånden som flere bøger bliver lagt ind, at når et emne fanger mig, læser jeg en masse bøger om det! Sådan er det også gået med Theory of Constraints.
Mit kendskab til Theory of Constraints opstod gennem faget produktionsstyring, og derfor var betegnelsen produktionsfilosofi meget rammende. Efter at have læst “It’s not luck”, måtte den opfattelse revurderes. Her bliver det nemlig tydeligt, at det ikke bare er en produktionsfilosofi, som udlagt i “The Goal“, men en decideret ledelsesfilsofi – et paradigme for virksomhedsdrift generelt.
Noget af det, der gjorde indtryk under læsningen, har jeg lavet referencer til på et stykke papir. Det er en metode der startede omkring den periode, hvor denne bog blev læst, og har holdt ved lige siden. Noterne er her:
Da jeg skrev indlægget her på bloggen om manglende kundeservice i bl.a. telebranchen, refererede jeg til side 273 i bogen her. På det tidspunkt var det ikke i min erindring, at jeg havde skrevet de her små noter til bogen. Som noterne viser står der “En ændring af målet?” som et spørgsmål relateret til side 273.
I The Goal defineres det at målet for en virksomhed i sidste ende er at tjene penge. På denne side udbygges det til, at der er tre ting en virksomhed skal levere: (1) Tjene penge nu og i fremtiden, (2) Tilbyde et sikkert og tilfredsstillende miljø for medarbejderne nu og i fremtiden, (3) Fokus på at skabe værdi for kunderne.
Pointen er at enhver beslutning, der går på kompromis med bare én af disse på kort bane, går på kompromis med dem alle på den lange bane. Det er så fundamental en idé, at den bliver ved med at vende tilbage til mig.
Det sker så ofte at virksomheder træffer beslutninger som åbenlyst strider mod mindst én af de tre, som regel træffes beslutningen med argumentet om at virksomheden skal være konkurrencedygtig. Ifølge Goldratt vil det være en selvmodsigelse, der er fremsagt på baggrund af et kortsigtet perspektiv, der bunder i profitmaksimering (måske fordi topledelsen bliver målt på kortsigtede resultater).
Bogen kan absolut anbefales, og det blev ikke min sidste bog om Theory of Constraints.
[amazon_link asins=’0566076276′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’d681d3b9-fbbe-11e7-a9df-f57c16a75667′]
One Reply to “It’s not luck”