I disse år tales der meget om disruption. Det er endnu engang et ord, som bliver udtrukket ofte i bullshit-bingo. Alligevel kan man ikke bare se bort fra ordet, for det dækker over et fænomen, der betyder liv og død for virksomheder. Det er langt sjovere at være den der “disrupter” end den der bliver “disrupted”. Det kælder også supermarkederne.
Nu skal der en gratis idé på bloggen igen. En af de ideer, som tiden ikke tillader mig at arbejde på, men som ville glæde mig at se ført ud i livet. Den har spøgt i mit hoved i mange år efterhånden, og mange gange har jeg overvejet at lave en simpel prototype, for at bevise hvor simpel og kraftfuld en idé det er.
Du kender sikkert allerede problemet: Du har glemt at købe mælk… Eller tandpasta, eller toiletpapir, eller batterier… du forstår pointen!
Men hvorfor har du glemt det? Du har sikkert være ude og handle i den forgangne uge. Måske endda flere gange?
Det var fordi der blev drukket mere mælk end sædvanligt, og sidste gang du købte meget mælk, blev det bare hældt ud fordi der ikke blev drukket nok!
Måske var det tandpastaen du glemte, fordi det sidste blev taget af børnene, der ikke skriver det på indkøbssedlen. Eller tog du det selv, men var for træt til at gå ud og skrive det på?
Forklaringen er ligegyldig, men problemet er reelt.
Det er her min simple idé kommer ind i billedet. Hvis du kigger i dit køleskab vil størstedelen af indholdet sikkert være noget du køber igen og igen. Det er noget du har en beholdning af, så at sige. I virksomheder registrerer man beholdningsændringer, for at kunne genbestille varer hos leverandørerne.
Idet det også er virksomheder, der har leveret de fleste af de produkter, du har i dit køleskab, er der stregkoder på varerne. Det betyder at du relativt let ville kunne registrere dit forbrug med en stregkodescanner.
Ideen er helt enkelt, at placere en stregkodescanner ved køkkenskraldespanden. Det er her størstedelen af din tomme emballage bliver smidt ud. Når familien har drukket en liter mælk, bliver den tomme mælkekarton scannet, i samme omgang som den bliver smidt ud. Scanneren overfører automatisk mælken til en digital indkøbsliste i skyen, som kan tilgås fra din smartphone.
Overvej lige den tanke grundigt. Du køber 5 liter mælk, og det er nu din beholdning. Hver gang du drikker en liter bliver den omgående skrevet på indkøbslisten. Du vil derfor altid købe en mængde mælk, der gør, at du har 5 liter i køleskabet når du kommer hjem fra indkøbsturen. Samme princip gælder alle andre varer.
Men hvorfor lukker den her idé en del supermarkeder? Det gør den fordi en indkøbsliste kun er starten.
Du har registreret dit dagligvarebehov med stregkode. Din indkøbsseddel er meget mere specifik end en normal indkøbsseddel. Den ligger allerede i skyen. Hvorfor så overhovedet tage ud og handle? Ville det ikke være smartere at varerne simpelthen bliver leveret på din hjemadresse?
Nu bliver det spændende, for nu er der omkostninger at spare. Om du skal scanne en vare inden du smider den ud, eller om du skal vente på at kassedamen i supermarkedet scanner varen må give det samme. Du vil derfor spare tid på at køre til supermarkedet, finde parkering, finde en vogn, finde dine varer, stå i kø, betale, pakke varerne og køre hjem. Eftersom din tid er det mest dyrebare du har, koster det altså penge at handle ind. Der vil også uundgåeligt være nogen transportudgifter.
Når jeg præsenterer ideen er anken typisk: Jamen leveringen er så dyr, og den er ikke tilgængelig over det hele!
Det er både rigtigt og forkert. For det første er det de færreste mennesker, der har sat omkostninger på, hvad en indkøbstur koster. De sammenligner derfor fejlagtigt 0 kr. med prisen på leveringen fra f.eks. et online supermarked som nemlig.com
Hvis vi nu tager situationen herhjemme. Vi har 2,5 kilometer til indkøb. Det tager ifølge Google 5 minutter. Et indkøb både frem og tilbage kan næppe gøres på mindre end 30 minutter. Hvis de 30 minutter kunne bruges på at arbejde, og mindstelønnen er ca. 110 med 50% i skat, koster en indkøbstur 27,5 kr. i tabt arbejdsfortjeneste. Hvis bilen koster 2 kr. at holde kørende pr. kilometer, er der transportudgifter for 10 kr.
Det vil altså sige at det koster 37,5 kr. at handle ind.
Hvis nu vi sammenligner med den situation, at en person under 18 år pakker dine varer til dig, fra din digitale indkøbsliste. Derefter bringes dine varer ud af et cykelbud, der har varer med til 5 husstande på ruten.
For nemhedens skyld tager det 20 minutter pr. husstand at finde varer. Altså 100 minutter på at finde varer. Leveringen tager 60 minutter for distancen på 5 kilometer. Prisen på transport er kun 1 kr. pr. kilometer. Hvis varerne bliver pakket og bragt ud til en løn svarende til et avisbud på ca. 53 kr. i timen, bliver regnestykket nu: 160 / 60 x 53 + 5 = 146,33 kr. uden moms. Med moms bliver det 182,91 kr. Fordeler vi den omkostning på husstandene bliver det 36,58 kr. pr. husstand. Altså billigere end du selv kan gøre det!
Men det bliver bedre endnu. Prisen kan uden tvivl bliver markant lavere ved stordriftsfordele. Du vil derfor have råd til at få varerne leveret i mindre portioner, måske 3-5 gange i ugen. Det betyder at du kan få leveret en pakke rugbrød der er meget mindre, end du normalt ville købe. Den kan derved også være friskere når du modtager den. Og frisk rugbrød smager bare bedre end rugbrød, der er flere dage gammelt.
Når modellen først er sat i værk vil buddene oven i købet kunne tage posten med, og vi kan få genskabt en landsdækkende levering af breve og pakker, til en rimelig pris, der ikke tager en uge eller to!
Det store problem er bare: Hvem skal gøre det?
Skal butikkerne disrupte sig selv i stykker med den her model? De har hele infrastrukturen, leverandørerne, lokal tilstedeværelse, osv. Men de mister en stor indtjening på alt det du putter i kurven når du er styret af dine impulser. De kan ikke få lov at styre dit dagligvareindkøb på samme måde, som de kan når du besøger dem fysisk.
Markedet vil tilhøre en leverandør ligesom Amazon, der har alle varer på hylden, uanset producent. Til priser der er lavere end butikkerne kan levere dem, fordi de har deres lageret placeret på billige adresser, og udnytter at de ikke ligger under for de samme ulemper som de fysiske supermarkeder.
Derfor vil en hel del af supermarkederne lukke. Tilbage bliver en anden type butik, der har et meget bredt udvalgt, men ikke så mange varer på lager. Det vil i højere grad blive butikker hvor du kommer for at få inspiration, end for at købe ind.
Hvis du synes den her model er spændende, kan du læse bogen Isn’t it obvious. Den går ikke lige så langt som jeg gør, og typen af butik er en anden, men mange af de fordele bogen beskriver, overlapper med fordelene ved min modul til dagligvaredistribution.
Jeg glæder mig til at vi skal handle langt mindre i supermarkederne, og får en meget større del leveret derhjemme. Med Rema 1000’s initiativ om at købe ind for andre, Amazon’s indtræden på dagligvaremarkedet i USA, arbejdet med at fremme autonome leverancer af pakker, intelligente dimser i hjemmet, der kan kommunikere med skyen, kan ideen relativt let blive til virkelighed.
Fremtiden skabes af den, der ser den. Nu har du fået et lille indblik i fremtiden. Du skal være velkommen til at løbe med ideen, eller dele den med nogen, der arbejder i COOP, Dansk Supermarked, eller lignende. Jo hurtigere det her bliver til virkelighed, jo bedre livskvalitet får vi alle sammen 🙂