Historien begynder en vinterdag i 2017, hvor jeg endnu ikke har opdaget, at jeg har fået en spirituel åbning. På denne dag møder jeg den første af mange spirituelle brødkrummer, der knap tre år senere fører mig til meditationscenteret Tigerens Rede i Gedved.
Foran computeren har jeg modtaget en email fra en god ven. En indisk professor, der er bosiddende i Amerika. Han anbefaler mig at læse Bhagavad Gita, fordi han fornemmer en nyfunden åbenhed hos mig.
Hans fornemmelse var rigtig. Kort forinden havde jeg været på kursus, hvor jeg definerede tre kerneværdier, for det kommende år: Åbenhed, Evig udvikling og Kærlighed.
Mit kendskab til indisk litteratur var ikke-eksisterende, og en hurtig tur på Google gjorde mig ikke klogere. Bhagavad Gita forekom at være en art hinduistisk bibel, der fandtes i lige så mange udgaver som den kristne bibel, som jeg ikke engang havde læst.
På trods af mit manglende bibelkendskab hørte jeg en stemme i mit hoved sige: “Søren, prøv lige at søge efter ‘det første brev til korintherne'”. Jeg fulgte anvisningerne fra stemmen og stødte på den velkendte treenighed af Tro, Håb og Kærlighed, og budskabet om, at størst af alt er kærligheden.
Tilfreds med at have fået bekræftet, at kærlighed var en værdifuld kerneværdi, droppede jeg ideen om at læse Bhagavad Gita. At jeg i denne lille oplevelse havde fundet min første spirituelle brødkrumme, var jeg lykkeligt uvidende om. I tiden efter fik jeg flere brødkrummer i form af Paulus, der uventet dukkede op i tekster og bøger.
Der var et par henvisninger til Paulus i bogen ”The Essential Peirce Vol. 1”. En bog der havde overlevet tre flytninger uden at blive læst. Bogen slutter med artiklen ”Evolutionary love”, der omhandler hvad Charles Sanders Peirce beskriver som et kosmisk kærlighedsprincip. Han bruger konverteringen af Paulus som et eksempel på, hvordan denne kraft kan påvirke et individ, ligesom han også nævner hvordan den kan manifestere sig kollektivt.
En telefonsælger sendte mig en PDF af en bog kaldet ”The Greatest Salesman in the World”, uden vi overhovedet havde talt om spiritualitet. En titel der, uden at nævne Paulus, henviser til ham som den største sælger i verden. Nogen ville mene, at fortællingen om Jesu gerninger ikke havde fået den store udbredelse uden ham.
Det tog omtrent et år, før Paulus var dukket op så mange tilfældige steder, at det ganske enkelt ikke gav mening, at det skulle være tilfældigt.
Og et begivenhedsrigt år, det var det!
I sommeren det år, fik jeg på forunderligvis nogle forudanelser om, at mit liv senere skulle tage en drejning. En tantramassage transformerede min seksualitet. En simpel hændelse til en koncert gav mig bange anelser om mit ægteskab. En tilfældig sang, der virkede som om den var skrevet om mig, leverede svaret på et af livets store spørgsmål: ”Hvad er meningen med mit liv?” Svaret lød: At være det lille dyr, der bider, og som gør en Spiderman. En anden linje i sangen lød: ”Han er den stille mand der læser, alt af …”, men det var umuligt at høre navnet på forfatteren.
To år senere er det som om mit liv skal falde fra hinanden, for at falde på plads på en ny måde. På én og samme dag modtager jeg tre kedelige meddelelser: En virkelig dårlig nyhed om den virksomhed jeg er direktør for, en medarbejder fortæller mig at jeg ikke er nogen god direktør, og begyndelsen på enden af mit ægteskab indtræffer.
Sangen, der havde leveret svaret på meningen med mit liv, dukker op igen nogle dage senere. Denne gang finder jeg ud af, hvad det er, den her stille mand læser. Han læser alt af Margot Anand. En fransk forfatter, der har skrevet flere bøger om tantra.
I min nyfundne frihed som single, beslutter jeg mig for at læse hendes bøger. Saxo lokker mig med et tilbud. Køb en bog mere, og få gratis fragt. Saxo foreslår ”Den Nye Tantra” af Anne Sophie Jørgensen, der er spirituel lærer på Tigerens Rede i Gedved. Bogen indeholder en masse begreber om det menneskelige energisystem, jeg ikke kender noget til. Der står dog også at det ikke er så vigtigt at kende dem, men at de kan være nyttige fagudtryk, ligesom braisere, pochere og skære i julienne er nyttige udtryk i en kogebog. Ikke at den analogi hjælper mig, for jeg er lige så uvidende omkring madlavning.
Alligevel hæftede jeg mig ved formuleringen. Jeg havde nemlig fået en ny veninde. Hun var ikke tiltrukket af mig, men ville gerne være venner. Vores kommunikation flød godt, og jeg havde brug for at lære noget om og af kvinder. Omtrent det tidspunkt, hvor jeg læste ”Den Nye Tantra”, skulle hun besøge mig. Hun havde valgt menuen og jeg havde handlet ind. I opskriften på risruller stod der sørme, at alle grøntsagerne skulle skæres i julienne. Jeg anede ikke hvad det indebar, men måtte jo så finde ud af, hvordan det skulle gøres.
Denne lille brødkrumme og det spirituelle fundament i ”Den Nye Tantra” tiltalte mig. Især seksualitetens kors virkede til at være i samklang med mine egne oplevelse og den generelle spirituelle forståelse, der var opstået i mig gennem læsning af Charles Sanders Peirce, Ken Wilber og andre filosofiske og teoretiske forfattere. Meget passende fandt jeg frem til at der snart skulle afholdes et tantrakursus for både singler og par på Tigerens Rede. Jeg meldte mig hurtigt til.
Jeg bliver indlogeret i stuen på Tigerens Rede, fordi alle andre rum er optaget. Her står jeg på et tidspunkt og kigger på en bogreol i rummet. Foran mig falder mine øjne på bogen ”Abduktiv undervisning og læring”. Den fangede min opmærksomhed fordi abduktion er et begreb som Charles Sanders Peirce har gjort populært. Det til trods, er Peirce sjældent nævnt i sådanne bøger med mere end en sætning. Her var det dog anderledes. Forfatteren havde tydeligvis et dybt kendskab til Peirce.
Efter at have bladret lidt i bogen, er der en anden bog på reolen, der fanger min opmærksomhed: ”Bhagavad Gita – Som Den Er”. Til stor morskab fandt jeg, efter næsten tre år, ud af hvilken udgave af Bhagavad Gita jeg kunne læse. En udgave skrevet af A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. Jeg ynder at kalde denne opleve et spirituelt franskbrød.
Der skulle gå flere år, før jeg anskaffede mig bogen og læste den, men da jeg endelig gjorde, fandt jeg følgende citat på en af de første sider: ”Hvis sandhed er, hvad der virker, som Peirce og pragmatikerne hævder det, må der være en slags sandhed i Bhagavad Gita som den er…”
I mellemtiden havde min mor afleveret en stak bøger fra deres gemmer. Umiddelbart lignede det ikke titler, som jeg kunne finde på at læse. Men da jeg sidder med Bhagavad Gita i hænderne, ser jeg pludselig at der ovre på reolen ligger en bog i stakken fra mine forældre, der også er skrevet af A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada: ”Perfektion i Stridens Tidsalder”.
I denne bog sammenstiller han Kristus og Krishna og han konfronterer kristne med deres manglende overholdelse af buddene om ikke at måtte slå ihjel og deres manglende næstekærlighed. Han er meget præcis i sin udlægning af den hinduistiske filosofi og bogen beretter også i nogen grad om den bevægelse han har startet baseret på hengivelse til Krishna. Jeg læser bogen, om end hans ekstreme fokus på askese og Hare Krishna mantraet virker trættende på mig.
I en genbrugsbutik falder jeg over endnu en bog med Prabhupadas navn på forsiden. Det er ikke en bog skrevet af Prabhupada, men om Prabhupada. Den fortæller historien om hans liv, og hvordan han som 69-årig rejste ud fra Indien mod USA for at lære vesterlændinge noget om de vediske skrifter. Han stiftede kort tid efter organisationen ISKCON og begyndte for alvor at skrive og trykke bøger. I 2014 kunne organisationen berette, at hans bøger var trykt i mere end 500 millioner eksemplarer.
Paulus, Peirce og Prabhupada var alle dygtige formidlere, det samme er Anne Sophie Jørgensen. Stedet er i min optik et overset skatkammer af spirituelle budskaber, der forener ældgammel visdom med et moderne liv. Jeg er i hvert fald taknemmelig for alt hvad jeg har lært i min kontakt med Tigerens Rede. For nylig, en aften, da jeg sidst deltog i kursusformen Dynamisk Energibevidsthed, spurgte jeg min kæreste Birgitte om hun kunne bruge noget hjælp til aftensmaden. Hun svarede: ”Du kan bare lige skære grøntsagerne i julienne” og tænk sig, det kunne jeg bare lige.