Jordvarme i nyt hus, med jordvarmeboringer

I et par af de tidligere indlæg har jeg lovet at skrive lidt mere om, hvorfor vi har valgt jordvarme baseret på jordvarmeboringer til vores nye hus. Der ligger en del overvejelser bag, og jeg skal forsøge at komme rundt om dem alle.

Der ligger fjernvarmerør ved den grund vi har købt, og fjernvarmen i området er faktisk blandt landets 5% billigste, da prisen lige er blevet sænket, da der er bygget et nyt flisværk i byen. Alligevel har vi fravalgt fjernvarme og tilvalgt jordvarme, men hvorfor?

Fravalget af fjernvarme

Fjernvarme er en genial opfindelse. Jeg er vokset op langt ude på landet, hvor vi havde oliefyr og senere flisfyr. Fra jeg flyttede hjemmefra har jeg kun boet i ejendomme med fjernvarme, og der er ingen tvivl om at fjernvarme for forbrugeren er meget nemmere at have med at gøre end både oliefyr og flisfyr.

Men det er ikke kun godt for forbrugeren, det er også godt for miljøet. Fjernvarmen opstod nemlig som en metode til at udnytte et spildprodukt fra de elproducerende kraftværker. Strømproduktion foregik traditionelt ved at afbrænde kul eller gas, som omdannede vand til damp, der drev en dampturbine, der så producerede strøm. Problemet er blot at en ret stor andel af energien i kullet/gassen bliver til spildvarme, mens resten bliver til strøm. Ifølge denne artikel fra wikipedia er det op mod 60-70% af energien, der bliver til spildvarme i et kraftværk. Ved at distribuere spildvarmen til private hjem kunne man undgå at energien gik til spilde.

I nyere tid er fjernvarmen dog begyndt at få nogle problemer. Vindmøllerne producerer en stadigt større del af strømmen, hvorved mængden af spildvarme fra kraftværker reduceres. Generelt mener jeg at fjernvarmen har 6 udfordringer der skal løses:

  1. Ledningstabet – Fjernvarmen har opgjort at man i gennemsnit taber 17% af den producerede varme i jorden. For nye velisolerede huse er det dog et større tal. Særligt om sommeren, når der kun skal bruges varmt vand, kan tabet komme helt op på 80%!
  2. Grænser for udbredelse – Et fjernvarmeværk er en stor investering og kræver en by af en vis størrelse.
  3. Problemer med at sænke temperaturen – Fjernvarmen er nødt til at levere en forholdsvis høj temperatur, da det er nødvendigt fra tid til anden at have 60 grader i varmtvandsbeholderen for at slå legionellabakterier ihjel.
  4. Høje temperaturer begrænser mulighederne for at udnytte spildvarme – Der er masser af spildvarme i Danmark, der ikke bliver udnyttet fordi det kræver investeringer i varmepumper at hæve spildvarmens temperatur til noget der kan bruges i fjernvarmenettet.
  5. Ingen mulighed for køling – I takt med at husene bliver bedre isolerede opstår et kølebehov, som fjernvarmen ikke er gearet til.
  6. Begrænsede muligheder for energilagring – Stigningen i vindmøllestrøm kræver energilagring, og fjernvarmenettet er pt. ikke ideelt til denne opgave.

Hvad værre er at fjernvarmen er begyndt at etablere værker, der ikke er strømproducerende, baseret på biomasse. Dvs. at der i disse år etableres mange værker baseret på flis og halm. Den eneste grund til at man gør dette er, at biomasse er afgiftsfritaget. Energiøkonomisk giver det i mit hoved ikke ret meget mening.

Hvis man brænder for 10 kWh flis af i et flisværk, får man 10 kWh varme ud af det.
Hvis man brænder for 10 kWh flis af i et kraftvarmeflisværk med en virkningsgrad på 25%, får man 2,5 kWh strøm og 7,5 kWh varme. Putter man så de 2,5 kWh strøm i en varmepumpe i et privat hjem, med en virkningsgrad på 3, får man yderligere 7,5 kWh varme.
Dvs. med den samme mængde flis, får man lidt forsimplet 10 kWh ved ren varmeproduktion, og 15 kWh varme ved kombineret strøm og varmeproduktion.
Det er helt uden at regne varmetab, som vil gøre kombineret varme og strømproduktion endnu mere fordelagtigt.

På den lange bane mener jeg altså, at fjernvarmen vil få nogen udfordringer i at håndtere disse problemstillinger, og det må unægteligt influere på prisen på et tidspunkt.

Det miljømæssige aspekt

Den store omstilling til biomasse i fjernvarmen skyldes eftersigende, at biomasse betragtes som værende CO2-neutralt. Jeg har fået fortalt at det skyldes en definition i Kyoto-aftalen. Planter bruger CO2 til at vokse, de fjerner dermed CO2 fra atmosfæren og binder den i sin masse. Når f.eks. træ brændes af frigives CO2’en igen. Fordi planten har optaget den CO2 den senere frigiver ved afbrænding, siger man at det er CO2 neutralt brændsel. Der lader imidlertid til at være et opgør med den definition under opsejling.

Med en varmepumpe afhænger miljøvenligheden af, hvordan den strøm der forsyner varmepumpen er produceret. I takt med at elnettet udbygges med mere vindmøllestrøm, solceller, og forhåbentligt også gode lagringsmuligheder i fremtiden, bør det være muligt at gøre opvarmning med varmepumper helt CO2-fri (hvis man ser bort fra produktionen af vindmøller osv.).

Fordelene ved jordvarme i nyt hus med boringer

Nu har jeg skrevet en masse grunde til at vi har fravalgt fjernvarme, men det er lige så meget et spørgsmål om et tilvalg af jordvarme med lodrette boringer. Vi har fokus på at bygge et hus, som er rart at være i uanset om det er sommer eller vinter. Derfor skal vi både kunne varme huset op, men vi skal også kunne køle det ned om sommeren, hvis det bliver for varmt. Jordvarmeboringerne giver mulighed for at gøre begge dele.

Ud over at udnytte passiv køling fra jordvarmeboringerne om sommeren, vil vi også gerne kunne nedkøle vores viktualierum året rundt. Derudover har jeg leget lidt med tanken om at nedkøle solcelleanlægget, for at få en bedre årsproduktion.

Vi er på udkig efter en løsning, hvor boringerne kobles på ventilationen og sørger for at ventilationsanlægget ikke blæser varm luft ind om sommeren, men i stedet medvirker til at køle huset ned. Lige umiddelbart er det ikke lykkedes at finde nogen, der har produktet på hylderne, men det er heller ikke almindeligt at installere jordvarmeboringer.

Økonomisk sammenligning af jordvarme og fjernvarme

Selvom vi søger en løsning, som ikke kan laves udelukkende ved hjælp af fjernvarme, er det alligevel interessant at kigge på hvad prisforskellen er mellem de to opvarmningsformer.

Når vi bygger efter bygningsreglementet BR10’s krav til lavenergibyggeri, må vi max have et varmebehov på ca. 35 kWh pr. m2. Da vores hus er tegnet til at være 211 m2, lander vi på 7.385 kWh.

Kigger vi på det seneste takstblad, hvor varmeværket har sænket prisen grundet det nye flisværk, så koster det 343,75 kr. inkl. moms pr. MWh i variabel varmeudgift. Det svarer til 2.538,59 kr.
Derudover er der en belastningsafgift på 900 kr. årligt.
Til slut en abonnementsudgift på 3.250 kr. årligt.
Dvs. det koster samlet set 6.688,59 kr. at anvende fjernvarme på årsbasis.

Sammenligner vi med jordvarmeboringer, så er vi nødt til at estimere en virkningsgrad. Virkningsgraden udtrykker hvor meget energi der samlet set kan leveres fra varmepumpen, for hver kWh strøm der anvendes. Jo lavere temperatur varmepumpen skal levere, jo mere energi kan den trække fra jorden, og jo højere bliver virkningsgraden. Idet nye huse bruger relativt lidt energi til opvarmning vil en relativt stor andel af varmebehovet være varmt brugsvand. Det skal produceres ved en højere temperatur og derfor ved en lavere virkningsgrad. For at være forsigtig antager jeg at virkningsgraden mindst er 3.

Med en virkningsgrad på 3, skal der købes 2.461 kWh el.
Elprisen er ca. 210 øre pr. kWh, og der er reduceret elafgift på forbrug over 4.000 kWh på 62,5 øre, fordi huset er elopvarmet. Antaget at vi bruger 4.000 kWh på husholdningsforbrug lander varmeprisen på:
(210 – 62,5) / 100 * 2.461 = 3.629,98 kr.
Dvs. det er 45,73% billigere at varme huset op med jordvarme, end det er med fjernvarme.

Her kan man med rette klage over, at jeg ikke har medtaget udgifterne til finansiering af jordvarmeanlægget. For at kunne nå dertil må vi dog kigge på etableringsomkostninger.

Ifølge byggefirmaet er der regnet med ca. 42.000 kr. til etablering af fjernvarme. Jeg formoder at det inkluderer fjernvarmeunit, stikledning, tilslutningsafgift og alt det der.
Jordvarmeanlægget forventes at kunne udføres for ca. 180.000 kr. inkl. boringer, stikledning, varmepumpe osv.

Det giver en merpris på jordvarmen på 138.000 kr., skal denne sum finansieres af et realkreditlån ligger prisen pr. år mellem 5.520 kr. med rentetilpasning og 6.360 kr. med fast rente.

Inkl. finansiering er der en merpris på jordvarme på mellem 2.461 og 3.301 kr. årligt, men det er uden levetidsbetragtning / værdistigning.

Det er i min optik ikke nogen høj pris at betale, for at få adgang til køling af huset om sommeren og et koldt viktualierum. Samtidig er det vigtigt at huske, at finansieringen er regnet for 30 år, mens levetiden på boringerne er tæt på 100 år med den type sonde jeg påtænker.

Når vi snakker så lang levetid, bør man nemlig også tale om den værdistigning det giver anledning til, at have en billig driftsudgift. Der er ingen tvivl om at hvis to bydere skal byde på to ens huse, hvor den eneste forskel er at det ene hus koster 3.000 kr. mindre at varme op om året, så vil huset der er billigst i drift koste mest. Men det er ikke helt let at give et bud på, hvor meget det er.

Samlet set er der ikke ret stor økonomisk forskel på at vælge jordvarme fremfor fjernvarme, men vi får fordelen af at kunne køle om sommeren med jordvarmeboringerne!

Jeg har med vilje ikke indregnet solcelleanlægget i det her, da det ikke er så nemt at gøre, men det kunne godt tænkes at have en positiv indflydelse på varmepumpeløsningen.

One Reply to “Jordvarme i nyt hus, med jordvarmeboringer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.