På det seneste har der været meget ro på min sangskrivning, og det er efterhånden også ved at være noget tid siden det seneste klimadigt. Om aftenen d. 1. januar opstod der dog de første linjer til det, der blev et digt om intellektuel ensomhed.
Kreativiteten kommer til mig på mærkelige tidspunkter, men når den gør, skal den fanges på skrift med det samme. Typisk er det i anledning af et emne, som optager mig, f.eks. de tidligere omtalte klimadigte. Sangen “Når du går mod lyset”, kom også til mig i små bidder på mærkelige tidspunkter.
Denne gang tror jeg inspirationen kom af bogen “The Nordic Secret”, som jeg er i gang med at læse. Her er et kapitel om store tænkere, der var flere århundreder forud for deres tid. Deres tanker om dannelse relateres til Robert Kegan’s teori om mental kompleksitet, som også omtales her på bloggen for tid til anden.
D. 1. januar kl. 23:56 opretter jeg en side i OneNote, hvor jeg har fået de første linjer i hovedet til hvad jeg beskriver som “En sang om intellektuel ensomhed”. Det bliver til 1½ vers, før jeg beslutter mig for at sove.
Ved 3-4 tiden om natten vågner jeg, og har ideer til flere vers. Titlen blev ændret i retningen af et digt, i stedet for en sang, da der ikke umiddelbart indfandt sig nogen melodi eller omkvæd.
Titlen kan godt opfattes lidt dystert. Ensomhed er et meget stærkt ord. Intellektuel derimod kan let opfattes som noget overlegent, men betydningen som anvendes her er i tråd med dette udklip fra Wikipedia:
Intellektuel betegner det at forholde sig abstrakt, rationelt og objektivt reflekterende til sin omverden. At være intellektuel handler altså ikke nødvendigvis om at være specielt intelligent; det skal mere forstås som en bestemt måde at anvende sin intelligens på i sit møde med verden. Den intellektuelle tilgang står i modsætning til en mere umiddelbar, følelsesdrevet måde at opfatte tingene på.
Digtet handler om det at være alene med en erkendelse, en abstrakt mental konstruktion, der så smuk at den skal deles. Det at udtrykke den er et stort stykke arbejde, og med mange faldgruber undervejs. Og når det endelig lykkes er det typisk relativt hurtigt glemt.
Jeg har mange af den slags mentale konstruktioner, hvilket har givet anledning til kategorien Gratis ideer her på bloggen. I den kategori beskrives nogen af de ideer, jeg synes er gode, men som tiden ikke tillader mig at arbejde på. Andre ideer arbejder jeg til dagligt på at realisere, som f.eks. termonettet. Termonettet er en af de konstruktioner, som er længst i processen. Det er der skrevet mere om på siden “Min HBDI profil“, hvor du måske vil være i stand til at drage nogle klare paralleler mellem mine tænkepreferencer og digtet. (Det intellektuelle er præferencen for den blå kvadrant, ensomheden er manglen på den røde kvadrant)
Det er lidt ironisk at digtet kommer nu, hvor jeg har haft mere held end nogensinde, med at udtrykke mine tanker. Som nævnt under min HBDI profil, var det netop bevæggrunden for min deltagelse i Stifinderprogrammet. Mon ikke der gemmer sig en læring til mig i de sidste vers.
Nu har jeg introduceret nok, her får du “Et digt om intellektuel ensomhed”:
Et tanketog, der buldrer afsted,
Kupeen er tom, der er ingen med.
Skinnerne er lagt, destinationen står klart,
Hvem er det der spørger, er vi der snart?
En ankomst længe ventet, rejsen var lang.
Her er så smukt, som i den skønneste sang.
Store ofre du måtte bringe på din rejse
Er pludselig blevet mindre end en mejse
Den tur der er tilbagelagt
Vil for evigt være tilvejebragt
Når skønheden først erkendes
Kan den aldrig mere glemmes
At komme hertil for anden gang,
Der bliver rejsen mindst dobbelt så lang
Tungen må for alvor på gled
Når de andre skal lokkes med
Hvordan får du det forklaret,
Hvordan skal skønheden åbenbares?
Slaget skal kæmpes mod distraktion,
Når hver mil på rejsen er en attraktion
Uanset om du har skinnerne lagt
Er mindet om rejsen hurtigt tabt
Begejstringen er destinationen forundt,
Ydmyghed er bedst, selv når det gør ondt
Det er nok også bedst sådan
For det sker, men få ved hvordan,
At skønheden snart tages for givet
Vi må videre, det er en del af livet