Det udviklende selv

Tilbage i juli måned 2017, omkring samme tid som sangen “Når du går mod lyset” blev til, skrev jeg også en anden sang. Den startede egentlig som tre overskrifter, baseret på Robert Kegan’s teori om voksne menneskers mentale udvikling. Først omkring oktober måned kom der en melodi på.

Juli måned 2017 var virkelig en kreativ periode for mig. I februar måned 2017 planlagde jeg at skrive en sang inden januar 2018. Processen skulle dog først starte efter brylluppet i juni måned 2017, og da brylluppet var veloverstået og batterierne ladet op igen, skete det nærmest helt automatisk.

I løbet af et par måneder optog jeg adskillige ideer til melodier på min mobiltelefon, ligesom en stak papirer ved natbordet flittigt blev brugt til at tage noter på. Der er meget af materialet som stadig er halvfærdige sange, hvor der enten mangler en melodi, noget tekst eller begge dele.

Samlet set er der dags dato tre færdige sange, hvor “Når du går mod lyset”, er den eneste jeg har sunget offentligt. I indlægget her er der desværre ikke nogen optagelse af sangen, men i stedet er der mulighed for at læse lyrikken.

Sangen startede med udgangspunkt i begreberne: Afhængighed, Uafhængighed og Gensidig afhængighed. Ifølge Robert Kegan udvikler voksne mennesker sig grundlæggende i tre stadier, hvor hvert begreb hører til et stadie i den nævnte rækkefølge.

Det siges at en teenager er blevet “voksen” når vedkommende er i stand til at respektere samfundets normer og derved har udviklet det “socialiserede sind”. Dette sind er kendetegnet ved at være afhængig af sine omgivelser. Man vil gerne gøre det der forventes af ens omgivelser, også selvom det måske ikke er lysten, der præger værket.

Nogle voksne udvikler også det “selvforfattende sind”, hvor man som antydet begynder at tage pennen i hånden og skrive selv. Nu henter man i mindre grad kilden til ens adfærd i omgivelserne, og bliver derved uafhængig. Hvor det før handlede om at finde en plads i systemet, forfatter man selv et system, som andre kan passe ind i eller lade være.

Senere (hvis det sker) udvikles det “selvtransformerende sind”. Det selvforfattende sind opbygger et system og plejer dette system. Der søges ikke nødvendigvis negativ feedback, som kan bruges til at revidere systemet. Det handler snarere om at søge den information, der kan styrke og opretholde systemet. Her er det selvtransformerende sind anderledes. Perspektivet udvides til at omfatte mange systemer, der interagerer med hinanden. Heraf betegnelsen “gensidig afhængighed”.

Det blev til en sang kaldet “Det udviklende selv”. Titlen refererer til Robert Kegans første bog “The Evolving Self”, og selve teksten trækker tråde til hans andre bøger “In over our heads” og “Immunity to change”. I særlig grad handler den om den dynamik, der er i relationerne, når et menneske udvikler sig. Her er teksten:

Vers 1 – afhængighed

Jeg har brug for dig,
du skal hjælpe mig,
du kan nok se det ik kan gå,
hvis jeg skal selv, så går jeg i stå

Omkvæd

Det er min grundlæggende tro
at mennesker de skal gro
i en proces der skaber forbindelser
mod nye og højere erkendelser
og man må finde de blinde pletter
hvis livet samtidig skal gå hen og bli’ letter’

Vers 2 – uafhængighed

Nu kan jeg uden dig,
jeg går min egen vej,
men du må gerne komme med,
hvis du vil hen, det samme sted

Omkvæd

Det er min grundlæggende tro
at mennesker de skal gro
i en proces der skaber forbindelser
mod nye og højere erkendelser
og man må finde de blinde pletter
hvis livet samtidig skal gå hen og bli’ letter’

Post-chorus

Den her progression,
den sker sammen med nogen.
Og hvor de tror det ændrer hjernen,
er det i virkeligheden vejen til kernen.

Vers 3 – gensidig afhængighed

Nu vil jeg ha dig med,
det skal være vores sted,
når du også sætter rammen,
kan vi nå længere sammen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.