Penge – og kunsten at pleje dem

Penge - og kunsten at pleje dem Book Cover Penge - og kunsten at pleje dem
André Kostolany
2001

Kostolany skulle eftersigende have været noget af en børshaj, og bogen her en samling af nogen forskellige artikler om penge han har skrevet i tidens løb. Der er ikke tale om en længere teknisk afhandling med komplicerede formler og matematik, men en gennemgang af forskellige mekanismer relateret til penge, forklaret på et letforståeligt sprog.

Indholdsfortegnelsen er ganske lang, men hovedoverskrifterne lyder:

  • Pengenes tiltrækningskraft
  • Min børsmanege
  • Spekulere, men med hvad?
  • Børsen - Markedsøkonomiens nervesystem
  • Faktorer, der påvirker kurserne
  • Faktorer med betydning på lang sigt
  • Faktorer med betydning på mellemlang sigt
  • Børspsykologi
  • Informationsjunglen
  • Stockpicking
  • Formueforvalterne
  • Til den, som gerne vil vove skridtet

Jeg har undladt at give bogen stjerner, dertil husker jeg den den ikke godt nok.

Her har vi igen at gøre med en af de tidligste bøger i min bogsamling. Den blev primært læst på bagsædet af en bil på vej mod en skiferie i Italien. Det er ved at være mange år siden, og indholdet står meget utydeligt, men der dog én model som bed sig fast.

I mine barndomsår var jeg meget fascineret af penge. Vi fik “ugeløn” for at udføre forskellige pligter såsom at feje, vaske bil, tage af bordet, osv. I stedet for at bruge pengene, blev mine sparet op, og fra tid til anden taget frem til optælling. Pengene blev opbevaret alverdens mærkelige steder, hvor jeg var sikker på de ikke ville blive fundet, skulle der komme en tyv på besøg.

I skolen fik vi fra tid til anden penge med til at købe middagsmad i en bod på skolen. En cocktail af et mildt socialt handicap, det at være kræsen, og så glæden ved at spare op, bevirkede at jeg hellere tog en skoledag uden mad end at gå ned og bruge de penge min mor havde givet mig med. Et minde fra 3.-4. klasse siger mig, at der på et tidspunkt var mønter til en sum af 200 kr. i min jakkelomme.

Ifølge min erindring er bogen her givet mig i gave af en, som kendte lidt til min fascination af at spare penge op.

Som nævnt i introduktionen er min hukommelse lidt tåget omkring indholdet. Modellen, der stadig står lysende klart for mig, er “Kostolany’s æg”. Med en ellipse viser Kostolany hvordan markedet udvikler sig gennem opgang og nedgang. Ifølge modellen er der tre faser: (1) Justeringsfasen, (2) Tilpasnings- eller ledsagerfasen og (3) Overdrivelsesfasen.

De tre faser er både gældende i et faldende og stigende markeder. Et stigende marked starter når bunden er nået (det ved man først præcist bagefter, om den er). Her er der småjusteringer på aktierne, med få købere og sælgere. I ledsagerfasen kommer der flere til, som køber og handler aktier. I overdrivelsesfasen tager det overhånd og der er nu rigtig mange spillere på markedet. Når det har toppet (det ved man først med sikkerhed bagefter) begynder en justeringsfase i et faldende marked, hvor antallet af handlere på markedet langsomt falder. Det efterfølges af en ledsagerfase hvor mange begynder at sælge ud. Til sidst kommer overdrivelsesfasen, hvor der bliver solgt helt urimeligt ud.

Kostolanys æg siger helt simpelt:
Køb i overdrivelsesfasen af et faldende marked / justeringsfasen af et stigende marked.
Sælg i overdrivelsesfasen af et stigende marked / justeringsfasen af et faldende marked.

Det er råd der lyder så simpelt at det kan være ligegyldigt. Det interessante er dog at overveje hvilken adfærd de forskellige faser giver anledning til, f.eks. i medierne. Bare tænk på finanskrisen hvordan træerne nærmest voksede ind i himlen i overdrivelsesfasen. Tænk også på hvor længe vi har hørt om krisetider i medierne. Det var næsten dagligt fra 2008 til 2015. Nu er snakken om krise nærmest forstummet, og vi lader til at være godt i gang med en ny ledsagerfase.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.